Leita Ý frÚttum mbl.is

FŠrsluflokkur: Evrˇpumßl

ESB-═talÝa a­ breytast Ý "skÝtaland"?

Gallup 2013-2016 - Ëska eftir a­ flřja landi­ sitt

Mynd:áGallupá-áhlutfall Ýb˙a sem vilja flřja landi­ sitt

Gallup hefur Ý ßratug kanna­ hvernig fˇlk unir sÚr Ý 156 l÷ndum. Og ef ■a­ unir sÚr ekki, ■ß til hva­a lands ■a­ myndi vilja for­a sÚr ef ■a­ gŠti

Allan ■ennan tÝma eru BandarÝkin efst ß listanum yfir ■rß­a ßkv÷r­unarsta­i. BBC lÚt einnig ßratugum saman fyrirtŠki ß bor­ vi­ Gallup kanna hvernig landi­ liggur Ý ■essum mßlum og ■ar var ni­ursta­an ßvallt s˙ sama og hjß Gallup: BandarÝkin trˇnu­u alltaf efst ß listanum yfir ■rß­a ßfangasta­i.á21 prˇsent vildu allra helst flytja ■anga­. Gallup-k÷nnun ■essi byggir ß persˇnulegum vi­t÷lum augliti til auglits vi­ tŠplega 600 ■˙sund manns Ý 156 l÷ndum, sem eru heimili 98 prˇsent Ýb˙a jar­ar

Ůa­ sem vekur athygli mÝna n˙na er ■a­ a­ ═talÝa er a­ komast ofarlega ß listann yfir ■au l÷nd sem eru mest Ý klessu hva­ ■etta var­ar og sem hugsar kannski minnst vel um fˇlki­ sitt. Ůetta er r÷krÚtt ■vÝ engin ESB-l÷nd hugsa fyrst og fremst um sitt eigi­ fˇlk, ■vÝ ■a­ er banna­. ESB er stofnun sem stangast ß vi­ og kemur Ý veg fyrir gott mannlÝf, me­ ■vÝ a­ banna rÝkjum a­ hugsa fyrst og fremst best um sitt eigi­ fˇlk

Munurinn ß ESB-═talÝu og "skÝta" El Salvador er a­ minnka til muna, enda bŠ­i l÷ndin me­ mynt sem ■au rß­a algerlega engu um. ═talÝa hefur breyst til hins mun verra og stendur n˙ vi­ hli­ ESB-Křpur. En ßtakanlegast er ■ˇ ■a­ a­ munurinn ß Sřrlandi og ═talÝu minnkar ˇ­um, ■vÝ ESB-keisaraˇvitinnáMerkel ba­ um einmitt ■a­. Ůa­ er ekki mj÷g langt Ý ■a­ a­ allt ESB ver­i eitt samfellt Sřrland. Sennilega styttra en flesta grunar

Ůřskaland var­ nŠstvinsŠlasta land ß listanum a­ ■essu sinni (6 prˇsent vilja flytja ■anga­), vegna ■ess a­ Angela Merkel saga­i heiminum ÷llum a­ engin efrim÷rk vŠru ß ■vÝ hve m÷rgu fˇlki h˙n Štla­i a­ hleypa inn Ý Ůřskaland og ■ar me­ til annarra ESB-landa. ═talÝa rŠ­ur engu Ý ESB og stefnir Ý a­ ver­a "skÝtaland" framleitt af skÝta-ESB, ef landi­ er ■ß ■egar ekki or­i­ einmitt ■a­. Fasteignaver­ ß ═talÝu heldur ■vÝ bara ßfram a­ lŠkka og lŠkka og skuldasta­a landsins a­ versna og versna

Eins og ■i­ sjßi­ eru l÷ndin sem Donald Trump nefndi Ý hßsŠti ß listanum. Og ■ar a­ auki hefur mesta Ýb˙ahrun heimsins frß ßrinu 2000 or­i­ Ý ESB-Lettlandi, ESB-Lithßen og GeorgÝu. Ůessi l÷nd hafa misst um 18 prˇsent hluta af ■jˇ­um sÝnum. Og ■essi ■rj˙ l÷nd eiga vÝst ■a­ sameiginlegt, a­ hafa upplifa­ verstu ˙trei­ nokkurs lands Ý ■essum mßlum, samkvŠmt vesalingaveldist÷lum Sameinu­u "skÝta?" ■jˇ­anna

Fyrri fŠrsla

┴slaug Arna spyr hvort myndin sÚ vi­ hŠfi


Lengi lifi apalř­veldi okkar

Tianasquare

Mynd: Lei­in inn Ý ormaveldi­ valin 1989

Ůa­ var Ý miklum mŠli al■jˇ­lega stofnana- og fjßrmßlakerfi­ sem stjˇrna­i heiminum frß og me­ falli SovÚtrÝkjanna og fram til endurkomu R˙sslands til s÷gunnar og falls LehmansbrŠ­ra bankans hausti­ 2008. Og ■a­ var einmitt ■ar sem al■jˇ­lega stofnana- og fjßrmßlakerfi­ hŠtti a­ stjˇrna heiminum, pakka­i saman og var­ a­ svo gott sem engu, stjˇrnarfarslega sÚ­. SovÚtrÝkin sem einnig voru or­in a­ engu, snÚru hins vegar ß sama tÝma aftur til s÷gunnar sem R˙ssland. Og endurkoma ■ess var­ skyndilega mj÷g svo ß■reifanleg ß sßl og lÝkama verulega margra. Ůetta hafa margir varla fatta­, ■vÝ ■eir halda a­ sumu leyti enn a­ hagfrŠ­i (ha ha ha) og bankar-áog al■jˇ­avŠ­ing (ho ho ho)ásÚu enn stjˇrnarform vi­ v÷ld, en ■etta tvennt er ■a­ bara alls ekki. ═ dag er ■a­ herna­armßttur og ■jˇ­arhagsmunir sem stjˇrna Ý heiminum og ■eim mŠtti stjˇrna ekki bankar, heldur apar eins og Úg og ■˙

Hitt stjˇrnarformi­ sanna­i sig sem verandi or­i­ al■jˇ­lega ormaveldi­. Ůa­ veldi sßst sÝ­ast vi­ v÷ld hÚr ß j÷r­u ni­ri seint ß mi­÷ldum. Ůß var al■jˇ­lega ormaveldi­ kˇngar og hir­ir, konungaherir og klerkaveldi undir pßfum. Ůetta li­ gat allt ■a­ sem ormaveldi fjßrmßla- og al■jˇ­astofnana gat fyrir hrun; Fer­ast hvar sem var og hvert sem var, og lßti­ bera sig hvenŠr sem var, gratÝs. Íllum var skylt a­ fˇ­ra ■ß, bera ■ß, hlusta ß ■ß, segja amen og lifa samkvŠmt ■eim. En svo kom breska i­nbyltingin og leysti litla manninn ˙r lŠstum 50 kÝlˇmetra ßtthagafj÷tra-radÝusi frß heimili hans, ■.e. okkur apana. Og Ý dag stjˇrnum vi­ aparnir ═slandi og BandarÝkjunum sem stjˇrna heiminum. Vi­ erum apaplßnetan. Evrˇpusambandi­ er ekki me­ ß ■eirri plßnetu, ■a­ er bara stjˇrnlaustáormaveldi

Ůa­ var einnig ormaveldi sem tˇk stjˇrnina Ý vissum hluta heimsins ■egar anna­ og miklu betra stˇ­ til bo­a - og s˙ ÷fuguggastjˇrn kalla­i a­ m÷rgu leyti fram endalok ormaveldis n˙tÝmans og valdat÷ku okkar, apanna. Ůetta var KÝna. Ůa­ land stˇ­ frammi fyrir tveimur afgerandi valkostum ßri­ 1989, ˙ti ß mi­ju Torgi hins himneska fri­ar. Fyrirsjßanlega -eins og SovÚtrÝkin voru ˇa­finnanlegaáalltaf- valdi KÝna lei­ ormsins inn Ý framtÝ­ina. Ůa­ valdi ofbeldi­, k˙gun og steingeldingarÝki­ og einrŠ­i­. Af ormum er ■vÝ KÝna komi­ og a­ ormum mun ■a­ ver­a

Flotaveldi Ronalds Regan var 600 herskip. Sˇtsvartur Obama fˇr skilningssljˇr og visku r˙inn frß bor­i a­eins 300 skipa. Trump ■reif af honum střri­ og er a­ snarsn˙a skipum okkar frß sv÷rtum k˙rs yfir Ý sˇl og jˇl Ý skipasmÝ­ast÷­vum

Og hanan˙. ┴ttu meiri har­fisk? Sem s÷nnunargagn bř­ Úg endalok 14 ßra ßskriftar minnar a­ Financial Times, h˙n endar ß morgun og ver­ur ekki endurnřju­. Ormabla­i­ ■a­ nenni Úg ekki a­ lesa ß lengur. ╔g skipti yfir Ý Telegraph, held Wall Street Journal ßfram og au­vita­ Mogganum. ═haldi­ Úg. AndrÚs Índ er or­i­ svo miklu betra en FinancialáSjibbˇletáTimes. Lengi lifi apalř­veldi okkar ═haldsmanna. Og sannir apar hafa nˇg af ■yrlum Ý landhelgisgŠslum, en ormar kunna ekki a­ flj˙ga. Ert ■˙ nokku­ ormur?

Fyrri fŠrsla

Ëhei­arleiki Angelu Merkel og SPD Ý lofslagsmßlum


Ëhei­arleiki Angelu Merkel og SPD Ý lofslagsmßlum

Hreyfimynd: Fyrirsjßanleiki Merkels tekinn f÷stum t÷kum. HÚr Ý me­f÷rum hinna engilsaxnesku

****

═ gŠr bßrust ■Šr frÚttir frß Ůřskalandi a­ ■a­ liti betur ˙t me­ stjˇrnarmyndun Ý ■eim k÷nnunarvi­rŠ­um sem fram fara ß milli CDU-flokks Angelu Merkels og sˇsÝaldemˇkrata (SPD), vegna ■ess a­ form÷nnum beggja flokka hefur tekist a­ afgrei­a strax svo k÷llu­ loftslagsmßl me­ ■vÝ a­ vera sammßla um a­ engum markmi­um um losun svo kalla­ra grˇ­urh˙salofttegunda ver­i nß­. Hvorki ■eim markmi­um sem Ůřskaland setti sÚr einhli­a sjßlft, nÚ ■eim sem svo kalla­ ParÝsarsamkomulag snřst um - ß pl÷tuspilaranum

Ůřskir segja n˙ a­ Ý loftslagsmßlum hafi Donald J. Trump komi­ mj÷g hei­arlega fram en Ůřskaland afar ˇhei­arlega. B˙ist er vi­ brjßlun svo kalla­ra "umhverfissinna" Ý Ůřskalandi vegna ■essa mßls Ý ■essari annarri lotu stjˇrnarmyndunarvi­rŠ­na ß byrjunarstigi Ý stjˇrnlausu Ůřskalandi

Au­vita­ rß­a pˇlitÝskar sta­reyndir hÚr f÷r, ■ˇ svo a­ kjˇsendur hafi viljandi veri­ fylltir upp af blekkingum. SˇsÝaldemˇkratar ■ora ekki a­ horfast Ý augu vi­ kolakn˙na kjˇsendur Ý austurhlutum landsins og Angela Merkel ■orir ekki a­ horfast Ý augu vi­ kolakn˙in fyrirtŠki landsins sem h˙n myndi gjald■rjˇta me­ yfirlřstri dellu sinnu Ý ■essum mßlum, og einhli­a fljˇtfŠrni sem h˙n seldi grŠningjum um lokun kjarnorkuvera Ý fj÷lmi­lavŠnu sam˙­arkasti me­ Japan, sem er hinumegin ß hnettinum

Ůannig a­ bŠ­i hi­ hlŠgilega og fj÷lmi­lavŠna ParÝsarsamkomulag og eigin yfirlřsingar Ůřskalands Ý ■essum efnum eru svo sprenghlŠgilegar a­ Donald Trump hlřtur a­ kveinka sÚr af hlßtursverkjum ß lei­ sinni me­ BandarÝkin ßfram. Og BandarÝkin eru n˙ or­in nŠstum eina tekjulind fj÷lmi­la veraldar ß nř. Ůetta er bara byrjunin hjß Trump, og ■a­ vita ■eir vel, ■essir svo k÷llu­u fj÷lmi­lar

Rau­grŠnir eru bla­amenn Ý Ůřskalandi flestir og h÷f­u ■eir ■vÝ miklu meiri ßhuga ß kollsigldum stjˇrnarmyndunarvi­rŠ­um Merkels, FDP og grŠningja. En Ý millitÝ­inni hefur ■řskur almenningur, samkvŠmt k÷nnun ARD, misst tr˙na ß hugsanlegri allsherjarsamsteypustjˇrn CDU/CSU og SPD. Og innan SPD er hrŠ­slan or­in svo mikil vi­ enn eina ■annig stjˇrn, a­ Úg tel eins vÝst a­ bo­a­ ver­i til nřrra kosninga Ý landinu Ý vor -og ■Šr haldnar nŠsta haust- ■ar sem hin laska­a og lama­a Angela Merkel ver­ur ekki me­ ß neinum lista. H˙n ver­ur hreinsu­ ˙t, vegna aulahßttar sem henni einni er lagi­

Brandarinn Ý pylsuendanum var­andi samkomulag flokkanna um a­ engum markmi­um Ý loftslagsmßlum ver­i nß­, er s˙ afs÷kun Merkels a­ holskefla innflytjenda, farand- og flˇttamanna geri ■a­ a­ verkum a­ erfi­ara hef­i veri­ a­ nß settum markmi­um en ella, hef­u ■au veri­ lßtin standa. Ůa­ var h˙n sem bjˇ ■ß h÷rmung til sjßlf. En markmi­in standa ■ˇ ßfram ß hljˇmpl÷tunni me­ ParÝsarsamkomulaginu. Og h˙n ver­ur spilu­ ßfram. Sirkusinn snřst ßfram um sjßlfan sig - eins og MeToo sem Catherine Deneuve hefur n˙ tosa­ nŠrbrŠkurnar af og rassskellt. GlŠsileg er h˙n konan s˙

Ůetta er allt saman sprenghlŠgilegt, svo ekki sÚ minna sagt, en mj÷g svo fyrirsjßanlegt. Dulb˙in a­f÷rin a­ BandarÝkjunum er a­ renna ˙t Ý sandinn

Fyrri fŠrsla

SvÝ■jˇ­ or­in skÝt-hrŠdd


SvÝ■jˇ­ or­in skÝt-hrŠdd

Einu sinni enn hafaáK˙rekarnir veri­ sˇttir Evrˇpu til bjargar. John Fogerty sty­uráau­vita­ Donald J. Trump, hva­ anna­?

****

Ůa­ er me­ eindŠmum a­ hlusta sjßlfskaparvÝtisvoli­ sem kemur frß SvÝ■jˇ­ um ■essar mundir. HrŠ­slan vi­ innlimun hluta SvÝ■jˇ­ar Ý R˙ssland hefur allt Ý einu ekkert minnka­ ■rßtt fyrir a­ SvÝum af SvÝum og ESB vŠri sagt a­ innlimun ■eirra Ý Evrˇpusambandi­ 1994 vŠri "eini valkosturinn" vi­ ■a­ a­ vera Ý bandalagi vi­ hßb÷lvu­ BandarÝkin. SvÝar eru or­nir verulega hrŠddir um a­ R˙ssland rß­ist ß land ■eirra, ■rßtt fyrir a­ landi­ hafi til r˙stunaráveri­ innlagt ß EvrˇpusambandshŠli­ frß 1994

N˙ fer a­ lÝ­a a­ ■vÝ a­ M˙hame­str˙arl÷ndin Ý SvÝ■jˇ­ neiti a­ vi­urkenna Stokkhˇlm sem h÷fu­borg SvÝ■jˇ­ar og flytji sendirß­ sÝn til Malm÷. Ůa­an geta sÝ­an pˇlitÝskt tr˙arlegar stofnanir hinnaránřju h÷fu­borgar Nřju nor­austurlanda nß­ me­ eldflaugum sÝnum bŠ­i til Stokkhˇlms, Kaupmannahafnar og Ý ney­artilfelum til Helsinki

"Al■jˇ­asamfÚlagi­"ámun svo ßvÝta Stokkhˇlm fyrir a­f÷r a­ rÚtttr˙na­i, sem er rÚttur en Stokkhˇlmur rangur. SvÝ■jˇ­ ver­ur a­ sjßlfs÷g­u gert a­ klippa ß ÷ll tengsl sÝn vi­ Nor­url÷nd. En bÝddu, kannski ver­ur ■a­ ÷fugt

Munu Pˇlverjar koma SvÝ■jˇ­ til bjargar? og bjˇ­a ■vÝ inn Ý Intermarium, sem Donald Trump vÝg­i ˇsřnilega sřnilega formlega Ý Varsjß sÝ­asta sumar.áŮa­ er stˇra spurningin

Ekkert hefur komi­ ˙t ˙r vist SvÝ■jˇ­ar Ý Evrˇpusambandinu anna­ en tŠrt helvÝti. Nßlagst n˙ hin ßrlega heimsˇkn ECB-aukase­labanka Ůřskalalands til nřlendunnar SvÝ■jˇ­, til a­ gera ■ar hina anna­hvort ßrslegu ˙ttekt se­labankans ß ■vÝ hvernig landinu gengur me­ a­ taka upp stßlfßtŠktarevrur Ůřskalands. Konvergens-rapppppportá2018 kemur svo ˙t Ý j˙nÝ, ■vÝ s˙ sÝ­astaávar fyrir ßri­ 2016

Tengt

StŠrsta Šfing sŠnska hersins Ý 20 ßr hˇfst Ý dag. Edr˙saft sent til Stokkhˇlmsá(September 2017)

Fyrri fŠrsla

VÝrusv÷rnin sem reyndist njˇsnahugb˙na­ur


Donald J. Trump gerbyltir heilbrig­iskerfum Vesturlanda

Ůetta er me­ eindŠmum. Eftir a­ sÚrfrŠ­ingaveldi Vesturlanda -og einrŠ­isherra eindŠmi Evrˇpusambandsins- missti algerlega t÷kin ß ÷llu ■vÝ sem ■a­ hÚlt a­ ■a­ hÚldi traustum t÷kum um, me­ ■vÝ a­ klessa ver÷ldinni og kollvarpa henni algerlega Ý m÷rgum l÷ndum, me­ hruni mest laga- og regluvŠdda bransa sama hluta heims -ß eftir ˇheilbrigskerfunum- ■a­ er a­ segja sjßlfum fjßrmßlageiranum, jß ■ß standa menn n˙ ß ÷ndinni yfir ■vÝ a­ a­eins einn ma­ur geti umbylt ÷llum ˇheilbrig­iskerfum sama heimshluta yfir Ý ■a­ a­ vera alv÷ru heilbrig­iskerfi

Ma­urinn sß eini heitir a­ sjßlfs÷g­uáDonald J. Trump. Hann, jß bara hann, getur ■etta. Hann er b˙inn a­ spara skattgrei­endum ■essa heimshluta ofbo­slegt fÚ me­ ■vÝ a­ taka heilbrig­isgeirann svo Ý gegn, a­ n˙ ■urfa sÚrfrˇ­ir lŠknar (jß sÚrfrŠ­ingar) ekki lengur a­ hitta sj˙klinga sÝna nÚ hva­ ■ß heldur a­ tala vi­ ■ß. Ůa­ er nˇg a­ senda ■eim bara mynd af sj˙klingnum Ý snjallsÝma. SÚrfrˇ­a ge­lŠkna- og sßlfrŠ­ingastÚttin er hÚr me­ or­in fŠr um a­ gefa ˙t sj˙kdˇmsgreiningu ß fˇlki bara vi­ ■a­ eitt a­ sjß ˇsamsetta og jafnvel samsetta ljˇsmynd af sj˙klingnum. Sj˙kdˇmsgreiningin kemur sÝ­an Ý kv÷ldfrÚttum og h˙n er endanleg. Ůetta er ofbo­sleg framf÷r, ■vÝ n˙ ■arf enginn lengur a­ efast um a­ 100 milljar­ar drepnar klukkustundir Sigmundar Freud, voru einmitt bara fraud (svindl). Og var s˙ ■ekking ■ˇ ■egar or­in ˇhagganleg sta­reynd. Freud var tˇm tjara

En ■a­ er ■ˇ strax komi­ a­ minnsta kosti eitt babb Ý bßtinn. StÚttarfÚlag algerlega sÚrfrˇ­ra "ge­lŠkna- og sßlfrŠ­inga" Ý Danm÷rku, hefur ßvÝtt ■ar Ý landi b˙andi slÝkan "lŠkni" fyrir a­ grafa undan sÚrfrŠ­ingaveldi "heilbrig­isstÚttanna" me­ ■vÝ a­ fjargreina ■ann eina mann sem umbyltir hÚr stÚtt ■eirra me­ ■essum hŠtti

Hva­ skyldu ■eir forhertu ■orskhausar er hanga til ■erris Ý hjalli Ýslenska utanrÝkisrß­uneytisins segja vi­ ■essu?

Einu sinni voru til hellismenn. Ůeir bjuggu Ý hellum. Og ■eir krotu­u heimsmynd sÝna ß hellisveggina og ■Šr hafa fundist og jafnvel veri­ gefnar ˙t Ý prentu­um bˇkum. Ekkert hefur samt breyst sÝ­an ■ß. Allt er vi­ ■a­ sama ■rßtt fyrir fossandi miki­ meira fÚ. Enn hakka menn ß s÷mu bla­sÝ­unni og selja fˇlki s÷mu g÷mlu snßkaolÝuna og ■eiráger­u Ýáhellunum. Og undir hinu sama gamla vernda­a v÷rumerki: snßkaolÝa sÚrfrŠ­innar

Fyrri fŠrsla

T÷lvußrßsum ver­i svara­ me­ kjarnorkuvopnum. "Fjˇr­a i­nbyltingin" skollinn ß


Vandamßlin ß Kˇreuskaga Ý hnotskurn

═ reynd er erfi­asta vandamßli­ ekki sjßlf Nor­ur-Kˇrea. Ůa­ mßl er a­ sjßlfs÷g­u mj÷g slŠmt, en verra er a­ ■a­ er Su­ur-Kˇrea sem allt snřst um, ef rß­a ß ni­url÷gum ■eirrar brß­u hŠttu sem heimshlutanum og jafnvel ver÷ldinni allri stafar af Nor­ur-Kˇreu

Nor­ur-Kˇrea ß nokku­ voldugan bandamann og hann heitir KÝna. Herna­arߊtlun Nor­ur-Kˇreu gengur ˙t ß a­ ■rřsta BandarÝkjaher burt af Kˇreuskaga og ■ar me­ a­ raska valdahlutf÷llunum sÚr Ý hag og lßta sÝ­an tÝmann vinna me­ sÚr vi­ a­ sameina Kˇreu undir merkjum einhverskonar Nor­ur-Kˇreu. Og ■arna renna hagsmunir Nor­ur-Kˇreu og KÝna saman Ý eina allsherjarágeopˇlitÝska fullnŠgingu

Su­ur-Kˇrea hefur hinga­ til neita­ a­ sam■ykkja herna­arlausn sem leggja myndi veldi Nor­ur-Kˇreu Ý gips og fatla, me­ ■vÝ a­ kjarnorkuvopnaߊtlun hennar sÚ endanlega st÷­vu­. Ůarna er Su­ur-Kˇrea a­ vinna gegn tr˙ver­ugleika BandarÝkjanna Ý heimshlutanum og sem eru eina afli­ er vernda­ getur heimshlutann gegn sÝseytlandi, Š meira umfa­mandi og ÷murlega neikvŠ­um ˇgnarßhrifum einrŠ­isrÝkis KÝna. Ůetta er sÚrstaklega ˇgnvŠnleg ■rˇun fyrir Japan, ■vÝ ef BandarÝkjunum er ■rřst af Kˇreuskaga, ■ß stendur ekkert lengur ß milli Japans og annars vegar KÝna og Nor­ur-Kˇreu. Miklu fleiri rÝki Ý heimshlutanum eru einnig Ý hŠttu, ef valdahlutf÷llin raskast BandarÝkjunum verulega Ý ˇhag. H÷fin Ý heimshlutanum ver­a ekki lengur ÷rugg. Og enn sunnar eru ┴stralÝa og Nřja Sjßland, sem hugsa sitt. ÍndunarfŠri beggja eru Kyrrahaf, ■.e. ■au eru utanßliggjandi. Japan ■arf til dŠmis a­ flytja ß ■essum h÷fum inn ÷ll hrßefni sem ■a­ notar og svo skipa ÷llu ˙t s÷mu sjˇlei­ir

BandarÝkin eiga afar erfitt me­ a­ va­a yfir vilja n˙verandi rÝkisstjˇrnar Su­ur-Kˇreu og hefja einhli­a ey­ileggingu ß kjarnorkuvopna-apparati Nor­ur-Kˇreu, ■vÝ h÷fu­borg Su­ur-Kˇreu er Ý gÝslingu stˇrskotali­s Nor­ursins. Varnarmßlarß­herra BandarÝkjanna hefur ■ˇ gefi­ til kynna a­ hŠgt sÚ a­ komast hjß borgaralegu mannfalli, ■ˇ svo a­ BandarÝkin grÝpi til vopna til ■ess einhli­a a­ vernda ■jˇ­ar÷ryggi sitt ˇhß­ ÷llu ÷­ru, sem er frumskylda hvers einasta ■jˇ­kj÷rins forseta er ■ar situr, sama hva­a nafni hann nefnist. ┌ti er um ■ann forseta sem hŠttir sÚr of langt Ý ■olinmŠ­i vegna eins bandamanns sem stendur Ý vegi fyrir ■jˇ­ar÷ryggi BandarÝkjamanna. Og herna­argeta BandarÝkjanna til a­ glÝma vi­ ■etta mßl er margf÷ld. H˙n er ■arna til rß­st÷funar Ý einmitt svona mßlum

En ■a­ er meira. Su­ur-Kˇrea mun sn˙a sÚr Ý ßtt til KÝna ef BandarÝkin missa ■olinmŠ­ina eftir lausn ßn ofbeldis. Og ■ar me­ gengi draumur Nor­ur-Kˇreu Ý uppfyllingu ßn ■ess a­ h˙n sjßlf hafi ■urft a­ lyfta litla fingri til a­ koma brottf÷r BandarÝkjahers af Kˇreuskaga Ý kring. Sunnar svitnar Japan vegna ■essarar hŠttu og ■rˇunar mßla Ý ˇgŠfußtt fyrir sig. Japan er ■vÝ a­ vÝgb˙ast vegna ■ess a­ ■a­ efast meira og meira um a­ nˇgu ÷ruggt sÚ a­ vera einungis undir varnarregnhlÝf BandarÝkjanna, fyrst ■au standa og geta lÝti­ a­hafst vegna rÝkisstjˇrnar Su­ur-Kˇreu. Bandalag Su­ur-Kˇreu og BandarÝkjanna er komi­ Ý verulega hŠttu

Allt hjal um ■ř­u vegna Ý■rˇttaleika er svŠsin veruleikafirring. Ůeir skipta hÚr engu mßli og eru fullkomi­ sjˇnarspil eins og flest anna­ hinga­ til Ý ■essu mßli

┴ meginlandi Evrˇpu er svipa­ur undirliggjandi valdahlutfallaleikur Ý gangi og ■ar er stˇri ˇvissu■ßtturinn Ůřskaland. ŮvÝ landi hefur n˙ allt Ý einu dotti­ Ý hug a­ lÝta ekki lengur ß ┌kraÝnudeiluna sem verandi Ý dj˙pfrosti. Hva­ gengur Ůřskalandi til, spyrja menn. En s˙ spurning er einungis framkomin vegna fßvÝsi. Ůřskaland hefur alltaf veri­ og er enn algerlega ˇ˙treiknanleg stŠr­ Ý Evrˇpu. Enginn veit Ý reynd hvar landi­ stendur. Ůarna mun einnig hŠttuleg ■rˇun valdahlutfalla ver­a, eins og s˙ sem vi­ sjßum Ý Su­austur-AsÝu. Landmassi EvrˇpuAsÝu og Austurlanda nŠr er a­ brotna upp. Ůa­ er a­ segja: Austurhvel jar­ar er allt a­ ri­last, nema Indland. Spenni­ beltin

Fyrri fŠrsla

BandarÝsk ver­bˇlga Ý ═ran?


Ë˙treiknanlegur kuldi

Ef ma­ur bÝ­ur a­eins, ■ß er sjßlf bi­in ˇ˙treiknanleg, en ˙tkoman ˙r henni er hins vegar ßvallt fyrirsjßanleg. Kuldinn kemur ß nř og bÝtur frß sÚr. Hlřnunin hŠttir og ver­ur a­ kˇlnun. Ůa­ er ■ß sem grřlukertin steypa sig sterk, til a­ geta stungist fastar

SovÚtrÝkin ßttu a­eins einn banvŠnan ˇ˙treiknanleika og hann kosta­i ■au lÝfi­. Hann hÚt lßgt olÝuver­ Ý einrŠ­isrÝki, sem engu gat stjˇrna­ um einmitt ■a­ ver­, ■vÝ ■a­ var utanrÝkislega sett. Og ■a­ sem kosta­i sovÚska einrŠ­isrÝki­ lÝfi­, hefur n˙ ■egar kosta­ R˙ssland svo miki­, a­ ß nŠstu ßrum mun kostna­urinn koma ■annig fram, a­ sagan getur hŠglega endurteki­ sig ß nř, en samt og a­ sjßlfs÷g­u Ý breyttri mynd

Raunver­ hrßolÝu er valdaklÝka Leonid Brezhnevs var a­ festa sig Ý sessi var 15 dalir ß tunnuna, en ■a­ nß­i hßmarki ßri­ 1980 ■egar ■a­ var 105 dalir tunnan, ß ver­lagi ßrsins 2013. ValdaklÝkan haf­i ■ß noti­ ■ess a­ allar g÷tur frß 1970 haf­i olÝuver­ fari­ mj÷g svo hŠkkandi. ┴ri­ 1979, rÚtt ß­ur en olÝuver­ hrundi, ßkva­ valdaklÝkan a­ rß­ast inn Ý Afganistan, me­ Brezhnev gamla heilabila­an ß fjarstřr­u skafti. Svo hrundi olÝuver­ ßri sÝ­ar og ■a­ hrun ger­i ˙taf vi­ efnahag landsins og einnig pˇlitÝska ■olinmŠ­i fˇlksins sem Ý ■vÝ bjˇ og var ■ß enn ß lÝfi. Og olÝuveri­ hÚlt ßfram, ■rotlaust, a­ hrynja nŠstu 17 ßrin. En um lei­ og ■a­ rÚtti ˙r k˙tnum upp ˙r 1998, st÷kk P˙tÝn upp til valda og rei­ ß hŠkkun ■ess fram til ßrsins 2013, me­ fj÷gurra ßra valdafrßviki til Medvedevs, sem tˇk ß sig al■jˇ­legu fjßrmßlahrunsdřfuna 2009. ═ millitÝ­inni e­a frß og me­ 2013, h÷f­u BandarÝkin drekkt OPEC og P˙tÝn fann lÝk ■ess persˇnulega sjßlfur Ý tˇmri tunnu, er hann mŠtti til leiks ß nř. Tˇmri tunnu sem enn reynir a­ hafa hßtt. N˙ er allt lÝf hans og rÝkisins bara brei­ brekkan ni­ur

OlÝan var helsta afur­ SovÚtrÝkjanna og h˙n stˇ­ fyrir allt a­ 70 prˇsentum af allri gjaldeyris÷flun. SovÚtrÝkin voru eiginlega bygg­ upp Ý kringum olÝu. Ůau stˇ­u fyrir 70-90 prˇsentum af ■eirri hrßolÝu sem CMEA-l÷ndin notu­u og allt a­ 10-20 prˇsentum af olÝuv÷ru- og gasnotkun Vestur-Evrˇpu. Ver­lagning til CMEA var hß­ heimsmarka­sver­i, en ■ˇ me­ vissri seinkun

Jß, lř­rŠ­isrÝki eru ˇ˙treiknanleg - en einrŠ­isrÝki eru ■a­ hins vegar ekki. Og fˇlki­ Ý ■eim skilur ekki hvort anna­, eins og sÚst vel Ý dag. R˙ssar skilja ekki af hverju Donald Trump ■arf a­ hlusta ß fulltr˙a- og ÷ldunadeildir ■ingsins, dˇmstˇlana, stofnanir og allskyns "rannsˇknarnefndir" (pˇlitÝskar ofsˇknir). BandarÝkjamenn skilja ekki hva­ ■a­ er sem heldur SambandsrÝki R˙sslands saman; ■.e. "÷ryggisstofnanir" rÝkisins og peningayfirfŠrslur ˙t Ý ja­ra ■ess (÷fugt vi­ ESB sem mjˇlkar ja­rana inn til mi­stjˇrnar me­ erf­afrŠ­ilega ge­klofnu mi­flˇttaafli Ůřskalands sem tortÝmandi lokaorgasma ESB). R˙ssland eins og KÝna ver­a alltaf fßtŠk rÝki svo lengi sem ■au heita ■essum tveimur n÷fnum. LandfrŠ­ilegur hŠstirÚttur hefur dŠmt ■au til eilÝfrar fßtŠktar svo lengi sem ■au reyna a­ halda sÚr saman sem ■essi tv÷ ˇm÷gulegu rÝki. Og ■a­ munu ■au gera, ■vÝ ■annig gera au­vita­ ÷ll rÝki, me­ s÷gulega misj÷fnum ßrangri, svo vŠgt sÚ til or­a teki­

Ůa­ eru viss vonbrig­i a­ sjß talandi h÷fu­ Ý lř­rŠ­isrÝkjum tala um ÷nnur lř­rŠ­isrÝki sem ˇ˙treiknanleg. Ůeir sem sŠtta sig ekki vi­ ˇ˙treiknanleika lř­rŠ­isrÝkja eru kannski Ý raun a­ leita sÚr a­ einhverskonar einrŠ­i. Eitthva­ fast til a­ halda sÚr Ý. Eitthva­ sem komi­ getur Ý veg fyrir til dŠmis Donald Trump sem ruggar bßt ■eirra og ■eim ■ykir ■vÝ ˇ˙treiknanlegur. Fßtt bendir til annars en a­ ˙rslit fyrirstandandi kosninga Ý R˙sslandi ver­i algerlega fyrirsjßanleg. Talandi lř­rŠ­ish÷fu­ st÷­ugleikans hljˇta ■vÝ a­ gle­jast ßkaft

═ einrŠ­isrÝkjum er flest fyrirsjßanlegt: sß sem faglega forhertastur er kemst til valda; ■ar me­ hefjast ˙threinsanir og g˙l÷gin fyllast (a­gangsor­i­ inn Ý ■au heitir "spilling"). Ůar nŠst er bo­a­ til ney­arfunda um ■ß ˇgn sem a­ rÝkinu ste­jar frß ˇfyrirsjßanleika hvers konar frelsis. Ůa­ er ■vÝ afnumi­ e­a fˇsturdrepi­ Ý fŠ­ingum og allt fer smßm saman a­ ver­a algerlega fyrirsjßanlegt

HvenŠr R˙ssland fellur veit enginn, en ■a­ er ekki langt Ý ■a­. En falla mun ■a­ og Evrˇpusambandi­ lÝka, ßsamt KÝna. Ůa­ ver­ur hlřnun. Og henni fylgja geigvŠnlegar umhleypingar. Tv÷ kjarnorkuvopnaveldi Ý upplausnarferli er ekki beint st÷­ugleikinn frŠgi. Hvar enda ■ß ■au, vopnin. ═ hverra h÷ndum

Fyrri fŠrsla

LÚttir: "Fyrirsjßanlegur" forsŠtisrß­herra


KÝna veikist og R˙ssland veslast upp

Ůa­ er til marks um fur­umikla firru hve margir eru ßttavilltir ■egar a­ mßlefnum KÝna og R˙sslands kemur

Sta­a KÝna sem rÝkis er s˙, a­ gripi­ hefur veri­ til ■ess gamla og vonlausa rß­s a­ gera forsetann a­ full-hertum einrŠ­isherra. Hann var hertur, en almennur borgarinn var hins vegar skertur, vegna ■ess a­ n˙ ß a­ reyna, eina fer­ina enn, a­ halda landinu saman me­ stˇrhertum terror, hrikalegum ˙threinsunum og eignarnßmi. Ůetta er svo stˇrt og blikkandi veikleikamerki a­ engum nema hßmenntu­um m÷nnum Ý g÷mlum sovÚtfrŠ­um, al■jˇ­akukli e­a slÝku dettur Ý hug a­ t˙lka slÝkt sem merki um styrkleika. Sta­a KÝna er s˙ a­ ■a­ ■arf ß har­asta einrŠ­isherra a­ halda til a­ halda sÚr saman sem rÝki, ■vÝ ■ar gengur flest hro­alega illa. Svo illa a­ hertur einrŠ­isherra er settur fˇlkinu til h÷fu­s og hersřningar settar ß svi­ su­ur Ý h÷fum og nor­ur ß hj÷rum, til ■ess eins a­ slß ryki Ý brostin augu borgaranna. EinrŠ­isherrann og flokksklÝkan Ý kringumáhann veit au­vita­ vel hva­a h÷rmungar eru Ý vŠndum. Ůess vegna ■arf a­ hella stˇrauknu einrŠ­i ˙t Ý steypuna svo a­ h˙n hafi sÚns ß a­ halda hinu kÝnverska misfˇsturs-klÝstri flokksins saman. Engin jßrnabinding er Ý ■eirri steypu. H˙n er bara einn gamaldags bunker Ý kringum komma me­ fj÷gur ■˙sund ßra steypuklossa Ý bakpoka

R˙ssland er n˙na ß sÝnum sÝ­ustu ßrum sem eitthva­ er lÝkist ■vÝ rÝki sem var­ til ß me­an olÝuver­ var yfir 80 dalir tunnan. ŮrÝr fjˇr­u hlutar rÝkisfßrmala R˙sslands koma frß orkus÷lu og varasjˇ­ir ■ess frß henni eru n˙ a­ tŠmast. R˙ssland getur ekki lengur sent peninga ˙t Ý ja­rana sem halda rÝkinu saman og verja ■a­. Ůa­ hefur ekki efni ß ■vÝ. Almenningur er a­ missa ■olinmŠ­ina og rÝkisstjˇrnin getur ekki lengur fˇ­ra­ hann ß hersřningum Ý Austurl÷ndum nŠr. F÷rin ■anga­ haf­i engan annan tilgang en a­ reyna a­ blekkja kjˇsendur heima fyrir. Lßgt olÝuver­ tˇk tappann ˙r SovÚtrÝkjunum sßlugu

KÝna og sÚrstaklega R˙ssland eru a­ veikjast stˇrlega. ŮvÝ veikari sem ■au ver­a, ■vÝ hŠttulegri eru ■au sem rÝki. StˇrhŠttuleg ÷­rum rÝkjum, en ■ˇ sÚrstaklega hŠttuleg sÝnum eigin borgurum. Ůessi tv÷ rÝki eru a­ komast Ý steik. Ůau eru a­ veslast upp og mikil hŠtta mun stafa frß einmitt ■vÝ ferli

Ef ■a­ eru einhver tv÷ stˇrrÝki sem ■ola ekki nßvist hvors annars ■ß eru ■a­ R˙ssland og KÝna

Aldir BandarÝkja Nor­ur-AmerÝku eru a­ renna upp. ŮŠr nŠstu aldir mun pˇlitÝskan st÷­ugleika a­ mestu a­eins vera a­ finna einmitt ■ar. Allur landmassi Evrˇpu-AsÝu (EurAsia) og Austurlanda nŠr er a­ ■ykkna upp. Og hann mun a­eins halda ßfram a­ ■ykkna- og brotna upp. ═ ˇtal spˇna

A­eins vesturhvelájar­ar ver­ur pˇlitÝskt st÷­ugt. Ůar ß ═sland sem betur fer heima, en ekki Evrˇpa. LÝnan milli austur- og vesturhvels jar­ar liggur Ý gegnum Greenwich■orp Bretlandseyja. Og Stˇra-Bretlandi­ ■a­, haggast bara ekki

Fyrri fŠrsla

SmÝ­i nřs NATO heldur ßfram. Theresa May flaug til Varsjßr


SmÝ­i nřs NATO heldur ßfram. Theresa May flaug til Varsjßr

Jˇlagj÷fin frß Vestur-Ůřskalandi til Pˇllands desember 1981

Mynd: jˇlagj÷f Vestur-Ůřskalands til Pˇllands 1981; herl÷g

****

Ůa­ var miki­ a­ h˙n fÚkk a­ flj˙ga til Pˇllands Ý NSU

Evrˇpusambandi­ er a­ reyna a­ einangra Pˇlland inni Ý hinu nřja sovÚtrÝki sambandsins. Ef a­ ■rˇun ■ess ÷murlega sambands --sem flestu gˇ­u reynir a­ r˙sta Ý Evrˇpu-- hef­i veri­ nokku­ lengra ß veg komin, ■ß hef­i forsŠtrisrß­herra Stˇra-Bretlands sennilega ekki fengi­ a­ flj˙ga yfir einrŠ­issvŠ­i Nřju SovÚtrÝkja ESB-sambandsins (NSU) og a­ lenda ■ar til a­ tala beint vi­ Pˇlland; ■a­ vŠri ■ß algerlega einangra­ land inni Ý NSU og ÷ll samt÷l vi­ ■a­ fŠru fram Ý gegnum Mi­stjˇrn. Og ■annig st÷­u ■ekkja Pˇlverjar allt of vel og Štla sÚr ■vÝ alls ekki a­ lenda Ý henni ß nř. Bara alls ekki

Og ef a­ NSU vŠri lengra ß veg komi­ eftir hra­braut ESB-÷murleikans, ■ß vŠri Pˇllandi banna­ a­ gera varnarsamning vi­ ÷nnur rÝki. Ůannig er sta­an me­ utanrÝkisvi­skiptin Ý ÷llum l÷ndum NSU. Ůar og ß ˇtalm÷rgum ÷­rum svi­um hafa ESB-l÷ndin misst fullveldi­, algerlega

En Ý gŠr sammŠltust Pˇlland og Stˇra-Bretland um a­ gera me­ sÚr, en ekki ÷­rum, varnarsamning sem breski forsŠtisrß­herrann segir a­ sÚ ÷flugt merki um samvinnu ■essara tveggja landa. En Ý reynd er samkomulagi­ fyrst og fremst ÷flugt merki um ormÚtna valdami­ju NSU sem er a­ detta Ý sundur eins og ostur, sem grß­ug stÚtt ormami­ju hefur Úti­ ˙t a­ innan

Theresa May forsŠtisrß­herra skrifar undir ˙rs÷gn Bretlands ˙r Evrˇpusambandinu 28. mars 2017

Mynd;áTheresa May forsŠtisrß­herra Stˇra-Bretlands undirritar ˙rs÷gn ■ess ˙r Evrˇpusambandinu 28. mars 2017

N˙ sty­ja bŠ­i BandarÝkin og Stˇra-Bretland vi­ Pˇlland og ■ar me­ alla Austur-Evrˇpu, en sem NSU hefur hins vegar rß­ist gegn. Ůřskalandi langar Ý nřtt hjˇnaband me­ R˙sslandi (er a­ ver­a b˙i­ a­ ■urrausa stu­aral÷nd sÝn Ý NSU) og vill alls ekki a­ lei­ ■ess austur sÚ loka­ ß ■ennan hßtt. Ůa­ vill fˇrna Pˇllandi, en Pˇlland Štlar ekki a­ lßta fˇrna sÚr fyrir ˙tflutningsfÝkn hins ˇsjßlfbjarga Ůřskalands

═ Kalda strÝ­inu kom ■essi varalei­ Ůřskaland austur fram sem Ostpolitik undir Willy Brandt, Helmut Schmidt og Hans-Dietrich Genscher og h˙n malbika­i braut Jaruzelskis til valdbeitingar og setningu herlaga yfir Pˇlverjum Ý desember 1981. Herl÷gin voru jˇlagj÷fin frß Vestur-Ůřskalandi til Pˇllands ■a­ ßr. Og OstpˇlitÝkusinn Egon Bahr, hŠgri h÷nd Brandts, skrifa­i nßtt˙rlega me­ penna til veraldarinnar a­ heimsfri­urinn vŠri mun mikilvŠgari en Pˇlland, einu sinni enn

Duda og Trump j˙lÝ 2017 - undir hamrinum

Mynd; Donald J. Trump ogáAndrzej Duda forseti Pˇllands Ý Varsjß Ý j˙lÝ 2017

Ůetta er vÝglÝnan Ý dag. H˙n liggur beggja megin vi­ Pˇlland. ┌r austri er ■rřstingur vegna R˙sslands og ˙r vestri er ■rřstingur vegna Ůřskalands. Ůessa st÷­u hatar Pˇlland og mun ekki lßta bjˇ­a sÚr neitt slÝkt ß nř. Eftir nokkur ßr Ý vi­bˇt ver­ur Pˇlland or­i­ eitt ßhrifamesta land Evrˇpu. Ůa­ er undir sÚrvernd BandarÝkjanna og mun ■annig eflast eins og ÷ll rÝki sem BandarÝkin ßlÝta sÚrstaklega mikilvŠg. ┴­ur fyrr var Ůřskaland Ý einmitt ■eirri st÷­u

En n˙ er NATO ˇnřtt ■ar sem ESB (NSU) er ˇnřtt. Og ■arna sjßum vi­ enn einn m˙rsteininn falla ß rÚttan sta­ Ý nřju varnarbandalagi sem hŠgt ver­ur a­ kalla Nor­ur-varnar-bandalagi­. Ůetta var einn stˇr steinn frß Stˇra-Bretlandi Ý ■ß nřsk÷pun, eina herveldinu Ý Evrˇpu (fyrir utan Frakkland sem břr bara alls ekki ß s÷mu plßnetu og Austur-Evrˇpa). Engin mun fˇrna lÝfi sÝnu fyrir NSU. Enginn

Fyrri fŠrsla

Ëge­fellt samsŠri gegn ═srael


Evrˇpusulli­ bobblar og sř­ur

Ůa­ er a­ skilja sig og skilvindan er sjßlfsßkv÷r­unarrÚttur ■jˇ­a

RÝkisstjˇrn Danmerkur er kannski a­ leysast upp fyrir jˇl. Flˇttamenn og skattar. ╔g neita a­ sty­ja skattalŠkkun nema a­ loka­ ver­i enn meira ß ke­juvirkni flˇttamannafaraldurs, sem er a­ sprengja Danm÷rku Ý tŠtlur, segir nŠst stŠrsti flokkurinn Ý landinu, Dansk Folkeparti, sem heldur og hefur haldi­ rÝkisstjˇrn uppi ßratugum saman

Afbrig­ilegasta land Evrˇpu, Ůřskaland, sem reynt hefur a­ reka Evrˇpu sem sÚrtr˙ars÷fnu­ Ý eigin mynd, er a­ detta Ý sundur. Ůar ver­a endalausar kosningar, stjˇrnarkreppur, sjˇnarskrßrkreppur, flokkskreppur, fullveldiskreppur og řmislegt anna­ gotterÝ ß bo­stˇlum nŠstu ßr, ef ekki byltÝng

Spßnn er a­ molna upp. Grikkland er fari­

Afbrig­ilegasta land Evrˇpu hefur řtt vestasta hluta ßlfunnar burt. Hann er farinn

Afbrig­ilegasta land Evrˇpu er lÝka a­ sparka Austur-Evrˇpu burt. H˙n er a­ fara

Afbrig­ilegasta land Evrˇpu hefur lagt Su­ur-Evrˇpu Ý r˙st. H˙n er gjald■rota

Eftir mun afbrig­ilegasta land Evrˇpu standa eitt, ßn safna­ar, vegna einmitt ■ess a­ ■a­ eráafbrig­ilegasta land Evrˇpu

Ůa­ hlaut a­ koma a­ ■essu, ■vÝ ■etta var alger firra og ■vŠla frß upphafi til enda. Og snÚrist um peninga og v÷ld ß kostna­ annarra, eins og alltaf ß­ur

En řmislegt stˇrt getur ■ˇ gerst Ý millitÝ­inni, til hins helvÝtis verra, eins og oftast ß­ur

Sull, sull og sull. Ůa­ bobblar og sř­ur

Mun Ůřskaland loksins finna sÚr ■ann afbrig­ilega maka sem ■a­ leitar a­? Skipulagt hjˇnaband, ja?

Fyrri fŠrsla

BandarÝkin eru a­ hefja feril sem stˇrveldi heimsins


NŠsta sÝ­a

Höfundur

Gunnar Rögnvaldsson
Gunnar Rögnvaldsson

Búseta: Ísland.
Reynsla: 25 ára búseta í ESB og fyrirtækja-rekstur í DK/ESB frá 1985 til 2010. Samband:
tilveraniesb hjá mac.com

Ég er hvorki skráður á Facebook, Twitter, Linkedin né á neinum öðrum "samfélags-vefjum". Aðsetur skrifa minna er einungis að finna hér á þessari síðu og á tilveraniesb.net og í blöðum og tímaritum

Bloggvinir

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband