Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

BÝddu, er ■etta ekki sjßlfur ß­ur-utanrÝkisrß­herrann?

FrÚtt Mbl.: "Fˇrnşarşl÷mb sj˙ks fjßrşmßlaşkerfşis"á(2. mars 2015 eKr.)

"Nei nei, vi­ erum ekkşert ß ■eirri lei­"

Sem sagt: Eigum ekkert erindi ■arna inn n˙na! BÝddu er ■etta ekki sjßlfur ß­ur utanrÝkisrß­herrann sem n˙ segir a­ Lř­veldi­ ═sland eigi ekkert erindi inn Ý Evrˇpusambandi­, eins og sambandi­ er. Ůetta er alveg makalaust. Ůriggja ■repa rß­herrann gerir sÚr allt Ý einu ljˇst a­ ■egar ma­ur er ekki heimilisfastur inni Ý p˙­urtunnu a­ ■ß er hŠgt a­ segja a­ ma­ur eigi ekkert erindi ■anga­ inn. Hva­ skyldi anna­ ˙tbrunni­ ■rep rß­herrans hafa sagt ef svo h÷rmulega hef­iávilja­ til Śog fyrir hans tilstu­lanŚ a­ Lř­veldi­ ═sland vŠri n˙ ■egar heimilisfastáinni Ý p˙­urtunnunni Evrˇpusambandi­. Hva­ hef­i ■ß sÝ­asta ■rep rß­herrans sagt? Au­vita­ hef­i hann ■ß ekki sagt neitt og krafist ■ess a­ ey­ilegging Lř­veldisins hÚldi vi­st÷­ulaust ßfram, svo a­ skattfrjßlsar st÷­ur ESB-elÝtu landsins kŠmust ekki Ý uppnßm. Jarma­ ESB-s÷nginn ßfram hva­ sem ■a­ kosta­i

═slensku ■jˇ­inni hefur af fyrrverandi og n˙verandi rß­herrumáaldrei veri­ sagt frß ■vÝ a­ Evrˇpusambandsa­ild er ˇafturkrŠf sjßlfsey­andiásporbrautarganga um sorpey­ingarst÷­ fullveldis og lř­rŠ­is ■ar til a­áLř­veldi­á═sland er algerlega brennt upp til agna. En n˙ hrˇpar hann mamma mamma, Úg or­inn bensÝnlaus!

SˇsÝalistÝsktágßfumannaveldi Evrˇpusambandsmanna ß bor­ vi­ ■ann sem hÚr kemur grenjandi upp ˙r r˙stum Evrˇpusambandsins og sem keimlÝkt marx-lenÝnistum kennir "al■jˇ­lega fjßrmßlakerfinu" (eftir hrun lesist: "vondum spek˙l÷ntum") um, er vŠgast sagt aumkvunarver­ tilraun til handa■vottar vi­ vask n˙mer eitt, tv÷ og ■rj˙ Ý r÷­ lyga um tollabandalagi­ frŠga sem allt Ý einu ß vi­ "stjˇrnmßlakreppu" a­ glÝma. Hafi­ ■i­ ß­ur sÚ­ tollabandalag sem skyndilega hefur ÷­lastásvo miki­ eigi­ lÝf a­ ■a­ ß allt Ý einu vi­ "stjˇrnmßlakreppu" a­ strÝ­a? Nei ■a­ hafi­ ■i­ ekki sÚ­, ■vÝ allt ßtti ■ar a­ vera svo "ˇpˇlitÝskt" og svo skinheilagt a­ jafnvel ˇkj÷rinn yfirstjˇrnmßlama­ur sambandsins, sjßlfur se­labankastjˇri ECB-sogr÷rsse­labanka Ůřskalands, ßtti bara a­ vera "reglubundinn embŠttisma­ur", ■.e. bara eins konar "a­alritariávorsins" Ý pakkh˙si ESB

Evrˇpusambandi­ er ekki tollabandalag eins og reynt hefur veri­ a­ lj˙ga a­ ■jˇ­inni og ■a­ er heldur ekki Evrˇpusamband. Ůa­ er einfaldlega ■jˇ­rÝkisbanandi elÝtuveldi, ˇfri­arbandalag og stjˇrnlausásamkunda afglapa ß hßum launum

Ůa­ var Evrˇpusambandi­ sem ey­ilag­i til dŠmis Landesbankakerfi Ůřskalands. Og ■a­ var Evrˇpusambandi­ sem ey­ilag­i sanna ver­lagningu og mat ßhŠttu (risk premiums & riskáspreads) Ý fjßrmßlakerfumáevrulanda. ESB heimta­i a­ ÷ll rÝki sambandsins fengju s÷mu vaxtakj÷r og sŠttu sama ßhŠttumati. Ůa­ var me­al annars sag­ur sjßlfur tilgangur myntbandalagsins

Evrˇpusambandi­ ey­ilag­i einnig Maastricht sßttmßlann Śsem ■a­ upp ß punt skrifa­i og marka­sfŠr­i sem eins konar heilaga ritningu til a­ blekkja almenning og al■jˇ­lega fjßrmßlamarka­iŚ me­ ■vÝ a­ smygla ßhŠttut÷ku einkageiransáyfir ß her­ar skattgrei­enda. Byssu var sÝ­an tro­i­ upp Ý kjaftinn ß evrul÷ndum og ■eim skipa­ a­ sprengja ■jˇ­fÚl÷g sÝn Ý loft upp til a­ bjarga ■eirri fjßrmßlabˇlu sem BrusselveldisklÝkan bjˇ til og sem Myntbandalag EvrˇpuelÝta nefnist, sjßlfri evrunni, sjßlfum Frankenstein fjßrmßla Ý ESB

Er n˙ ■etta allt sprungi­ sem stŠrstaáfjßrmßlabˇla veraldars÷gunnar framan Ý borgarna undir nÝunda r˙gbrau­s tr÷llverki Evrˇpusambandsins. Ůa­ voru stjˇrnmßlaembŠttismenn sambandsins sem bjuggu ■etta vi­rini og drßpsvÚl velmegunar til me­ ERM og EMU. Slefi­ ˙r ■essum fyrirbŠrum ■eirra yfir Evrˇpu mß rekja allar g÷tur aftur til ßrsins 1977 og ostapˇlitÝkur. Er evrusvŠ­i­ n˙ sem aflei­ing ■essa, hi­ versta efnahagsvŠ­i veraldar og ß sÚr litla sem enga framtÝ­arvon

A­ fjßrmßlamarka­ir hafi tr˙a­ lygunum sem flutu ˙t ˙r a­alst÷­vum Helgels ═ Brussel er grßtlegt. Ůeir hef­u aldrei ßtt a­ lßna ■essu vi­riniáeinn t˙kall me­ gati. Aldrei ßtt a­ tr˙a neinu ■vÝ sem kom ˙r munni ESB-t÷lubana Brusselveldisins

BandarÝkin eru ekki Ý fullveldisßhŠttu eins og rÝki Evrˇpusambandsins algerlega a­ ■eim ˇspur­um eru h÷fnu­ Ý. ═ BandarÝkjunum er einungis tekist ß Ý hef­bundnum ßtakastjˇrnmßlum eins og alltaf hefur ■ar veri­ gert og kosningar Ý ■eim eru virtar og v÷ldin me­ glŠsileika afhent nŠstu ■jˇ­kj÷rnum fulltr˙um bandarÝskuá■jˇ­arinnar (transitionáof power). ═ BandarÝkjum Nor­ur-AmerÝku hafa stjˇrnmßl (politic) ekki veri­ ■jˇ­nřtt eins og Ý Evrˇpusambandinu. Myntin BandarÝkjadalur er heldur ekki kirkjugar­ur rÝkisstjˇrna, eins og evrusvŠ­i­ er

Trylltur, ofsafenginn og lygum var­a­ur ßrˇ­ur sˇsÝalistaskjaldborgar ESB-lř­skrumara, er ■a­ sem hrjßir Evrˇpu Ý dag. Ůetta fer­alag mun enda sem svo ÷murlegt meginland taparanna, a­ ■a­ mun aldrei nokkru sinni eiga sÚr vi­reisnar von. Evrˇpusambandi­ hefur drepi­ Evrˇpu og tendra­ elda Ý ver÷ldinni

NŠsti kafli Jˇns Baldvins, eftir hlÚ, mun svo fjalla um hvernig meira Evrˇpusamband (more Europe) ß a­ bjarga Evrˇpu frß Evrˇpusambandinu. Hann mun heita; "bygging eldm˙rs Evrˇpusambandsins gegn hagsŠld og fri­i Ý allri ßlfunni", gj÷ri­ svo vel

Og svo var okkur a­ lokum sagt a­ gengju Eystrasaltsl÷ndinábara Ý ESB og tŠkju upp evru, a­ ■ß vŠri ■ar ekki lengur neitt a­ ˇttast. A­ ■ß gŠtu allir anda­ lÚttara. En hva­ sjßum vi­ Ý dag? Ůarna hřrast menn ˇsjßlfbjargaáinni Ý hreysinu ESB og pissa evrum Ý leig­ar og botnlausar buxur sambandsins

Ekkert er jafn ey­ileggjandi fyrir fri­ og hagsŠld Ý l÷ndum eins og tilvist rÝkis innan rÝkisins. Evrˇpusambandi­ er s˙ hreina terpentÝna sem notu­ er til a­ leysa rÝkjaskipan ■jˇ­a upp. Sambandi­ og rotin heimspekiá■ess er einn mesti ˇfri­arvaldur sem heimurinn hefur sÚ­ ÷ldum saman. Hvorki meira nÚ minna. Evrˇpusambandi­ er eins og Brussel˙tgßfan afáISIS, en samt enn■ß ßn hreinrŠkta­ra mor­a. Ůa­ er RÝki Ý rÝkinu sem brřtur ni­ur rÝkjaskipan veraldar; sjßlfur ˇst÷­ugleikinn fullb˙inn. Evrˇpusambandi­ er ein hŠttulegasta hugmynd veraldars÷gunnar. Og eins og ß­ur, eru krˇnÝskir sˇsÝalistar ■vÝ afskaplega hrifnir af henni. ┴ hva­a lei­ skyldi Jˇn Baldvin vera?

FyrriáfŠrsla

Íryggismßl borgarana

á


Íryggismßl borgarana

Fyrir ■ß sem hafa ekki velt fyrir sÚr sjßlfum tilvistargrundvelli rÝkisvaldsinsáog ■ar me­ rÝkisstjˇrna(r), ■ß skal ■ess hÚr geti­ a­ hann er a­ vernda lÝf, limi og eigur borgarana. Enginn Š­ri tilvistargrundv÷llur nÚ markmi­ eru til sem rÚttlŠtt getur sjßlfa tilvist, tilur­ og rekstur rÝkisvalds borgarana betur. Ůetta kemur alltaf ß undan ÷llu ÷­ru.

Ůetta, rÝkisvaldi­, er ■a­ sem borgararnir geta ekki skaffa­ sÚr hver og einn fyrir sig, nÚ framkvŠmt sjßlfir. Ůess vegna h÷fum vi­ stofna­ rÝkisvald, l÷greglu, dˇmsvald og dˇmstˇla. Ůa­ h÷fum vi­ borgarnir ßkve­i­.

Skyldu ■eir sem kosnir hafa veri­ til a­ sinna ■essu starfi, gera sÚr grein fyrir ■essu? E­a eru ■eir nokku­ stjˇrnleysingjar ß ■ingi og einberir dulb˙ningar inni vi­ beini­. Ůegar til kasta ■eirra kemur?

Hallˇ?

Fyrri fŠrsla

D÷nsk krˇna, kolakynding og Apple


D÷nsk krˇna, kolakynding og Apple

┴kv÷r­un Apple Inc. um a­ byggja 166 ■˙sund fermetra gagnaver vi­ Viborg ß mi­ju Jˇtlandi Ślangt hins vegar ■ess fjarlŠg­arpunktar frß Kaupmannah÷fn sem nestispakkalausar krßkur sn˙a fluginu vi­Ś er Ý algerri andst÷­u vi­ ßrˇ­ur danskra atvinnurekenda um a­ enginn myndi vilja fjßrfesta Ý Danm÷rku ef a­ Danm÷rk tŠki ekki upp evru. Um ■essarámundir er danska krˇnan undir stˇrßhlaupi danskraáatvinnurekenda sem henda frß sÚr evrum og kaupa fyrir ■Šr krˇnur

Hva­ skyldi danski se­labankinn segja vi­ ■essari ßkv÷r­un Apple sem mun ■ř­a innflŠ­i af erlendum peningum? Skyldi hin pˇlitÝska sjßlfspyntingarbinding d÷nsku krˇnunnar vi­ evru ■ola ■essa fjßrfestingu?áEn danski sÝmsvara-se­labankinn hefur af ˇtta vi­ auki­ fjßrmagnsinnflŠ­iábanna­ d÷nsku telefax-rÝkisstjˇrninni Ý Kaupmannah÷fnáa­ gefa ˙t og selja rÝkisskuldabrÚf. ┴fallahjßlp til loftbelgja Kaupmannahafnar hefur n˙ umsvifalaust veri­ skipul÷g­

Vi­ skulum heldur ekki minnast ß kolakn˙in raforkuver Danmerkur sem me­ miklu ÷ryggi sjß landinu og fyrirtŠkjum ■ess fyrir vi­varandi raforku og ver­a ■a­ varaafl sem Apple mun stˇla ß

Ůegar har­ir diskar innan skamms ˙reldast sem tŠkni ■ß mun me­ litlum tilkostna­i ver­a hŠgt a­ breyta ■essum h˙sakynnunum Ý v÷rugeymslur, sem ■ß ver­a alveg ßgŠtlega sta­settar. ŮŠrásleppa vi­ skattabr˙nna yfir Stˇrabelti­. Gagnaveri­ kemst ■ß kannski fyrir Ý Ýsskßpum m÷tuneytis starfsmanna.á═rland fÚkk samskonar gj÷f frß Apple Inc. Ý dag, enda er landi­ 20. stŠrsta eyja veraldar

Hef­u sÚrfrŠ­ingar ═slands, sem er 18. stŠrsta eyja veraldar, geta­ toga­ heilab˙ sitt ˙t ˙r raflagname­fer­ rafmagnssŠstrengs ni­ri Ý Apavatni, og ■ess Ý sta­ a­ haldi­ haus og fjßrfest Ý gagnaflutningagetu (me­ tv÷f÷ldu reĚdunĚdanĚcy) ß milli heimsßlfa, ■ß hef­i ═sland me­ miklum ßgŠtum geta­ fengi­ ■essa fjßrfestingu. En ■ar sem hugarorkan fer Ý a­ berja hausnum Ý grjˇt ■ß er ■etta au­vita­ eins og ■a­ er, ■.e. heilabrot

Um ■a­ bil 18.300 manns vinna hjß Apple Ý 19 l÷ndum Ý Evrˇpu og er ■etta stŠrsta einstaka fjßrfesting fyrirtŠkisins Ý heimsßlfunni. Um daginn vÝg­i Apple nřjar a­alst÷­varáÝ ═srael sem skarar fram˙r me­ einum besta tŠknigeira veraldar

Ůa­ ver­ur frˇ­legt a­ sjß framan Ý framhaldslÝfsstykki­ Margrethe Vestager (R) Śsem eytt hefur ÷llu lÝfi sÝnu Ý a­ ey­ileggja Danm÷rku og hloti­ a­ ver­launum framhaldslÝf Ý Brussel eftir dau­ann heimaŚ er h˙n sem "samkeppniskommissar Evrˇpusambandsins" mun sko­a teikningarnaráaf gagnaveri Apple Ý ˇnřtri Danm÷rku; "hvernig gat ■etta gerst", munáh˙n spyrja

Heima Ý BandarÝkjunumámunu ■eir al■jˇ­lega hßu skattar ß fyrirtŠki sem ßttu a­ bjarga fßtŠklingum landsins frß rÝkidŠmi, halda ßfram a­ sogast Ý fjßrfestingaráog atvinnutŠkifŠri erlendis

Njˇsnastofnanir Hegelskrar Evrˇpu hafa ekki enn opinberlega sagt frß ■vÝ hversu fegnar ■Šr eru vegna gagnaflutninganna til Viborg. Ůetta mun au­vita­ au­velda ■eim vinnuna mj÷g, ■ˇtt hljˇtt fari enn

Frß ßrinu 2004áog fram til ßrsinsá2012ás÷g­u helstu "tele-greinendur" Danmerkur a­ fyrirtŠki­ Apple Štti engan sÚns ß marka­i fyrir sÝma af neinu tagi og ennfremur a­ Apple semácomputing platform vŠri dau­adŠmt. Ůessir greinendur sßu danska bankakerfinu fyrir greiningum Ý 15 ßr og hrundi ■a­ ■vÝ ßri­ 2009 ■annig a­áfjˇrir bj÷rgunar-bankapakkar hafa n˙ veri­ ˙tskrifa­ir. Og svoáhafa ■eir vogunarsjˇ­ir sem Ý ßskrift eruáhjß hinum s÷mu hßmenntu­u greinendum ■vÝ einnig skila­ af sÚr 7 sinnum lÚlegri ßv÷xtun en PÚtur og fr˙ PßlÝna ß allsberri vÝsit÷lunniáhafa hjßlparlaust gert hin sÝ­ustu 6áßrin

Raufarh÷fn vi­ risavaxna MelrakkaslÚttu Štti a­ hafa beint samband vi­ Apple Ý KalifornÝu eins og Viborg ger­i, ■vÝ fŠlingarmßtt stofustßssins ┌tflutningsrß­ Ý ReykjavÝk, sem er h÷fu­borg DDR┌V, skyldi enginn vanmeta

Fyrri fŠrsla

Fjarvistars÷nnun ESB frß sjßlfu sÚr; a­ punta sig me­ Gy­ingum


Fjarvistars÷nnun ESB frß sjßlfu sÚr; a­ punta sig me­ Gy­ingum

"┴n Gy­inga Ý Evrˇpu er engin Evrˇpa", er n˙ sagt. "┴n evru er engin Evrˇpa", var lÝka sagt. Ůetta heyrir ma­ur ■essa dagana og ■essi ßrin. Ůetta er ■vÝ mi­ur bara einf÷ld ■jˇ­nřting Ý ■ßgu samrunans og ekkert anna­. Hva­ ver­ur nŠst; ┴n ESB er engin Evrˇpa?

Reyndar er eina lei­in sem fŠr er til a­ bjarga Evrˇpu s˙, a­ leysa Evrˇpusambandi­ upp me­ rˇtum og kalla bandarÝsktásetuli­ ß vettvang. Ůa­ mun gerast ■ˇ sÝ­ar ver­i. ŮvÝ ■a­ ver­ur ■ß ßkaflega brß­nau­synlegt. En ˇlÝklegt er ■ˇ a­ bjargvŠtturinn nenni ß vettvang Ý ■a­ skipti­ ■vÝ a­ BandarÝkin eru ekki umbo­slaust ESB-sukk. Ůau ■ola ekki hva­ sem er

Evrˇpusambandi­; ôSjßi­ n˙ hva­ Úgáer b˙inn a­ ey­ileggja land mitt miki­ Ý ykkar ■ßgu, Úg hlřt ■vÝ a­ fß vinnu hjß ykkurö. Jß vinnu hjß ykkur vi­ elÝtuveldi ykkar yfir n˙ ■vÝ sem nŠst ˇnřtri Evrˇpu. Ůa­ er svona sem stjˇrnmßlin spila Ý Evrˇpu. Fˇlki­ křs stjˇrnmßlamenn Ý a­ildarl÷ndunum. Ůeir komast ■ß til valda. En um lei­ og ■a­ gerist ■ß hefja ■eir styrj÷ldina gegn ■essum s÷mu kjˇsendum sem komu ■eim til valda. Ůa­ gera ■eir til a­ tryggja sÚr vinnuna og framhaldslÝfi­ Ý Brussel, er ■eim ver­ur sparka­ ˙t. Og einnig til a­ tryggja sÚr nau­synlega vernd gegn kjˇsendum ß me­an ■eir eru a­ ey­ileggja l÷ndinásÝn. Tryggja sig Ý s÷­linum. ═sta­ hans er made in Brussel. ESB hefur ■jˇ­nřtt ■a­. Ůa­ versta sem gerst gŠti fyrir Brussel er sß ˇhugna­ur a­ til valda skyldu komast stjˇrnmßlamenn Ý einu landi Evrˇpusambandsins sem engan ßhuga hafa ß framhaldslÝfi Ý Brussel. A­ ■eir myndu fyrst og fremst gŠta hagsmuna kjˇsenda sinna. Svo rotnir og svo andlř­rŠ­islegir eru grunnstˇlpar Evrˇpusambandsins. Ůeir eru frß fŠ­ingu algerlega andlř­rŠ­islegir.áSvona hafa sjßlf stjˇrnmßlin Ý Evrˇpu veri­ ■jˇ­nřtt Ý ■ßgu sambrunans. Ůau er me­ ÷­rum or­um ekki lengur stjˇrnmßl, heldur dulb˙i­ einrŠ­i

Gott dŠmi um ■etta ferli ESB-■jˇ­nřtingarinnar er sß endalausiástraumur innflytjenda fß Mars og ESB Ý ■ßgu samrunans sem ■essir stjˇrnmßlamenn ßn umbo­s frß fˇlkinu hafa fossa­ inn Ý a­ildarrÝkin Ý Evrˇpu, sem ■eir Štla ■annig me­ g˙rkua­fer­inni a­ leysa upp, svo a­ vald ■eirra ß endast÷­ lř­skrumaranna Ý Brussel ver­i n˙ sta­sett ■ar ßfram, ■eim til handagagns, ßframhaldandi illa fenginna fjßrmuna og valda. Ůetta er nefnilega bara tollabandalagi­, ekki satt? Saklaus jˇlapakkinn sjßlfur. Íll ■eirra vinna Ý Brussel snřst um peninga, kontrˇl og v÷ld og lÝti­ anna­. Ůannig er vinna ■eirra Ý musteri umbo­sleysisins. ┴gŠtisá÷murlegt eintak af svona ferli mß finna ß bla­sÝ­u 17 Ý hinu prenta­a athugasemdakerfi Morgunbla­sins vi­ raunveruleikann og fßrßnleikann Ý ESB Ý dag. Vestager leggur ■ar blˇm yfir pˇlitÝk sÝna

═ ■essu vi­varandi ferli hafa stjˇrnmßlaembŠttismenn og DDR-rÝkisfj÷lmi­lar ESB-Evrˇpu e­lilega unni­ ˇmetanlegt skemmdarverk ß ■jˇ­rÝkinu ═srael, sem er vi­urkennt heimili Gy­inga frß 1949. Ůß skemmdarverkastefnu ver­ur nau­synlega a­ framkvŠma til a­ vi­ahalda dagskrßrefni Evrˇpusambandsins n˙mer eitt; a­ ■jˇ­rÝki­ sem manngŠskuberandi stofnun sÚ ˇnřtt. A­ a­eins Evrˇpusambandi­ sÚ ■vÝ l÷gmŠt og nau­synleg stofnun yfir Evrˇpu. Ůeir hafa komi­ sÚr ■annig fyrir Ý sva­inu sÝnu Ý Brussel, a­ n˙ sjß nytsamir einfeldningar ■jˇ­rÝki­ ═srael fyrir sÚr er ■eir heimsŠkja og sko­a gamlaáAuschwitz evrˇpskra sˇsÝalista, sem ■ß ■jˇ­nřttu fˇlki­ bß­um megin gaddavÝrs- og rafmagnsgir­inga ■ess

Svo, kŠru vinir, ■a­ er hundra­ ■˙sund sinnum meiri en full ■÷rf ß ■vÝ a­ forsŠtisrß­herra ═sraels, Benjamin Netanyahu, ßvarpi n˙ Gy­inga Ý Evrˇpu me­ ■eim or­um a­ ═srael sÚ heimili ■eirra og a­ ■eir sÚu velkomnir heim. ┴n ■jˇ­rÝkis Gy­inga Ý ═srael vŠri h÷rmulega illa komi­ fyrir Gy­ingum Ý Evrˇpu Ý dag. ┴rˇ­urinn gegn ═srael Ý evrˇpskum fj÷lmi­lum, evrˇpskri umrŠ­u og stjˇrnmßlum hefur veri­ svo massÝfur a­ ■a­ vŠri algerlega ßbyrg­arlaust af Netanyahu a­ ßvarpa ekki Gy­inga Ý Evrˇpu me­ ■essum hŠtti. Ůeir ver­a a­ fß ■etta a­ vita beint frß honum

AndstŠ­ingar ■jˇ­rÝkisins Ý Evrˇpu stukku pr. automatÝk strax upp ˙r ESB-s÷­li sÝnum til a­ gera forsŠtisrß­herra ═sraels tortryggilegan. Svona rotin er Evrˇpa Evrˇpusambandsinsáor­in. ┴n fjarvistars÷nnunarinnar ôGy­ingar Ý Evrˇpusambandinuö, munu allir sjß hvers konar ESB-drullumalli ■eir eru fastir Ý. Ůa­ mß nßtt˙rlega ekki gerast. Gy­ingum skal ■vÝ ßfram fˇrna­ ß altari ESB-hugmyndafrŠ­innar, sem er jafn pervers og hugmyndafrŠ­i SovÚtrÝkjanna var

Eftir a­ s÷mu tegundar sˇsÝalistar Evrˇpu myrtu sex milljˇn Gy­inga fyrir nokkrum ßratugum sÝ­an, ■ß kemstá■va­urheimspeki Evrˇpusambandsins um hinn meinta tilvistargrunn sinn Śa­ ■jˇ­rÝki­ sem stofnun sÚ ˇnřtt og sem krefst ■ess a­ ■jˇ­rÝki­ ═srael er loksins var­ heimili fyrir ■jˇ­ ßn rÝkis, ver­i sem allra fyrst rifi­ ni­ur til grunna og afl÷gmŠttŚ hÚr Ý ferleg vandrŠ­i, ■vÝ ■a­ er ekki gott til afspurnar fyrir Evrˇpusambandi­ a­ ■a­ sjßist svart ß hvÝtu hva­ ver­ur um ■jˇ­ir er ■Šr missa heimili sÝn. Ůess vegna, og til enskis annars, ■arf Evrˇpusambandi­ ß Gy­ingum a­ halda. Svo vÚlrŠ­islega ■jˇ­nřtingarlega ÷murlegt sem ■a­ n˙ er. Enginn nema forsŠtisrß­herra ═sraels ber hag Gy­inga Ý Evrˇpusambandinu sÚr fyrir brjˇsti

En sjßlf tilrauna■jˇ­in, Gy­ingar, gaf hins vegar skÝt Ý Perpetual Peace: A Philosophical (Schizophrenial) Sketcháhans Emmanuels Kants sem fˇr aldrei ˙t fyrir ■orp sitt og hvers verk varáfyrsta elÝtutŠra skˇflustungan ni­ur Ý ÷skubakka meginlandsins Ý uppgreftri afglapa eftir ■jˇ­rÝkisbananum Evrˇpusambandinu. Ůjˇ­in Gy­ingar stofna­i ■vÝ ■jˇ­rÝki­ ═srael og fÚkk sÚr vopn til a­ verjast me­. Aldrei aftur, segir s˙ ■jˇ­. ═ ■essu stˇra samhengi heimilisleysis hef­i ■jˇ­in ═slendingar lÝklega dßi­ ˙t

En hÚr heima rembast gelgjukrˇnÝskir embŠttis- og stjˇrnmßlamenn vi­ koma ■jˇ­rÝki ═slendinga fyrir kattarnef inni Ý Evrˇpusambandinu. Ůeiránytsamir einfeldningar leika sÚr a­ eldinum. Ůeir leika sÚr a­ eldinum. HÚlt Úg a­ nˇg vŠri komi­ frß ■eim. En svo er greinilega ekki

Fyrri fŠrsla

Evrˇpusambands-■řskur Weimarm÷guleiki Ý Grikklandi? ja


Evrˇpusambands-■řskur Weimarm÷guleiki Ý Grikklandi? ja

Ůřskaland endurheimtir Weimar ôlř­veldiö ÝáGrikklandi

Ůjˇ­verjum Štti ekki a­ ver­a skotaskuld ˙r a­ laga ■essa st÷­u (sjß frÚtt a­ ne­an), ■ar sem 1/4 hluti evru-hagkerfis Grikklands er n˙ horfinn samkvŠmt skipun frß ÷xulveldissprota BerlÝn-ParÝsar yfir Evrˇpusambandinu. Samdrßttur er nemur tŠplegaá■remur heilbrig­iskerfum. Er ■vÝáGrikklandi­ ■eirra eftir ■rjßtÝu og ■riggjaáßra vi­varandi bj÷rgunara­ild a­ Evrˇpusambandinu komi­ Ý verri st÷­u en Ůjˇ­verjar grenju­u yfir a­ rÝkti Ý Weimarlř­veldinu vegna strÝ­sska­abˇtakr÷fuáFrakklandsáet.al. ß hendur ■eim. SlÝktáer afl Evrˇpusambandsa­ildarinnar. Ůjˇ­verjar s÷gu ■ß a­ Versalasamningarnir vŠru a­ ey­ileggja Ůřskaland og neitu­u a­ borga meira

BÝddu. Var Ůřskaland ■ß ekki reki­ ˙r Evrˇpu? Nei, ■eir borgu­u bara ekki og rŠndu svo og ruplu­u og drßpu og slßtru­u

Rßku svo BandarÝkjamenn ekki Ůřskaland ˙r Evrˇpu eftir seinni heimsstyrj÷ldina? Gßfu ■eir Ůřskalandi nokku­ nřja framtÝ­? DŠldu ■eir nokku­ gj÷fum Ý ■řskar ■jˇ­ir Ý formi Marshall a­sto­ar? Gßfu ■eir eftir ■a­ sem Ůřskaland skulda­i BandarÝkjunum? Ogágreiddi Ůřskaland strÝ­sska­abŠtur samkvŠmt Versalasamningum? Ef jß, hve miki­ borgu­u ■eir?

J˙, ■eir greiddu fjˇrum sinnum minna en styrjaldarhrjß­ir BandarÝkjamenn gßfu ■eim me­ Marshall a­sto­inni sem endurbygg­i borgir, vÝnakra, opna­i nßmur og greiddi Ůjˇ­verjum ellilÝfeyrir sinn

Ůetta fˇr sem sagt fram Ý Evrˇpu eftir a­ Ůřskaland rŠndi gullfor­a Grikklands og sem Marshalla­sto­in ger­i ■eim kleift a­ hluta til a­ senda aftur su­ur og ni­ur til Grikklands. ═ alt greiddi Ůřskaland 2,1 prˇsent af ■jˇ­artekjum landsins Ý strÝ­sska­abŠtur frß 1919 til 1931, er Hitler st÷­va­i grei­slurnar til a­ geta byggt slßturh˙si­ German Reich yfir meginlandi Evrˇpu. Nř endurbygging ■ess undir fßnum Evrˇpusambandsins fer n˙ hins vegar fram. ESB er fjarvistars÷nnun Ůřskaland og Frakklands frß fortÝ­inni. Henni tr˙a vissir fßbjßnar einfeldningaráß ═slandi

Ătlar svo ■etta Ůřskaland Śsjßlft meginland taparannaŚ nokku­ a­ reka Grikkland ˙r myntbandalagi Evrˇpusambandsins AG? Ůeir geta alveg Štla­ ■a­, jß. Ůeim vŠri mj÷g vel tr˙andi til a­ ˇska sÚr ■ess. En ■eir munu ekki gera ■a­ svo lengi sem von er ß einum t˙kalli me­ gati frß grÝskaálř­veldinu upp tilákÝnverjaáEvrˇpu

Ůeir rŠndu j˙ gullfor­a Grikklandsáß sÝnum tÝma. Og ÷ll ■řska ■jˇ­in vissi hva­ ■jˇ­kj÷rinn stjˇrnmßlama­ur ■eirra var a­ a­hafast ÷ll valdaßr hans Ý KanslerÝinu frß 1932 til 1945. Vissi ■a­ mj÷g vel

Sagt er a­ ■jˇ­verjar sÚu svo "duglegir". Ef ■eir eru ■a­, hvers vegna er landi­ ■ß svona hlutfallslega fßtŠkt mi­a­ vi­ sag­an dugna­? Hva­ er a­? Hvert hafa peningarnir fari­? Af hverju er Ůřskaland enn■ß reki­ sem ■rŠlab˙­ir?

J˙, visa peninga vantar og er ■vÝ rÚtt er a­ geta ■ess hÚr a­áGrosswirtschaftsraum Deutschlands (■.e. Evrˇpusambandi­ AG) hefur fjßrmagna­ yfirt÷ku sambandsins ß Evrˇpu. Fjßrmagna­ styrkjaskˇlpveitur Evrˇpusambandsins. Ůa­ hafa ■eir ■vÝ mi­ur gert. Til hvers annars en til bŠttrar samkeppnisa­st÷­u halda menn a­á■etta rÝkiáß sÝnum tÝma hafiáaf prins Bismarck veri­áklaska­ saman. Ůetta rÝki sitt ■ola Ůjˇ­verjar ekki. Ůa­ er og ver­ur ■vÝ aldrei til fri­s, eins og sum ÷nnur fyrirtŠki sem teki­ var af ˙r kassa borgarana til a­ stofna. Ůřskar ■jˇ­ir ver­a ■vÝ ßfram ßvallt hlutfallslega fßtŠkar, stjˇrnsřsla elÝta landsins er ■aa­ ÷flug.áSlÝkur er hinn Hluthafafallslegi st÷­ugtlekandi

Fyrri fŠrsla

Kyn■ßtta ˙threinsun aftur hafin Ý Evrˇpu


mbl.is Telur samkomulag enn m÷gulegt
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Kyn■ßtta ˙threinsun aftur hafin Ý Evrˇpu

═ Evrˇpu er sta­an or­in ■annig a­ etnÝsk ˙threinsun er ■ar hafin einu sinni enn. Stjˇrnmßlamenn og yfirv÷ld gangast n˙ Ý ■a­ ■arfa verk a­ hreinsa tungumßl Evrˇpub˙a af or­um og hugt÷kum sem tengjast kyn■ßttum, ■jˇ­um og ■jˇ­arbrotum. Or­i­ Dani ■ř­ir allt Ý einu ekki Dani. Ůa­ ■ř­ir hva­ sem er anna­

Ůa­ er EvrˇpuvÚlarr˙m vinstri manna, sˇsÝalisminn, sem eins og verjulega stendur fyrir kyn■ßtta˙threinsunumáog skur­greftri nřs ßrfarvegs fyrir fj÷ldamor­ Ý Evrˇpu

En eitt or­ er ■ˇ Śeins og alltaf ß­urŚ undanskili­ frß hreinsunareldi vinstri manna. Ůa­ er or­i­ Gy­ingur. Ůa­ er og ver­ur ßfram nota­ til a­ lřsa kyn■Štti sem sˇsÝalistaráhata um alla Evrˇpu. Or­i­ Arabi og m˙slÝmi ■ř­ir hins vegar Dani, SvÝi e­a Frakki og řmislegt anna­ sem unni­ er a­ Ý a­alst÷­vum ey­ileggingar Ý Brussel

Brussel hefur lengi sagt a­ Evrˇpa sÚ ˇnřt nema a­ ■vÝ tilskyldu a­ Evrˇpusambandi­ komist til meiri og meiri valda og bjargi henni. Eins og allir menn me­ ekkert vit vita, vinna menn alltaf ßkafast fyrir og ausa fjßrmunum sÝnum annarra sem mest Ý a­ bjarga ■vÝ sem ˇnřtt er. HvÝ vera a­ bjarga heilu meginlandi ■ar sem allt gott er jafn slŠmt og allt vontá

Ůarna er nßtt˙rlega engin mˇts÷gn Ý neinu. Nei nei. Og svo segir sambandi­ au­vita­ a­ kristnin skuli ekki lengur teljast me­ sem sß ■ßttur samfÚlaga Evrˇpu sem nokkurs vir­i sÚ. Evrˇpa ß kristni ekkert a­ ■akka nÚ a­ kenna um, og ■a­ fyrirbŠri ß ■vÝ engan ■ßtt Ý a­ mˇta neitt Ý s÷gu Evrˇpu, sem hˇfst au­vita­ ßri­ 1993

Ůa­ er ■vÝ Ý a­alst÷­vum ˇfir­arins og ey­ileggingarinnar Ý Brussel, algerlega horft framhjß ■Štti hennar Ý mˇtun Evrˇpu hin sÝ­astli­nu 2015 ßr. Alveg eins og var Ý Ůri­jaárÝki Adolfs Hitlers og Ý SovÚtrÝkjum, sem bŠ­i voru hßborgir sˇsÝalismans og fj÷ldamor­a. Ůar var sß ■ßttur Ý s÷gu Evrˇpu, kristnin, einnig ■urrka­ur ˙t

Velkomin til Evrˇpu. Vertu velkomi­ Evrˇpumenni­ mitt. Loksins! Ůetta gengur alveg skelfilegaável. Nřtt au­kenni er okkur fŠtt

Strengjabr˙­kaupi­áer hafi­, kŠru vinir. S˙ nÝunda Ý me­fer­ strengjabr˙­uhljˇmsveitar Evrˇpusambandsins skilar sÚr alltaf svo vel: dansi­ ß me­an hljˇmsveitin s˙ spilar, dansa­u inn Ý unterganginn ■inn

N˙ get Úg vÝst ekki lengur sent D÷num neinar sam˙­arkve­jur, ■vÝ hverjir eru ■eir? Hvar skyldi Úg n˙ hafa b˙i­ og starfa­ Ý 25 ßr?

"SovÚt ═sland, ˇskalandi­, hvenŠr kemur ■˙?"

Ë ESB-═sland, borgarastyrj÷ld, hvenŠr kemur ■˙!

Fyrri fŠrsla

Spurt er: Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?


mbl.is ┴rßsarma­urinn 22 ßra Dani
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Spurt er: Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?

═ athugasemd vi­ bloggfŠrslu mÝna Ý gŠr;

Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr

- sem fjallar um loftßrßsirnar ß Dresden Ý febr˙ar 1945, er Úg af eftirfarandi tilefni spur­ur eftirfarandi spurningar

"...hÚldu R˙ssar sÚr fast Ý kristin gildi Kirkjunnar"

Virkilega? Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?

Svar

═ fyrsta lagi myndi Úg aldrei lesa s÷gubŠkur sovÚskra yfirvalda og ßhangenda ■eirra sem ■ř­a myndi a­ allar s÷gubŠkur Ý skˇlakerfi sovÚskra yfirvalda vŠru ß andlegum bannlista hjß mÚr

Hef­i Úg nau­beyg­ur veri­ skˇla­ur Ý svolei­is skˇlakerfi ■ß hef­i Úg sem v÷ggugj÷f frß foreldrum og Šttmennum mÝnum haft til varnar innbyr­is Ý heilab˙i mÝnu ■a­ sem kom ■ar inn me­ mˇ­urmjˇlkinni. Og myndi Úg ßvallt rß­fŠra mig vi­ ■ß ■ekkingu, lÝfssko­un og lÝfssi­i yr­i Úg bombardera­ur af andkristnum ßrˇ­ri yfirvalda undir terror-rÝkisstjˇrn glŠpamanna ß bor­ vi­ Jˇsef StalÝn, heilaska­a­an mafÝuforingjann LenÝn og ÷nnur glŠpaverkfŠri Komm˙nistaflokks sˇsÝalista

Frß ■vÝ ßri er 1917 nefnist voru me­limir R˙ssnesku kirkjunnar um ■a­ bil 100 milljˇn manns (af ca. 160 milljˇna heildarmannfj÷lda Tzar-R˙sslands) sem deildu sÚr ni­ur ß 67 biskupsdŠmi, me­ 55 ■˙sund kirkjum, me­ 57 ■˙sundum presta og 1500 klaustra me­ 95 ■˙sund munkum og nunnum

Komst svo GlŠpaflokkur Komm˙nistagengis SovÚtrÝkjanna til valda og brenndi ß ßrunum frß 1917 til 1929 um ■a­ bil 16 ■˙sund kirkjur ni­ur ß ■vÝ tÝmabili. ┴ tÝmabilinu frß 1929 til 1939 (hinn Stˇri terror StalÝns) stˇ­ glŠpagengi Komm˙nistaflokksins enn fremur fyrir ey­ileggingu ß 24 ■˙sund kirkjum til vi­bˇtar, ■annig a­ ß ■vÝ herrans ßri 1939, voru a­eins r˙mlega 15 ■˙sund kirkjur eftir Ý SovÚtrÝkjunum ÷llum. Ů˙sundir af prestum voru teknir af lÝfi ß ■essu tÝmabili og anna­ eins var sent Ý G˙lag Komm˙nistaflokksins til ni­urrifs og mannlegrar sem andlegrar tortÝmingar sˇsÝalismans

Sta­an Ý kringum 1940 var s˙, a­ a­eins voru ■ß eftir 20 prˇsent af ■eim 55 ■˙sund kirkjum sem voru Ý rÝkinu ß­ur en Komm˙nistaflokkur glŠpagengis LenÝns og StalÝns rŠndu v÷ldum. Hef­u yfirv÷ld ■ß framkvŠmt sko­anak÷nnun, hef­u lÝklega n˙ll prˇsent fˇlksins gefi­ til kynna a­ ■a­ a­hylltist Kristni og kristin gildi, ■vÝ sko­anafrelsi var ekki leyft undir oki komm˙nisma nˇmenklatt˙rÝskra yfirvalda og terror ■eirra. Sama saga gildir a­ mestu leyti Ý ÷­rum komm˙nistarÝkjum sˇsÝalista

Fˇlki var refsa­ og ■a­ teki­ af lÝfi fyrir sko­anir sÝnar. StjˇrnarskrßáSovÚtrÝkjanna og dˇmstˇlar ■eirra leyf­u a­eins komm˙nisma sem lÝfssko­un og lÝfsmßta innan landamŠra ■eirra (a­ ■vÝ leyti lÝkist h˙n heimspekilegum grunnstˇlpum stjˇrnarskrßr, lagabßlka, stofnana- og dˇmskerfis Evrˇpusambandsins, sem leyfir a­eins samrunahugmyndinaáÝ hinum heimspekilega grundvelli er stofnanir sambandsins hvÝla ß). En komm˙nisminnáog marxisminn var fluttur inn til R˙sslandsáfrß a­alst÷­vum Helgels Ý Ůřskalandi, sem er ß meginlandi Evrˇpu. Ekki er ■vÝ skrÝti­ a­ R˙ssar hrŠ­ist Evrˇpusambandi­ Ý dag

En anna­ gilti hins vegar um ■ann kristna fjßrsjˇ­ sem Kirkjan haf­i planta­ Ý hugum fˇlksins. Ůau frŠ hjßlpu­u R˙ssum Ý gegnum terror komm˙nistagengis SovÚtrÝkjanna ■ar til hugarfarslega gerey­andi lÝfssko­un ■eirrar samkundu hundi til grunna ofan ß fˇlki­ me­ ÷murlegum aflei­ingum, eins og allt sem ekki er manninum samkvŠmt og ekta ß endanum gerir

═ dag eru 150 milljˇn manns Ý R˙ssnesku kirkjunni ß veraldarvÝsu og yfir 70 prˇsent af l÷grß­a fˇlki Ý R˙sslandi a­hyllist Kirkjuna ■ˇ svo a­ kirkjusˇkn sÚ ■ar Ý s÷mu vandamßlum og hÚr heima Ý rÝki DDR┌V og sˇsÝalista ═slands. En uppi Ý h÷f­inu vÝsa­i landakort Kristninnar fˇlkinu veginn undir terror komm˙nismans. ┴n ■ess vegvÝsis hef­i lÝti­ veri­ eftir til a­ sn˙a til baka til; nema maurab˙skapar Ý maurab˙i, ■.e. mannlegs svartnŠttis

Langi menn a­ frŠ­ast frekar um komm˙nismann, ■ß bendi Úg til a­ byrja me­ ß eftirfarandi fjˇrar bŠkur sem ■rjßr eru lista­ar hÚr Ý dßlknum til hŠgri:

1) Bent Larsen: Gulag og glemsel - Um sorgleik R˙sslands og minnistap vesturlanda.

2) Niels Erik Rosenfeldt: Stalin - Diktaturets anatomi.

3) ١r Whitehead: SovÚt-═sland, ˇskalandi­. Komm˙nistaflokkur ═slands var deild Ý heims-byltingarsambandinu Komintern, sem stjˇrna­ var frß Moskvu. Yfirlřst markmi­ flokksins var: Bylting og stofnun SovÚt-═slands. HÚr lřsir ١r Whitehead Ý fyrsta sinn Ý samfelldu mßli undirb˙ningi flokksins a­ byltingu Ý landinu og vi­br÷g­um Ýslenska rÝkisins. BˇkafÚlagi­ Ugla gefur ˙t.

4) Hannes Hˇlmsteinn Gissurarson: ═slenskir komm˙nistar (ISBN: ISBN 978-9935-426-19-2). Almenna bˇkafÚlagi­ gefur ˙t og segir rÚttilega: "═ ■essari sÚrlega frˇ­legu og vel skrifu­u bˇk er rakin saga Ýslenskra komm˙nista Ý mßli og myndum frß ■vÝ a­ Brynjˇlfur Bjarnason tˇk ■ßtt Ý g÷tuˇeir­um Ý Kaupmannah÷fn hausti­ 1918 og fram til ■ess a­ ■au MargrÚt FrÝmannsdˇttir og Svavar Gestsson ■ß­u bo­sfer­ til komm˙nistaflokks K˙bu hausti­ 1998. Ëslitinn ■rß­ur var frß fyrstu a­dßendum komm˙nismans til hinna sÝ­ustu. N˙ hafa allar myndir af StalÝn veri­ teknar ni­ur Ý betri stofum ß ═slandi en eftir stendur, a­ hreyfing Ýslenskra komm˙nista nß­i hÚr meiri ßhrifum en vÝ­ast annars sta­ar Ý lř­rŠ­isrÝkjum, ekki a­eins Ý stjˇrnmßlum heldur einnig Ý verkalř­shreyfingu og menningarlÝfi".

Kve­jur

Nafni ■inn Gunnará(me­limur ═slensku ■jˇ­kirkjunnar sem sˇsÝalistÝskur forsŠtisrß­herra ═slands 2009-2013 e.Kr., Jˇhanna Sigur­ardˇttir, kva­st Ýhuga a­ segja sig ˙r)

**** DANMÍRK og DDR┌V 14. febr˙ar 2015 ****á

PS: ═ gŠr var­ Danm÷rk, a­ s÷gn ■arlendra yfirvalda, fyrir "verstu hry­juverkaßrßs Ý nřrri tÝma s÷gu landsins". Hvorki meira nÚ minna! Hva­ gerir ■ß sˇsÝalistastofnunin DDR┌V Ý a­alfrÚttatÝma ■ess dags hÚr ß ═slandi, sem er eitt Nor­urlandanna?

J˙,áhryllingsatbur­urinnáÝ Danm÷rku er alls ekki fyrsta frÚtt Ý a­alfrÚttatÝma stofnunarinnar! ١ svo a­ ═sland sÚ eitt af Nor­url÷ndunum! Sem fyrsta frÚtt var hins vegar af sporbraut kominn gervihn÷tturáhins pˇlitÝska spuna sem stofnunin hefur undanfarna daga spunni­ gegn fjßrmßlarß­herranum og bagatelliseringu ■ess ß orsakasamhengi eins atbur­a Ý Frakklandi um daginn. S˙ a­ger­ DDR┌V undanfarna daga og vikur neyddi ■vÝ stofnunina til a­ forgagnsra­a frÚttum Ý a­al"frÚttatÝma" ■ess Ý gŠr, en ekki raunveruleikinn eins og hann valt fram. Sk÷mmin neyddist ■vÝ til a­ bÝta Ý sjßlfa sig og Úta sig inn Ý h÷fu­ásitt Ý gŠr og er ■a­ alls ekki Ý almanna■ßgu. Fjßrmunum og tÝma stofnunarinnar er vari­ Ý a­ halda gervihn÷ttum ■ess ß sporbraut vi­ DDR┌V-snyrtistofu raunveruleikans. Smß meiki er klaska­ framan Ý ßhorfendur ß hverjum degi ■annig a­ ˙r ver­i helst ß endanum; klessa

Ůetta sřnir a­ DDR┌V flytur okkur ekki frÚttir ˙r raunveruleikanum eins og hann er og veltur fram, heldur flytur ■a­ okkur bo­skapsdagskrß (prÚdikun)ásem er ekki ra­a­ saman samkvŠmt raunveruleikanum eins og hann gerist og veltur fram. Honum er ra­a­ saman samkvŠmt bo­skapsdagskrßástofnunarinnar, sem er vi­varandi hßpˇlitÝskur frÚttaflutningur er nßlgast ßrˇ­ur

R┌V starfrŠkir forgangs pˇlitÝska dagskrß ß kostna­ skattgrei­endaá(e.ápoliticalápriorityáagenda) og ■vÝ ber ÷llum a­ taka frÚttaflutningi ■ess me­ stˇrum fyrirvara, eins og var Ý SovÚtrÝkjunum undir Sannleikanum -áPravda

Fyrri fŠrsla

Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr


Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr

Frekar undarleg ■ykir mÚr ■essi bloggfŠrslaáhins ßgŠta h÷fundaráum loftßrßsirnar ß Dresden ■essa dagana ßri­ 1945, ■.e. ■ann 13. til 15. febr˙ar ■a­ ßr. FŠrslan er Ý sjßlfu sÚr ekki slŠm, en řmislegt vantar. ŮvÝ get Úg ekki lßti­ eftirfarandi skrif mÝn vera.áAthugasemdirnaráeru Śsumar, ■vÝ mi­urŚ athyglisver­ar Ý ljˇsi t÷luver­s gamaldags og undarlegs ŮřskalandsßhugaáhÚrlendis. Ůar ß Úg bŠ­i vi­ Vestur- og Austur-Ůřskal÷nd ■ß og n˙

Ůann 5. febr˙ar 1945, ß M÷ltu-rß­stefnu Bandamanna, hÚldu herforingjar fund. SovÚski herinn sag­i a­ herdeildir Nasista-Ůřskalands vŠru a­ flytja sig Ý gegnum Nasista-hernumda Evrˇpu Ůjˇ­verja og handlangara ■eirra til Austur-vÝgst÷­vanna, og notu­u ■eir til ■eirra flutninga samg÷nguvegamˇt og samskiptami­st÷­var borganna; BerlÝnar og Leipzig og Dresden. SovÚski herinn kraf­istáa­ Bretar og BandarÝkjamenn hŠfu massÝfar loftßrßsir ß ■essi vegamˇt flutninga og samskipta. Mannfall Rau­a hersins Ý styrj÷ldinni var ■ß or­i­ algerlega skelfilega ˇßsŠttanlegt. Einnig hefur ef til vill og vonandi skipt mßli a­ ■urrka sem mest ˙t af jßrnbrautaneti Ůřskalands, ■vÝ a­ ß a­eins ßtta vikum h÷f­u Ůjˇ­verjar flutt 425.000 Gy­inga ß ■essu jßrnbrautaneti til slßtrunar Ý ˙trřmingarb˙­umáŮjˇ­verja, sem lßgu ˙t um gj÷rvallt yfirrß­asvŠ­i ■eirra. ŮŠr milljˇnir og aftur milljˇnir Gy­inga sem slßtra­ var af Ůjˇ­verjum, voru fluttir Ý gripav÷gnum Deutsche Bahná(DB) rÝkisjßrnbrauta ■essara Ý gegnum oft pr˙­b˙nar og nř-fßnum klŠddar borgir Ůřskalands

Deutsche Bahn ■jˇnar Ý dag Ůřskalandi dyggilega og er enn■ß Ý eigu rÝkisins. ┴n ■eirra hef­u stˇri­na­armor­ ■řska rÝkisins ß milljˇnum og aftur milljˇnum Gy­inga ekki geta­ gengi­ eins hratt og snur­ulaustáfyrir sig og ■au ger­u. Enginn vann vi­áDeutsche Bahn, a­ s÷gn ■řsku ■jˇ­arinnar eftir strÝ­i­. En Ý dag vinna ■ar allt Ý einu um 300 ■˙sund manns

Ůřskaland mß lÝklega enn■ß ■akka fyrir a­ hafa ekki a­ hluta til veri­ ■urrka­ ˙t af landakortinu. BerlÝn mß sennilega enn ■ann dag Ý dag ■akka fyrir a­ hafa ekki veri­ j÷fnu­ algerlega vi­ j÷r­u

Adolf Hitler var kosinn til valda af Ůjˇ­verjum. Einn versti a­skilna­ur rÝkis frß hinu Š­ra umbo­i var­ ■egar Hitler fÚkk umbo­ sitt frß ■inginu Śe. the Enabling Act of 1933Ś til a­ tro­a universal bo­skap Ritninganna ni­ur Ý s÷mu ruslatunnur og StalÝn haf­i ■ß ■egar yfirfyllt Ý gerv÷llum SovÚtrÝkjunum, me­ ■eim endalokum sem svo ur­u. Ůa­ voru Ritningarnar sem gßfu manninum hi­ takmarka­a rÝkisvald, en ekki ÷fugt. Enda var nasisminn svo dŠmdur til dau­a Ý Nuremberg, fyrst og fremst samkvŠmt brotum gegn Ritningunum ■.e.a.s hinu Š­ra og universala umbo­i

Loftßrßsirnar ß Dresden voru ger­ar ß sÝ­ustu mßnu­um styrjaldarinnar, sem enginn vissi ■ß hvenŠr myndi enda. TŠkninni og getu hennar, mi­a­ vi­ upphafsßr styrjaldarinnar, haf­i ■ß fleygt verulega fram, enda var ■÷rfin ß ■eim framf÷rum algerlega lÝfsnau­synlega knřjandi. Nasista-Ůřskaland var ■ekkt fyrir a­ notafŠra sÚr ˙t Ý ystu Šsar hina allra nřjustu tŠkni ß hverjum tÝmapunkti styrjaldarinnar. Hef­i Nasista-Ůřskaland rß­i­ yfir ■eirri tŠkni sem beitt var ß Dresedn, ■ß hef­u ■eir nota­ hana ß almenna borgara Bretlands og hernumdu rÝkjanna frß 1939 og jafnvel fyrr. Hef­i Nasista-Ůřskaland rß­i­ yfir kjarnorkusprengjum, ■ß hef­u ■eir nota­ ■Šr ß almenna borgara Bretlands, BandarÝkjanna, SovÚtrÝkjannaáog hin hernumdu l÷nd um lei­ og s˙ tŠkni hef­i veri­ af ■eim tilb˙inátil notkunar. Enginn minnsti vafi er ß ■vÝ. Ůeir hef­u alltaf nota­ alla fßanlega tŠkni ß hverjum tÝmapunkti til slßtrunar ß ˇbreyttum borgurum hvar sem ■eir hef­u nß­ a­ koma henni vi­. Og Bandamenn vissu aldrei ß neinum tÝmapunkti styrjaldarinnar um hva­aáhorror-tŠkni ■eir ßttu von ß a­ standa augliti til auglitis vi­ frß hendi Nasista-Ůřskalands. Ůa­ er ˇumdeilanlegt

Eftir-strÝ­s s÷ngurinn um Dresden er a­eins sorgleg tilraun til hrßslagalegrar s÷guendursko­unar ß ■vÝ sem var ˇumdeilanlega eitt ■a­ ÷murlegasta sem Bandamenn neyddust til a­ gera til a­ binda enda ß horror sˇsÝalismans. BŠ­i nasismi og komm˙nismi eru sˇsÝalismi

Ůřskaland dagsins Ý dag hefur lÝti­ sem ekkert me­ ■essa atbur­i a­ gera, a­ minnsta kosti enn sem komi­ er. Ůa­ fˇlk sem byggir Ůřskaland Ý dag er ekki ■a­ fˇlk sem stˇ­ undir sprengjuregninuáyfir Dresden og ■a­ fˇlk er heldur ekki ■a­ fˇlk sem stˇ­ fyrir ■÷rfinni ß a­ ■etta var gert. Ůa­ er ekki vi­ ■a­ a­ sakast. Hugtaki­ "■jˇ­areign" er hvorki eins sterkt nÚ endingardrj˙gt og sumir nytsamir sakleysingjar halda blßeyg­ir fram Ý dag. ŮŠr kr÷fur sem heyrst hafa frß Grikklandi Ý dag um strÝ­sska­abŠturáfrß ■vÝ ■ß, eru ˇrÚttmŠtur fßrßnleiki. Ůřskaland ■ß, er ekki Ůřskaland dagsins Ý dag. A­ minnsta kosti ekki enn sem komi­ er, eins og stendur. En ■a­ vekur ■ˇ ˇneitanlega skuggalega athygli a­ nř-fßnum klŠtt Evrˇpusamband dagsins Ý dag, hefur ekkiáhi­ tv÷falda umbo­. Reyndar hefur ■a­ ekkert umbo­ frß neinum. Ůa­ er umbo­slaust

Evrˇpskir sagnfrŠ­ingar eru sumir hverjir n˙ komnir ß ■ß sko­un a­ Evrˇpusambandi­ muni enda sem borgarastyrj÷ld Ý Evrˇpu. Hvers vegna skyldu ■eir vera komnir ß ■ß sko­un? ŮvÝ mß vel halda fram a­ seinni heimsstyrj÷ldin hafi veri­ borgarastyrj÷ld Evrˇpu n˙mer tv÷

Fyrri fŠrsla

Fur­ulegt me­ sˇsÝalista og hin svo k÷llu­u "mannrÚttindi"


Fur­ulegt me­ sˇsÝalista og hin svo k÷llu­u "mannrÚttindi"

Ůa­ kemur ˙r h÷r­ustu ßtt a­ sˇsÝalistar sÚu skyndilega farnir a­ grufla yfir mannrÚttindamßlum og a­ ■ykjast lßta sÚr annt um ■au. Vita ■eir ekki a­ ■a­ var rÚttarrÝki­ sem ˇl af sÚr mannrÚttindin?

Fßir hafa barist eins ÷tullega gegn rÚttarrÝkinu eins og sˇsÝalistar hafa gert. Ůeir b÷r­ust gegn rÚttarrÝkinu me­ ofbeldi og undirrˇ­ri og allt fram undir sÝ­ustu aldamˇt voru ■eir jafnvel algerlega andsn˙nir ■ingrŠ­i. Ůeiráh÷f­uávopna­a byltingu ß dagskrßásinni fram undir ■a­ sÝ­asta. Undir rÝkisstjˇrná■eirra var bo­a­ til leshringaáÝ Marx-LenÝnisma Ý h÷fu­borg ═slands, ReykjavÝk, svo seint sem ßri­ 2012

SˇsÝalistar h÷f­u ß dagskrßásinni a­ kollvarpa rÚttarrÝkinu sem ˇl af sÚr rÚttindi manna me­ l÷gum Ý anda Krists, sem predika­i a­ einstaklingurinn vŠri einstakur og fŠddur frjßls

Hinn frjßlsa einstakling hafa sˇsÝalistar hins vegar oftast reynt a­ hneppa Ý ßnau­áog haft miki­ ß mˇti kristninni sem ■eir sjßlfir njˇta forrÚttindanna af a­ b˙a saman me­ nßgr÷nnunum sÝnum undir

SˇsÝalistinn Jˇhanna Sigur­ardˇttir sem me­ sˇsÝalistunum SteingrÝmi J. Sigf˙ssyni og Íssuri SkarphÚ­inssyni sßtu hÚr vi­ ÷murlega fengin v÷ld, hˇta­i meira a­ segja ß tÝmabili a­ segja sig ˙r ═slensku ■jˇ­kirkjunni

═ praxÝs hefur stjˇrnarfar sˇsÝalista alltaf leitt af sÚr a­f÷r a­ rÚttarrÝkinu => sem lei­ir af sÚr engin mannrÚttindi => sem lei­ir af sÚr ˇfri­ og stjˇrnleysi og ■ann jar­veg sem ill ÷fl ■rÝfast best Ý. Evrˇpusambandi­ er til dŠmis or­i­ slÝkur jar­vegur. Ůar hefur meira a­ segja risi­ upp fur­ufyrirbŠri sem komi­ hefur sÚr upp sÝnum eigin l÷gum undiráyfirrÝkislegum dˇmstˇli; Evrˇpudˇmstˇlnum (e. "European Court of Justiceö, ECJ) sem bygg­ur er ß alrŠ­islegi lagaheimsspeki (e. totalitarian concept)

Ůa­ er a­ segja fyrirbŠri ■ar sem sem l÷g, dˇmar og t˙lkanir dˇmstˇls sem byggir lagaheimspeki sÝna ß f. "Une certaine idÚe de lĺEurope"áe­a "hinni sÚrst÷ku hugmynd um Evrˇpu(sambandi­)" rŠ­ur rÝkjum og sem Ý grundvallaratri­um er ekki ˇsvipu­ alrŠ­isleg heimspeki sem l÷g og dˇmstˇlar SovÚtrÝkjanna bygg­u tilvist ■ess terror-rÝkis gegn einstaklingnum upp ß

Ůess vegna hˇf Vinstrihreyfingin-grŠnt frambo­ leshring um Marx-LenÝnisma Ý h÷fu­borg ═slands, ReykjavÝk, ß stjˇrnarfarsßri sˇsÝalista n˙mer ■rj˙, 2012 e.Kr.

Eftir a­eins 10 ßr undir rÝkisstjˇrn sˇsÝalista hef­i rÚttarrÝki­ ═sland or­i­áˇ■ekkjanlegt, slÝkur er ofstopi ■eirra. ═ ljˇsi ■essa ber a­ sko­a hina illa tilkomnu a­ildarumsˇkn ■eirra a­ Evrˇpusambandinu

Fyrri fŠrsla

ESB er sama stefna og leiddi til heimsstyrjaldarinnar fyrri


ESB er sama stefna og leiddi til heimsstyrjaldarinnar fyrri

[┌r or­abˇk ESB: Populist = ekki sammßla okkur Ý Brussel:áa person who holds, or who is concerned with, the views of ordinary people]

Og hver var s˙ stefna. J˙ s˙ sama stefna er frß fŠ­ingu liggur a­ baki Evrˇpusambandinu; heimsvaldastefna (Imperialism) ˙t■enslustefna, mi­střring, myndun nřs sovÚtrÝkis, elÝtustefna, ˇfri­arstefna. Evrˇpusambandi­ er a­ e­lisfari elÝta, ˇfri­arverkefni

A­eins ein lÝfsbjargandi lŠkning er til vi­ heimsvaldastefnu Evrˇpusambandsins. A­ kalla verndandi ■jˇ­rÝki­ BandarÝki Nor­ur-AmerÝku ß vettvang til a­ leysa ■a­ upp

BandarÝkjamenn eru sÚrfrŠ­ingar Ý brottf÷rum. Ůegar ■eir eru kalla­ir ß vettvang til a­ bjarga ver÷ldinni frß skrÝmslum eins og Evrˇpusambandinu, ■ß eru ■eir a­ verki loknu sn÷ggir a­ pakka saman og fara heim

Ůeir eru sÚrfrŠ­ingar Ý exit, ■vÝáheima Ý hinu frjßlsa rÝki sÝnu vilja ■eir helst vera. En rÚtt eins og er Ś■vÝ mi­urŚ ■ß eru ■eir uppteknir vi­ a­ stinga hausnum Ý sandinn. En ■a­ mun lagast

EvrˇpusovÚtrÝki fara ß hinn bˇginn aldrei heim fyrr en ■au eru neydd til ■ess e­a ■egar ■auárekast ß ˇhagganlegar stŠr­ir. R˙ssland er til dŠmis frekar ˇhagganleg stŠr­

Evrˇpusambandi­ er slŠmt. ŮvÝ til s÷nnunará■arf ekki a­ horfa lengra en til sˇsÝalistannaáß ═slandi sem eru helstu a­dßendur ■ess; Sem alltaf hafa dß­ ˇfrelsi­, k˙gunina og fßtŠktina; SovÚtrÝki, K˙bur, R˙menÝur, AlbanÝur, Austur-Ůřskal÷nd, samyrkjub˙, hungursney­ar og ney­ almennings

SˇsÝalistar sjß sÚr nřja m÷guleika Ý Evrˇpusambandinu; ■a­ er or­i­ a­ ■eirra skjaldborg. Ůa­ var­ ■a­ frß og me­ 1. nˇvember 1993. ═ ■vÝ sjß ■eir nřtt samyrkjub˙, musteri fßtŠktar. Gamla SovÚti­ horfi­, en nřtt yfirrÝkislegt er hÚr komi­

Fyrri fŠrsla

┴hlaup danska se­labankans ß d÷nsku krˇnuna;á┌thřst d÷nsk krˇna


┌thřst d÷nsk krˇna

Efnahagsleg dj˙pfrysting Danmerkur Ý ESB

Hagv÷xtur ß Nor­url÷ndum 2000-2013 - Hagt÷lur Nor­urlanda 2014

Mynd: VÝsitala hagvaxtar ß Nor­url÷ndum - Hagt÷lur Nor­urlanda 2014

Hva­ hefur danska krˇnan n˙ gert af sÚr? Af hverju hefur danski se­labankinn ney­st til ■riggja refsi-střrivaxtabreytinga ß innan vi­ hßlfum mßnu­i? Ůann 19. jan˙ar, svo ■ann 22. jan˙ar og sÝ­an 29. jan˙ar. Ůetta er eitt stykki střrivaxtabreyting ■ri­ja hvern virkan dag. N˙ er svo komi­ a­ hinir neikvŠ­u refsistřrivextir danska se­labankans eru komnir ni­ur Ý mÝnus hßlft prˇsentustig og bankar landsins brenna af rei­i og segja a­ gengisbindingar refsing myntsnillinga landsins ver­i lßtin bitna ß hinum almenna borgara me­ refsiv÷xtum ß bankainnistŠ­um. Hva­ hefur danska krˇnan gert af sÚr? Af hverju er ■etta ERM2 mas Danmerkur a­ ver­a eins og s˙rkßli­ Ý myntbandalagsg˙lagi Evrˇpusambandsins?

J˙, ■a­ er ■annig, a­ danskt atvinnulÝf hefur ekki tr˙ ß evrunni og tekur heim ■ß peninga sem ■a­ ß Ý evrum og skiptir ■eim yfir Ý danskar krˇnur, ■vÝ atvinnulÝfi­ (■.e. d÷nsk fyrirtŠki, ■vÝ danskur alm˙gi mß ekki eiga gjaldeyrisreikninga Ý brothŠttu bankakerfinu) er svo hrŠtt vi­ a­ danska krˇnan hŠkki Ý ver­i vi­ einmitt ■a­ sem d÷nsk fyrirtŠki eru hÚr me­ a­ gera. ═ hinum endanum ß ERM-ge­sj˙krah˙si Evrˇpusambandsins stendur svo danski se­labankinn me­ sveittan skallann vi­ a­ prenta krˇnur og kaupa fyrir ■Šr evrur atvinnulÝfsins Śsem bankinn vill ■ˇ helst ekki eiga, ■vÝ hann hefur s÷mu ˇtr˙ ß henni og danskt atvinnulÝfŚ til ■ess a­ reyna a­ halda einmitt d÷nsku krˇnunni ni­ri gagnvart evru svo a­ allt atvinnulÝf landsins leiti ekki enn frekar ˙r landi og ofan Ý ni­urfall myntbandalagsins, ■vÝ ■ar vŠri hŠgt a­ sta­setja og kaupa inn vinnuafl af laun■egum ß l˙sarlaunum og framlei­slugetu fyrir brot af ■vÝ sem svolei­is kostar heima Ý Danm÷rku, sÚrstaklega ■egar og ef danska krˇnan hŠkkar Ý ver­i gagnvart ESB-ni­urfallinu. Hin samfellda 15 ßra innvortis snÝkjudřra gengisfelling Ůřskalands gagnvart ERM og evrul÷ndum virkar (e. "Germanyĺs beggar-they-neighbor relative wage deflation")áeins og Krugman or­ar ■a­ rÚttilegaáhÚr

Danir halda ßfram, ■essa dagana sem alla a­ra daga, a­ t÷nglast ß ■vÝ a­ ■eir sÚu j˙ Ý ERM2 me­ "gagnkvŠma gengisbindingu" vi­ evru og a­ ECB-se­labanki Evrˇpusambandsins muni ■ar af lei­andi koma ■eim til a­sto­ar vi­ a­ verja krˇnuna. Hvernig getur svo ■essi falska eftirvŠntingarhjßlp gegn d÷nsku atvinnulÝfi fari­ fram? Hvernig getur ECB a­sto­a­ Dani Ý ■essu mßli? J˙, ■a­ getur hann alls ekki, ■vÝ ECB getur ekki prenta­ danskar krˇnur til a­ halda gengi hennar gagnvart evru ni­ri. Ůa­ sem ECB-se­labankalingurinn getur hins vegar gert Śog er a­ geraŚ er a­ halda ßfram a­ ey­ileggjaál÷ndin sem b˙a vi­ myntina evru ß sama hßtt og allt sem Danir hafa bundi­ myntina sÝna vi­ sÝ­astli­in 80 ßr, hefur ey­ilagst og reynst landinu verra en gagnslaust peningalegt ■va­urbla­ur Ý endalausumábunum hinna talandi stÚtta landsins

  • Silfurmyntfˇturinn frß 1838 hundi
  • Gullmyntfˇturinn frß 1873 hrundi
  • Al■jˇ­legi gullfˇturinn hrundi Ý kreppunni 1930
  • Fastgengi vi­ Pundi­ hrundi
  • Bretton Woods hrundi Ý byrjun 1970
  • ERM/EMS hrundi 1992
  • Og myntbandalag ESB og ERMáer a­ hrynja n˙na

Hrannast n˙ logandi evrueignir upp Ý for­ab˙ri danska se­labankans og ■a­ er ekki skemmtileg sta­a fyrir neinn se­labanka a­ vera Ý. Evrupeningurinn er or­inn svo eitra­ur a­ enginn vill hafa ■a­ skemmda epli Ý miklum mŠli sinni tunnu, sem breytist ■ß Ý p˙­urtunnu. A­ kv÷ldiáf÷studags 30. jan˙ar; Og ekki nˇg me­ ■a­, heldur hefur danski se­labankinn n˙ mŠlst til ■ess a­ rÝkisstjˇrnálandsins gefi ekki ˙t frekari rÝkisskuldabrÚf af ˇtta vi­ ■ß peninga sem ■ß myndu leita til landsins og auka ■ar me­ enn frekar eftirspurn eftir krˇnum og hugsanlega ■rřsta gengi hennar gagnvartáevru enn frekar upp. SlŠmt, ■vÝ ■a­ hindrar danska rÝki­ Ý a­ endurnřja rÝkisskuldir ß lŠgri v÷xtum ß me­an ■eir fßst. Svo hÚr eru frjßls marka­s÷flin ekki velkomin frekar en fyrri daginn, ■vÝ Danm÷rk er fyrir l÷ngu or­i­ DDR-Light,áinnan sem utan a­ hŠtti ESB

Bor­liggjandi er a­ hi­ sjßlfskipa­a sadˇ-masˇkistÝska peningalega ■r÷nga pl˙s/mÝnus 2,25 prˇsent frßviksband d÷nsku krˇnunnar gagnvart evru, falli ofan Ý hi­ vÝ­ara pl˙s/mÝnus 15 prˇsent band ERM2. Ůa­ hrun myndi Ý n˙verandi a­stŠ­um ■ř­a minnst 15 prˇsent gengishŠkkun d÷nsku krˇnunnar gagnvart evru og ■a­ veit danskt atvinnulÝfáa­ er algerlega raunhŠfur m÷guleiki. Ůess vegna hendir ■a­ evrum sÝnum Ý se­labankann og fŠr Ý sta­inn krˇnur

Ekki ■arf a­ fara lengra aftur Ý tÝmann en til ßrsins 2000 er ■etta sama danska atvinnulÝf ■ˇttist hrynja til grunna nema a­ ■vÝ tilskyldu a­ landi­ tŠki upp einmitt ■Šr s÷mu evrur sem hi­ sama danska atvinnulÝf er n˙ a­ henda frß sÚr af ˇtta vi­ ■ri­ja grß­u brunasßr ß fingrum og fˇtum ■ess. Svo miki­ er a­ marka hinástefnumˇtandi snillimenniáer standa vi­ stjˇrnv÷l ■ess

Ůa­ er hrßslagalega hlßlegt a­ allar ■essar bindingar-a­ger­ir danskra peningayfirvalda hin sÝ­astli­nu 80 ßr, til a­ verja landi­ fyrir frelsi ß peningam÷rku­um, hafa skila­ Danm÷rku m÷lbrotnuáinn Ý kl˙bb hagvaxtarlausra landa me­ ÷rmagna­ri- og ■verrandi velfer­ a­ launum

Jß, h˙n danska krˇnan sjßlf, hefur ekkert af sÚr gert. Ůa­ eru hins vegar massaframleiddir stjˇrnmßlalegir myntfßbjßnar landsins, fŠddir me­ genetÝskan ■rŠlsˇtta stjˇrnmßlastÚttar Danmerkur, sem hafa gert Ý buxur almennra borgara landsins allar g÷tur frß 1982, er stÚttin tjˇ­ra­i d÷nsku krˇnuna vi­ staur ni­ri Ý Ůřskalandi. Tjˇ­ra­i hana vi­ ■ess lands rass sem Danm÷rk hefur gert sig a­ bˇlu ß

Ůa­ ver­ur spennandi a­ fylgjastáme­ hinni ˙thřstu peningapˇlitÝsku martr÷­ er d÷nsk krˇna nefnist. H˙n er ■rŠls peningastefna er sÝ­ustu 30 ßrin hefur skila­ Danm÷rku af sÚr sem efnahagslegumáhagvaxtarkrypplingi. Og ali­ af sÚr DDR-■jˇ­ sem gerir of miki­ ekki neitt og sem ekkert getur lengur a­ gert Ý landi sÝnu, ■vÝ b˙i­ er a­ ESB-ey­ileggja landi­ innanfrß. Danm÷rk er nŠstum ■vÝ heimsmeistari Ý lÚlegum hagvexti og Ý fjarvistum efnahagslegra framfara. A­eins ESB-Finnlandáog ESB-═talÝa eru a­ slß landinu vi­ Ý efnahagslegu ni­urbroti. Og allt saman ˙t af nokkrum ˇŠtum svÝnum

Fyrri fŠrsla

UmrŠ­an um umrŠ­una eftir a­ "╔G" flutti ˙r landi


UmrŠ­an um umrŠ­una eftir a­ "╔G" flutti ˙r landi

Athyglisvert er a­ fylgjastáme­ umrŠ­unni um umrŠ­una. ═ umrŠ­unni um umrŠ­una er ■vÝ oft haldi­ fram a­ hÚr heima ß ═slandi sÚ umrŠ­an "ˇvŠgin" og ■ar fram eftir g÷tum. Ůessa dagana eru t.d. ═slendingar b˙settir erlendis nota­ir sem nytsamir sakleysingjar og hitamŠlar ß ■a­ sem hÚr heima, Ý ■jˇ­rÝki okkar ═slendinga, er a­ gerast

Ůa­ fyrsta sem gerist er ═slendingar flytja b˙ferlum til annarra ■jˇ­a landa er ■etta:

Ůeir ver­a a­ no-name zero-sum einstaklingum (aliens) sem ekkert eiga Ý ■vÝ rÝki sem ■eir b˙a Ý. Í­ruvÝsi getur ■a­ ekki veri­. Hafa ■ar ekki kosningarÚtt og eru algerlega ßhrifalausir ß allt Ý gistilandinu nema svŠ­i­ sitt Ý kringum eigin nafla. Ůeir hringja "heim" til ═slands til a­ ÷­last einhver ßhrif ß eitthva­ Ý lÝfi ■eirra fyrir utan naflabauginn ß maga sÝnum

Ůa­ sljßkkar Ý og slaknar ß kr÷funum til samfÚlagsins og til a­st÷­u ■eirra Ý hinu nřja landi. ═ nřju landi er allt Ý einu hŠgt a­ sŠtta sig vi­ miklu minna en ■eir kr÷f­ust af Šttj÷r­inni sinni; ═slandi. Enda hafa ■eir erlendisáekkert um neitt a­ segja

Ůetta er svona ■vÝ annars ver­ur hreinlega ˇb˙andiáß hinum nřja sta­ Ý nřju lÝfi ■eirra nema a­ hann sÚ fyrirfram og stanslaust fergra­ur og kr÷funum stillt Ý miklu meira hˇf en ■egar b˙i­ er ß ═slandi. Allt ver­ur au­vita­ a­ vera fallegra, en umfram allt betra, ß ■eim sta­ sem flutt er til. Annars myndi fˇlk ekki flytja og annars vŠri dv÷lin ˇbŠrileg Ý ■essari fjarlŠg­ frß fˇsturj÷r­inni ═slandi, mˇ­urmßlinu Ýslenskunni, fj÷lskyldum, Šttingjum og vinum me­ s÷mu sameiginlegu markmi­, si­fer­i og tilgang Ý lÝfinu (ethos, telos,ádemos)

En svo koma ■eir ß endanum aftur heim. Engin ■jˇ­ skilar sÚ eins vel til baka til fˇsturjar­arinnar og vi­ ═slendingar gerum

Ůa­ er tˇmt mßl a­ tala um a­ hŠgt sÚ a­ hafa ■a­ efnahagslega betra ß ÷­rum Nor­url÷ndum. Ůa­ er tˇm tjara. Og ■a­ vita allir innst inni. Kr÷furnarásem ger­ar eru til gistilandsins eru einfaldlegaágengisfelldar vi­ brottf÷rina frß ═slandi og vi­ lendingu Ý gistilandinu. Ůegar ■anga­ er komi­ er lÝfi­ svona:

- "╔g ß ekkert Ý ■essu landi og mÚr er andskotans sama um ■a­ og ■jˇ­ ■ess, ■etta er ekki mitt heimili, Úg er bara gestur hÚr, enda hef Úg ekki kosningarÚtt nema Ý bŠjarstjˇrnarkosningum og ■ß křs Úg ekki, ■vÝ Úg veit ekkert um hva­ bŠjar- og sveitarstjˇrnarmßlin hÚr ganga ˙t ß.á╔g hef ekki hugmynd um hva­a fulltr˙ar ■jˇ­arinnar, sem mÚr er sama um, situr ß ■ingi. Ef til vill ■ekki Úg n÷fnin ß nokkrum m÷nnum Ý einverri rÝkisstjˇrn sem hÚr er, en Úg veit ekkert um ■ß, eins og Úg vissi heima"

- "╔g get ekki einu sinni keppt Ý lÝfsgŠ­akapphlaupi vi­ nßgranna mÝna ■vÝ Úg veit ekkert um ■ß og ■ekki ekki til bakgrunns og hugsanaferlis ■eirra. Byrjunarreitur okkar er ekki sameiginlegur. ŮvÝ keppi Úg einfaldlega ekki, heldur bara er (to be, or not to be what?). ╔g keppi ■vÝ einungis vi­ a­ra ═slendinga hÚr"

- "╔g veit yfirh÷fu­ lÝti­ sem ekkert um ■etta land og ■jˇ­ ■ess fyrr en Úg hef b˙i­ hÚr samfellt Ý 15-30 ßr og greitt skatta. ╔g Štla mÚr sko ekki a­ senda hvorki syni mÝna nÚ dŠtur Ý herinn sem ß a­ verja ■etta land sem Úg ß ekkert Ý. Ekki Štlum vi­ a­ berjast fyrir neinu Ý ■essu landi, nema ■ß kannksi bakdyramegin fyrir tekjum frß ÷­rum skattgrei­endum Ý landinu. Ekki getum vi­ kosi­ um ■Šr. Vi­ Štlum sko ekki a­ berjast undir erlendum fßna. Og vi­ Štlum allra sÝst a­ drepast hÚrna. Ůa­ getum vi­ ekki hugsa­ okkur"

- "MÚr er nokku­ sama um flest Ý ■essu landi nema mig og fj÷lskyldu mÝna. ╔g er ekki hluthafi Ý ■essu rÝki, enda er Úg ekki rÝkisborgari hÚr. Ůess vegna hringi Úg heim til a­ r÷dd mÝn fßi eitthvert vŠgi, e­a lŠt ═slendinga ß ═slandi hringja Ý mig til a­ segja ■eim hversu gott Úg hef ■a­. ╔g ver­ a­ sannfŠra mig um gistitilveru mÝna hÚr ß ■ennan hßtt"

- "Ef Úg get engum sagt frß hinni gengisfelldu og svi­sett "betri tilveru" minni hÚrna, ■ß er Úg Ý vondum mßlum og ß ß hŠttu a­ ver­a fyrir verulegum vonbrig­um, ■vÝ ■a­ ER erfitt a­ b˙a ekki Ý sÝnu eigin landi"

Ůannig eru n˙ ■essir hitamŠlar

Ef allir Ý landinu ■arna vŠru svona, ■ß vŠri ■ar ekkert rÝki, engin ■jˇ­ og algerlega ˇb˙andi fyrir erlenda gesti Ý ■vÝ. Ůß myndi rÝkja stjˇrnleysi (anarkÝ) og allir vera Ý strÝ­i vi­ alla alltaf.áŮa­ sama gildir um ■ß sem flytjast b˙ferlum til ═slands

Ůjˇ­rÝki­ er ekkiásjßlfgefinnáhlutur. Ůa­ er eitt af ■vÝ dřrmŠtasta sem vi­ eigum. Og VIđ eigum ■a­! Ůa­ er mßli­

Fyrri fŠrsla

Evran er voldugt ˇgnarvopn rß­stjˇrnarfars


Evran er voldugt ˇgnarvopn rß­stjˇrnarfars

ECB-se­labanki Evrˇpusambandsins hefur undanfari­ hˇta­áa­ neita a­ sam■ykkja frekara peningaflŠ­i Ý gegnum grÝska se­labankann til grÝska fjßrmßlakerfisins, nema a­ ■vÝ tilskyldu a­ n˙verandi og komandi rÝkisstjˇrnir Grikklands fari Ý einu og ÷llu eftir ■vÝ sem ■rÝeyki­ -

  1. ECB-se­labanki Evrˇpusambandsins
  2. FramkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins
  3. og innheimtustofnun Evrˇpulanda, Al■jˇ­a Gjaldeyrissjˇ­urinn

- segir og fyrirskipar undir sjßlfum a­draganda ■ingkosninga og ■egar a­ ni­urst÷­um ˙r vŠntanlegum kosningum Ý landinu kemur - ■.e. a­ kosningum loknum sem hß­ar voru undir rß­stjˇrnarlegum hˇtunum ■rÝeykisins. Heyja ■arf ■vÝ kosningabarßttu Ý landinu eins og a­ landi­ vŠri USSR-Ungverjaland og USSR-TÚkkˇslˇvakÝa undir rß­stjˇrn sovÚtrÝkis. Enda er Evrˇpusambandi­ og myntbandalag ■ess rß­stjˇrn

Ůetta hre­jatakáEvrˇpusambandsins ß lř­rŠ­i, sjßlfsßkv÷r­unarrÚtti og frelsi Ý l÷ndum ■ess, er tilkomi­ me­ ■vÝ innlei­a ERM-1til3 rß­stjˇrnarmynt, gengisfyrirkomulag og rß­stjˇrnarpeningakerfi Ý l÷ndum sambandsins, sem lagt hefur efnahag Evrˇpu Ý ■r˙gandi r˙stir ß a­eins nokkrum ßrum. ═ Grikklands tilfelli me­ ■vÝ a­ ECB-se­labanki sambandsins hefur nß­arsamlegast veitt umsetnu landinu smßskammta­a undan■ßgu frß ■vÝ a­ ■a­ skili inn rß­stjˇrnarßkve­num ve­hŠfum tryggingum fyrir a­gengi ■ess a­ hinu eina l÷glega og rß­stjˇrnarlega skammta­a peningakerfi sem Grikklandi er leyfilegt a­ nota

═ tilfelli Danmerkur, ■ar sem hin hßlf■řska danska mynt landsins er n˙ undir ßhlaupi, ■ar var ■eirri peningalegu hrŠ­sluhŠkju af rÝkisstjˇrn Poul SchlŘters og Uffe Ellemann-Jensen lauma­ a­ D÷num Ý formi fastgengis vi­ ■řska marki­ ßri­ 1982 Śme­ afleiddum og ■vÝ sem nŠst fastfrosnum og s˙rrealistÝskt gerrŠ­islega hßum 7 til 11 prˇsent střriv÷xtum Ý 2 til 5 prˇsent ver­bˇlgu, nŠstu tÝu ßrinŚ sem svo flaut inn Ý ERM-2 Evrˇpusambandsins me­ svo kalla­ri gagnkvŠmri bindingu ßri­ 1993

Hin svo kalla­a gagnkvŠmni felst Ý ■vÝ a­ rß­stjˇrnarse­labankiáEvrˇpusambandsins lofar a­ koma d÷nsku krˇnunni til einhverrar kenningarlegrar a­sto­ar, ef a­ Danir geri me­ g˙rkua­fer­inni ßvallt eins og ■eim er fyrirskipa­, sbr. ■vÝ ■egar gjald■ota Roskilde Bank var alfari­ varpa­ yfir ß her­ar danskra skattgrei­enda til a­ komast hjß ■vÝ a­ ˇnß­a ■yrfti hina lofu­u rß­stjˇrnargagnvŠmni se­labankalings Evrˇpusambandsins. A­ger­ sem eing÷ngu var ger­ til a­áˇnß­aá■yrfti ekki landeigandann Ý BerlÝnBrusselParÝs, sem stjˇrnar Danm÷rku ß bak vi­ tj÷ldin. Ůa­ gŠti j˙ ■řtt a­ hinn rß­stjˇrnarlega sˇlmyrkvandi vÝsifingur ■rennunnar yr­i hafinn himinhßtt ß loft upp, ■.e. hˇtanir um a­ teppadreglinum yr­i n˙ loksins kippt undan Danm÷rku og a­ hinn vi­ staur bundni og impˇtent myntbastar­ur landsins myndi Ý praxÝs gufa upp og breytast alfari­ Ý rß­stjˇrnarevru undir brusselsku ßhlaupi ß allar komandi kosningar Ý Danm÷rku, ■arátil a­ d÷nsku krˇnunni yr­i undir hˇtunum fyrir fullt og endanlega allt, hent fyrir rˇ­a

ESB-elÝta Danmerkur,átil dŠmisáUffe Ellemann-Jensen & Co, mun n˙ nota ■Šr r÷ksemdir Ý kj÷lfar n˙verandi Eurosclerosisáßhlaups fjßrmßlamarka­a ß d÷nsku krˇnuna (sem ˙t af nokkrum svÝnum ■rŠlsˇttandi elÝtan ßri­ 1982 vÝsvitandi, ÷rkumlandi og krypplandi tˇk heilbrig­a hryggs˙luna ˙r) a­ jß s˙ af elÝtunni sjßlfri kryppla­a mynt Danmerkur sÚ n˙ loksins svo krypplu­ a­ kostna­arsamt sÚ a­ vi­halda ey­ileggjandi fastgengi hennar og a­ landi­ ■ar af lei­andi ver­i sem allra fyrst a­ leggja ni­ur fyrirvara Danmerkur ß ■ßttt÷ku Ý ■ri­ja fasa ERMáEvrˇpusambandsins (evran) og ver­i ■vÝ loksins a­ taka upp rß­stjˇrnarmynt Evrˇpusambandsinsáa­ fullu og eilÝfu. Rß­stjˇrnarbyltingin Ý gegnum bakdyrnar lengi lifi!

Gjaldmi­ill Grikklands og peningakerfi ■ess fß ■vÝ ekki lÝfsnau­synlega a­ endurspegla ■ß sta­reynd 33 ßra bj÷rgunara­ild Grikklands a­ Evrˇpusambandinu hefur sprengt landi­ Ý loft upp. Landi­ er ˇnřtt eftir 33 ßra a­ild ■ess a­ Evrˇpusambandinu. Svo mikill er mßttur sambandsins

Ůetta eru s÷mu ÷murlegu r÷kin og lßtin voru gilda er Nřfundnaland var leyst upp sem rÝki ßri­ 1949, ■vÝ ■ß mßtti vegna imperial-snobbs ekkert land Ý breska heimsveldinu fß a­ fara Ý lÝfnau­synlegt rÝkisgjald■rot, svo unnt vŠri a­ bjarga ■vÝ. Mont-rÝkisstjˇrnun imperial elÝtuveldis var tekin fram yfir lř­rŠ­islega stjˇrn borgaranna og ■jˇ­rÝki­ Nřfundnaland dregi­ undan ■eim, brennt ß sta­num til ÷sku, ßsamt sjßlfsßkv÷r­unarrÚtti ■eirra. Ůetta er varanlegt einrŠ­i Ý praxÝs og til eilÝf­ar

N˙ er spurningin hvort a­ evru-bakgrunnur ■eirra sem ■ˇknanlegir eru ofangreinduá■rÝeykiásem m÷gulegir sigurvegarar Ý ■ingkosningum Ý evrul÷ndum, hafi nokku­ og undir ˇtr˙legum einrŠ­isofsa veri­ rannsaka­uráaf hinu mˇralska rannsˇknarrß­i sem ßhangendur evrutr˙arinnar standa a­ og sta­i­ hafa fyrir Ý Evrˇpu sÝ­astli­in 40 ÷murleg ßr Evrˇpusambandsins.áŮar er banna­ a­ segja a­ evran sÚ ■a­ sem h˙n er; voldugt pˇlitÝskt k˙gandi vopn og drßpsvÚl velmegunar Ý Evrˇpu. Ůeir stjˇrnmßlamenn sem geta vŠnst ■ess a­ ver­a fyrir kj÷ri Ý ESB-l÷ndum, ver­a a­ hafa skilyr­islaust jßta­ tr˙ sÝna ß evrunni ß­ur en ■eir fß skammta­a vel■ˇknun hinnar peningapˇlitÝsku rÚtttr˙na­arhreyfingar er Evrˇpusambandi­ og myntbandalag nefnast

Sagt er a­ ß sÝnum tÝma hafi Al■jˇ­a Gjaldeyrissjˇ­urinnáveri­ stofna­ur til a­ komast mŠtti hjß ■vÝ a­ l÷nd sendu herafla sinn inn Ý ÷nnur l÷nd til a­ innheimta skuldir. N˙ er AGS hins vegar sendur inn Ý evrul÷nd til a­ heimta a­ sta­i­ ver­i vi­ skuldbindingar me­ ■vÝ a­ hˇta ■vÝ a­ eina mynt landanna ver­i frß ■eim tekin, nema a­ ■vÝ tilskildu a­ ■eir haldi ßfram a­ nota ■essa skammbyssumynt elÝtudˇpsala Ý Brussel og a­ fˇrnarlambi­ vi­haldi ■annig k˙gunarvaldi Evrˇpusambandsins gegn ■vÝ. Haltu ßfram a­ sprauta ■ig, annars tek Úg sprautuna af ■Úr

HÚr hljˇta allir a­ sjß a­ frjßlsar ■ingkosningar eru a­ hverfa ˙r s÷gunni Ý l÷ndum Evrˇpusambandsins og jafnframt ■a­, a­ varnir okkar ═slendinga undir bankahruni hef­u veri­ non-existing hef­um vi­ veri­ undir rß­stjˇrn hins h÷rmulega Evrˇpusambands

Fyrri fŠrsla

RÝkisstjˇrn Noregs ß ney­arfund Ý se­labanka - og frankinn ma­ur!


RÝkisstjˇrn Noregs ß ney­arfund Ý se­labanka - og frankinn ma­ur!

═ dag, f÷studaginn 16. jan˙ar ßri­ 2015, munu skelka­ar forsŠtis- og fjßrmßlarß­herraÝnur Noregs halda ney­arfund me­ se­labanka Noregs, ■vÝ kvikna­ er Ý olÝufjßrmßlum landsins vegna ■ess a­ hrßv÷rubˇlan frß 2002-2008 er loks endanlega p˙nkteru­. OlÝa landsins mun lÝklega aldrei aftur stÝga Ý ver­i yfir 100 BandarÝkjadali tunnan, sem er horror fyrir massÝfar fjßrfestingar norska rÝkisinsáÝ bˇlunni

┴ me­an heldur ßlveri­ Ý StraumsvÝk ßfram Śtryggt og ÷ruggtŚ a­ mala peninga og grˇ­a inn Ý rÝkissjˇ­ og hagkerfi ═slendinga. ┴lveri­ hˇf gullframlei­slu ß fullum afk÷stum fimm ßrum ß­ur en Nor­menn gßtu a­ rß­i fari­ a­ selja olÝu sÝna og heilum 18 ßrum ß­ur en Mikhail Gorbachev hringdi undir ßhrifum perestroikaá˙r nřjum Nokia-sÝma kommakeisarans Ý fÚlagaáBoris Nikolayevich Yeltsináog panta­i hrun SovÚtrÝkjanna. SovÚtrÝkin og Nokia, eins og vi­ ■ekktum ■a­, eru n˙ dau­ og ar­bŠrni olÝui­na­aráNoregs er s÷kum bˇlumyndunar og ver­falls hrokkin Ý baklßs. Laun og kostna­ur Ý honum ver­a a­ lŠkka ferlega miki­ ■vÝ eins og ß­ur segir, standa litlar vonir til a­ olÝuver­ fari nokkru sinni aftur upp fyrir 100 BandarÝkjadali tunnan

Fennt hefur n˙ Ý kaf yfir svo kalla­ar "nor­urslˇ­ir" ß innan vi­ tˇlf mßnu­um. Standa ■vÝ n˙ Śvi­ brostnar landfestarŚ hin flj˙gandi hollensku draugaskip martra­armannaáoperating out of ZŘricháÝ Sviss, botnfrosin vi­ teikna­a dj˙psjßrvarh÷fn Finnafjar­ar, sem betur fer er ekki finnskur. Raunveruleikinn skola­i skynseminni skyndilega Ý land

Svo ger­ist einnig ■a­ Ý gŠr a­ svissneskiáse­labankinn tˇk ni­ur ■a­ ■ak sem hann haf­i byggt yfir gengi svissneska frankans gagnvart evru. HŠkka­i frankinn ß sek˙ndubrotiáallt a­ 30 prˇsent gagnvart sumum gjaldmi­lum. Ůa­ ■ak var byggt til a­ st÷­va ˙tflutnings-ey­ileggjandi hŠkkun frankans gagnvart evru sem rekja ßtti (og ß enn) rŠtur til hrikalegs fjßrmagnsflˇtta ˙r evru og yfir Ý franka Svisslendinga. Ůetta ■řddi a­ svissneski se­labankinn ■urfti a­ selja og selja franka og kaupa og kaupa fyrir ■ß a­ hluta til evrur og evrusvŠ­is-eignir sem hann vill ekki eiga, ■vÝ ■a­ a­ eiga evrur Ý miklu magni er grÝ­arlega ßhŠttusamt. ŮŠr eiga ß hŠttu a­ hverfa undir Ponzileik Evrˇpusambandsins, sem n˙ rÝfur kjaft og hefur Ý hˇtunum vi­ stjˇrnlaga- og stjˇrnarskrßrdˇmstˇl Ůřskalands Ý gegnum gervidˇmstˇlásambandsins, European Court of Justiceá(ECJ) ■.e. Evrˇpudˇmstˇlinn, sem grundvalla­ur er ß lagalegri uppskrift ESB til einrŠ­is

En lengi getur vont versna­. ═ nŠstu viku er lÝklegt a­ ECB-sogr÷rsse­labanki troika-klÝku Ůřskalands muni innlei­a kerfisbundin uppkaup ß pappÝrum svo kalla­ra rÝkisstjˇrna evrusvŠ­is, sem allar eru Ý ˇleysanlegum ˇg÷ngum vegna einmitt ˇafturkrŠfrar uppt÷ku evru. Ůannig a­ ■ar mun opnast nř glufa fyrir se­labanka Svisslendinga til a­ henda Ý ECB-se­labankaling Evrˇpusambandsins ■eim evru-eignum sem svissneski se­labankinn hefur veri­ neyddur til a­ kaupa fyrir franka sÝna. Svissneska se­labankanum er ■vÝ lÝklega miki­ lÚtt yfir a­ geta sˇtthreinsa­ evrur burt ˙r bˇkum bankans. Evran fÚll strax um r˙mlega 1,5 prˇsent gagnvart BandarÝkjadal, sem er vinsŠlasta lÝfeyrisfjßrfesting Ůjˇ­verja, ja. Fossa ■vÝ ver­mŠtin burt ˙r evrulandi, sem smßm saman mun kalla ß byggingu nřsáBerlÝnarm˙rs til a­ st÷­vaáflˇttann. Um lei­ innleiddi svissneski se­labankinn 0,75 prˇsent neikvŠ­a střrivexti. Ůa­ kostar ■vÝ mÝnus 0,75 prˇsent fyrir banka a­ parkera ver­mŠtum Ý fr÷nkum. Eins konar st÷­umŠlasekt fyrir flřjandi fjßrmagn frß hinu rotnandi evrusvŠ­i, sem or­i­ er hi­ efnahagslega ni­urfall veraldar, samkvŠmt nřrri skřrslu World Bank;

World Bank jan˙ar 2015 bla­sÝ­ur 20-21

Mynd: full stŠr­

Fyrri fŠrsla

A­st÷­umunur RÝkis˙tvarpsins (R┌V)


A­st÷­umunur RÝkis˙tvarpsins (R┌V)

MÚr finnst a­ ■eir peningar sem RÝkis˙tvarpi­ fŠr til reksturs ■ess, Štti a­ deilast ni­ur ß alla fj÷lmi­laáÝ landinu svo a­ ■eir Ý fri­i og jafnri a­st÷­u geti hß­ innvortis styrj÷ld sÝn ß milli og ■jarma­ ■annig rÝkisfjßrmagna­ir hvor a­ ÷­rum me­ hinum pˇlitÝska bo­skap sem rÝkisstarfsm÷nnum Ý fj÷lmi­lastÚtt einum er lagi­ og sem ekkert ß skylt vi­ fj÷lmi­lun nÚ hva­ ■ß Upplřsinguna

Ůannig a­ vi­ fßum loksins a­ vera Ý fri­i fyrir ■essu rÝkisfjßrmagna­a pˇlitÝska afli me­ ■vÝ a­ lßta ■a­ sjßlft um a­ drekka sig Ý hel me­ sÝnu perestroika ˙r vÝnkjallaraásˇsÝalismans. Ůegar slagurinn er b˙inn Štti a­ loka fyrir peningana og aka brunar˙stunum ß ÷skuhaugana. Ůß vŠri komi­ hreint bor­ og fjßrmunum skattgrei­enda hef­i loksins veri­ vel vari­. Lßta ■ß sjßlfa um sÝna byltingu. Anna­ er varla sanngjarnt.

Einn lÝtiráafáperestroika sˇsÝalismans myndi ■ar eftir ver­a mark to market og kosta meira en ekki neitt ß kostna­ annarra

╔g er ekki humar

Fyrri fŠrsla

Pumpa­ upp fyrir l÷gin? [u]


Pumpa­ upp fyrir l÷gin? [u]

Franskir sˇsÝalistar Štla a­ efna til ôsamst÷­uö Ý Frakklandi. Ůa­ hyggjast ■eir gera me­ ■vÝ a­ ˙tiloka stjˇrnmßlaflokk er nefnist Front-national frß ■vÝ a­ vera me­ Ý samst÷­u ■eirra um Frakkland. Ůessi stjˇrnmßlaflokkur, Front-national, mŠlist ß tÝ­um sem stŠrsti stjˇrnmßlaflokkur landsins. Ůetta er hreint frßbŠrt, ekki satt? Samsta­a sˇsÝalista um sundra­ sˇsÝalistÝsktásamfÚlag ■eirra. Ůetta getur varla enda­ nema ß einn veg. Er ■a­?

L'Union sacrÚe fait pschhhht

"It is inconsistent, to put it mildly, to confront the FN at the ballot box as a legitimate political party while at the same time declaring it outside the national community for the purpose of national mourning. And especially when that mourning is ostensibly in the name of freedom of speech."

UppfŠrt: heimildir Ý ParÝs segja a­ sˇsÝalistar og Front-national hafi n˙ tala­ saman og a­ F-n sÚ heimil ■ßtttaka Ý "samst÷­unni" um landi­ sitt Frakkland, sunnudaginn 11. jan˙ar 2015

Athyglisvert er a­ forseti hins fimmta Franska samst÷­ulř­veldis sˇsÝalista, Franšois GÚrard Georges Nicolas Hollande, ■orir ekki a­ nefna mor­ingja ˇbreyttra borgara landsins sÝnum rÚttum n÷fnum. Hann kallar ■ß einungis ôandstŠ­inga frelsisinsö og ôhuldumennö e­a ôafb÷kunaristaö (e. obscurantism). Hvernig skyldu ■ß rˇttŠkir hry­juverkandi har­lÝnu M˙hame­str˙armenn Ý Frakklandi lÝta ˙t? Varla eins og rˇttŠkir rit÷fundar ß sko­unarfer­ um svi­sett sovÚskt samyrkjub˙? Ekki voru ■eir beint f÷gur sjˇn

The Unspeakable Enemy Attacking France

So when Mr. Hollande addressed the nation Wednesday night after an Islamist fundamentalist attack on Charlie Hebdo, a newspaper that often satirized Islam, leaving 12 dead and shaking the country, the president steered clear of confronting basic reality. Instead, he described the newspaper as having been for years in the sights of ôobscurantism.ö |áWSJ

En hann kallar ■ˇ mor­in ß Gy­ingum sÝnum rÚttu n÷fnum, ■vÝ hann veit a­ Gy­ingar eru a­eins 0,2 prˇsent af mannkyninu ß me­an M˙slÝmar eru 23 prˇsent af af ■vÝ; ■.e. samtals 1750 milljˇn manns

Ekki yr­i Úg hissa ß ■vÝ ef sÚrsveitir frß ■jˇ­rÝki Gy­inga, ═srael, myndu lÝfsnau­synlegaá■urfa a­ koma Gy­ingum Ý Frakklandi til bjargar, ß­ur en um langt lÝ­ur, e­a ß­ur en ■a­ ver­ur of algengt a­ Gy­ingar sÚu myrtir Ý matv÷rub˙­um Ý landinu. Sumir b˙a vi­ ■a­ a­ ■urfa a­ kaupa Ý matinn. Eiga ■eir a­ ■urfa a­ dulb˙ast - og ■ß sem hver?

En ■etta myndi ÷rugglega lagast ef Frakkland gengi Ý Evrˇpusambandi­ og tŠki sÚr til varnar upp evru. H˙n dugar ß mˇti ■essu, er ■a­ ekki? H˙n sem ß a­ svŠlaáPutÝn burt frß rÝkjum vi­ Eystrasalt og sekkur kafbßtum Ý sŠnska skerjagar­inum, hindrar kosningar Ý m÷rgum rÝkjum og sem fŠr herra lygara Junckeráforseta framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins til a­ ■ykjast Štla a­ lßna ■Šr ˙t til ┌kraÝnu

En ■etta er kannski allt saman ofur e­lilegt, ■vÝ ■egar franska l÷greglan, me­ a­sto­ sjßlfs herafla landsins, hefur ekki bur­i til a­ gŠta helsta yfirlřsta skotmarks innan landamŠra Frakklands! s÷kum ßlags og vanefna, ■ß er kannski ekki nema von a­ forsetinn vilji ekki stinga nefi sÝnu inn Ý hinn loka­a heim 5-7 milljˇn M˙slima Ý landinu. S˙ nefstunga ein og sÚr gŠti ßtt ß hŠttu a­ yfirbuga l÷gregluli­ landsins ß innan vi­ sek˙ndu. Ůau eru svona svakalega skemmtileg ■essi svo k÷llu­u fj÷l■jˇ­asamfÚl÷g. Ůau eru Ý reynd fj÷l■jˇ­a-p˙­urtunnufÚl÷g. Svo spennandi, svo spennandi ■essi ôfj÷lmenningarsamfÚl÷gö sem eru me­al annars grundvallarkenningin ˙r ■rotab˙i Kants um Evrˇpusambandi­ og hinn meinta tilvistargrundv÷ll ■ess, sem einnig er gjald- og rß­■rota

Hugsa Úg a­ frß og me­ n˙ munu skopmyndir af vissum spßmanni er M˙hame­ nefnist, birtast Š sjaldnar Ý hinum vestrŠna heimi, sem sumir segja a­ b˙i vi­ ■a­ sem kallast tjßningar- og mßlfrelsi, en sem samt Ý Evrˇpu er fryst fast undir ■agnarbindindi ESB-fundamentalisma, sem elÝta Evrˇpusambandsinsástendur StalÝnistÝskt fyrir. Og sem ß fimmta ßratug hangir sem ˇgnvekjandi en ˇsnertanlegáˇkj÷rin abstraktion yfir hausamˇtum borgaranna. Ůa­ er sennilega ■annig sem hry­juverk af ■vÝ tagi sem fundu sÚr sta­ Ý ParÝsarborg, virka smßm saman me­ honum tÝmanum blessu­um, sem heima ß Ý tÝma-r˙mi sÝnu hjß ■÷gguninni. Ůar eru ■au vinir og sofa saman

Hverjir halda menn svo a­ ver­i vi­semjendur sˇsÝalista Ý bŠjarstjˇrnar- og landspˇlitÝk Ý Frakklandi Ý framtÝ­inni? Front-national? e­a Voldemortáhans Hollande?

Ů÷kk sÚ hry­juverkum Śsmßm saman, skref fyrir skrefŚ mun spßma­urinn sem forsetinn ■orir ekki a­ nefna ß nafn, ver­a tjakka­ur upp og yfir L÷gin, ekki bara Ý fimmta umbylta Franska lř­veldinu, heldur einnig annarssta­ar. Ekki tjakk-pumpa­ur upp og yfir sjßlf markmi­ og anda lagatexta l÷ggjafarvaldsins. Nei, heldur Ý praxÝs tjakk-pumpa­ur upp yfir L÷gin me­ hinum ˇskrifu­uá■egi-■˙-af-okkur-geltur-kjˇsandi l÷gunum. Til ■essa nota menn pumpur. Ů÷ggunin mun rß­a rÝkjum. H˙n rŠ­ur Ý ESB-rÝkjum. Ůa­ gerir h˙n. Kjˇsir ■˙ ekki rÚtt vŠni minn, ■ß hegg Úg til dŠmis myntina og lř­rŠ­i af ■Úr, e­a neita ■Úr um ■a­ sem ■˙ svo einfeldningslega tr˙­ir okkur fyrir. Vi­ munum ekki spyrja ■ig a­ neinu sem mßli skiptir, nema a­ ■˙ segir jß. Ůß og a­eins ■ß, spyrjum vi­ ■ig. Og vertu ekki a­ b÷gga okkur kjˇsandi, ■vÝ vi­ erum ÷nnum kafin vi­ a­ reisa sjßfum okkur pˇlitÝska minnisvar­a ß ■inn kostna­. Vi­ erum elÝtan!

KrŠkja

Overburdened French Dropped Surveillance of Brothersá(WSJ)

Fyrri fŠrsla

France will leave in 2017 if . .á


France will leave in 2017 if . .

═ ˙tvarps■Štti Bloomberg Radio, var Bernard Connolly gestur ■ann 22. desember 2014.

"Frakkland mun yfirgefa myntbandalag Evrˇpusambandsins ß ßrinu 2017, NEMA a­ evran falli ofbo­slega ■anga­ til."

Og ■a­ er h˙n a­ gera. Fall hennar er pˇlitÝsks e­lis. Fall hennar er pˇlitÝsk bj÷rgunara­ger­. Enda er evran fyrst og fremst pˇlitÝskur gjaldmi­ill, perverst efnahagslegt vi­rini og drßpsvÚl velmegunar.

Ůessa yfirstandandi bj÷rgunara­ger­ evrusvŠ­is n˙mer 76.ávŠri hŠgt a­ forrita ß eftirfarandi 77. hßtt:

LˇgÝk: Frakkland mun yfirgefa evruna 2017, if,ánot the usual else my friends, butáunless!

print*, "Sparna­ur Ůjˇ­verja sÚ ■urrka­ur ˙t me­ gengisfalli evru"

print*, "Jaaa!?"

print*, "Next?"

print*, "Bylting!"

Allan ˙tvarps■ßttinn er hŠgt a­ hlusta ß hÚr ß Bloomberg Radio (MP3). Vi­tali­ vi­ Bernard Connolly hefst ß 13. mÝn˙tu ■ßttarins.

Fyrri fŠrsla

25 sinnum sterkari hagv÷xtur en ß evrusvŠ­inu

KrŠkjur

ß beina ˙tsendinguáBloomberg Radio

ßá┴hlaupi­ ß Ýslensku krˇnuna


25 sinnum sterkari hagv÷xtur en ß evrusvŠ­inu

23 desember 2014

Horft vestur: 23. desember 2014 ß Vesturlandi

Hagv÷xtur Ý BandarÝkjum Nor­ur-AmerÝku var 5 prˇsent ß ■ri­ja fjˇr­ungi ■essa ßrs mi­a­ vi­ annan fjˇr­ung ßrsins. Ůetta er 25 sinnum sterkari v÷xtur velmegunar en ß evrusvŠ­inu, sem einungis reyndist 0,2 prˇsent ß sama tÝmabili

┴ milli ßra er velmegun BandarÝkjanna vaxin um 2,7 prˇsent ß ■ri­ja fjˇr­ungi mi­a­ vi­ sama tÝmabil sÝ­asta ßrs. ┴ evrusvŠ­inu reyndist ■essi v÷xtur ß milli ßra a­eins 0,8 prˇsent og framtÝ­arhorfurnar eru ■ar enn ÷murlegri

EvrusvŠ­i Evrˇpusambandsins er or­i­ a­ versta hagvaxtarsvŠ­i veraldar og ■vÝ bera elÝtustÚttir sambandsins algerlega ßbyrg­ ß. ŮŠr hafa rŠnt framtÝ­inni frß n˙verandi og komandi kynslˇ­um meginlandsins. Ůetta samband hef­i ekki ■urft a­ ver­a svona Gu­leysislegaásovÚsktá

╔g ˇska ÷llum gle­ilegrar jˇlahßtÝ­ar

Fyrri fŠrsla

Se­labanki ═rlands setur ■ak ß h˙snŠ­islßn undir evrunni á


Se­labanki ═rlands setur ■ak ß h˙snŠ­islßn undir evrunni

VÝsitala nafnver­s fasteigna ß ═rlandi

Mynd;áVÝsitala nafnver­s fasteigna ß ═rlandi

Vegna ■ess a­ ═rland tˇk upp evru liggur h˙snŠ­ismarka­ur Ýrsku ■jˇ­arinnar Ý r˙st. Frß 2007 til 2013 er h˙snŠ­isver­ falli­ umámeira en helmingáog eru h˙snŠ­iseigenduráhafna­ir Ý loka­ri og lŠstri peningapˇlitÝskri gildruámyntar sem ■eir hafa minna en ekkert um a­ segja. Fjßrmßlabˇla ECB-aukase­labanka Ůřskalandsásprengdi hagkerfi ═rlands Ý tŠtlur og brau­fˇtager­i fjßrmßlakerfi ═ra

Nřjar regluráum h˙nsŠislßnámunu taka gildi ß ═rlandi Ý jan˙ar nŠstkomandi. Undir ■eim munu ═rar ekki geta teki­ samanlagt stŠrri h˙snŠ­islßn Ý neinum fjßrmßlastofnunum en sem nemur meira en 3,5 sinnum ßrstekjum lßntaka og hŠst 80 prˇsenta af kaupver­i

Sem sagt; ß me­an Ýslenskir h˙snŠ­iseigendur hafa komi­ betur en flestará■jˇ­ir ˙t ˙r fjßrmßlakreppu Śog sem n˙ er yfirsta­in ß ═slandiŚ ■ßárigniráteppasprengjum evrulands enn■ß yfir ═rland og svo mun ver­a ■ar Ý landi um m÷rg ˇkomin ßr og ßratugi

Atvinnuleysi ß ═rlandi undir evru er n˙ 11 prˇsent. ═rland er dŠmt evruland. Atvinnuleysi ß ═slandi undir krˇnu er hins vegar 5 prˇsent og lř­rŠ­is- og hagvaxtarhorfur lands okkar eru gˇ­ar, svo lengi sem vi­ g÷ngum aldrei Ý Evrˇpusambandi­

KrŠkja

Irish central bank urged to ease mortgage restrictionsá(FT)

Fyrri fŠrsla

R˙ssnesk kv÷ldmßltÝ­


R˙ssnesk kv÷ldmßltÝ­

French President Francois Hollande floated the prospect of scaling back sanctions on Russia, becoming the first major European Union leader to offer to ease the Kremlinĺs economic pain |áBloomberg

Spor­renndiáÝ gŠrkveldi r˙ssneskumákv÷ldmat Ý tilefni af deeper thinking Mr. Hollande Frakklandsforsetaágagnvart R˙sslandi. Fullt af marinera­riáÝslenskri jˇlasÝld (s÷gulega helsti prˇteingjafi R˙ssa), miklar og so­nar kart÷flur ˙r gar­inum og heimabaka­ Mom-brau­ me­ Ýslenskri spŠgipylsu, sem er svona ca. 100 sinnum betri en s˙ danska, heh. AmerÝskar hentur ˙r Kosti ur­u svo eftirmaturinn ß undan rjˇmar˙sÝnus˙kkula­inu, frß ■i­ viti­ hverjum. Svo drakk Úg kaffi­ hans Simma Šskuvinar sem lyft hefur Grettistaki ß Ýslenska kaffimarka­num, namm, gott gott, hreinnál˙xus

Hva­ er ve­ri­ n˙ a­ Šsa sig, einu sinni enn . .

OECD HEALTH WORKING PAPERS NO.41 -áTHE REMUNERATION OF GENERAL PRACTITIONERS AND SPECIALISTS IN 14 OECD COUNTRIES

Svo vir­ist sem Fjßrmßlarß­uneyti­ hafi komist yfir 2008-desember rannsˇkn OECD ß kj÷rum me­al annarra Ýslenskra lŠkna, ■ar sem fram kemur a­ ■eir sÚu best launu­u lŠknar hins rÝka hluta veraldar Ý hlutfalli vi­ me­allaun Ý landinu. Eru me­ 3,5 sinnum me­allaun ß ═slandi. HŠrra launa­ir en bandarÝskirákollegar ■eirra Śsem eru me­ 3,4 sinnum me­allaun Ý BandarÝkjunumŚ og sem ofan Ý kaupi­ standa fyrir eigin atvinnurekstri, ■.e. taka sem sagt sjßlfir ßhŠttu og ßbyrg­ ß eigin kj÷rum me­ ■vÝ a­ vera rß­nir hjß sjßlfum sÚr

Og Úg sem hÚlt a­ svona sovÚskt heilbrig­iskerfi eins og ß ═slandi gengi ˙t ß "j÷fnu­inn" frŠga, sem kßla­i svo vandlega borgurunum Ý SovÚtrÝkjunum, Ún masse

Fyrri fŠrsla

Norska krˇnan Ý frjßlsu falli Ý dag


NŠsta sÝ­a

Höfundur

Gunnar Rögnvaldsson
Gunnar Rögnvaldsson
B˙seta: ═sland.
Reynsla: 25 ßra b˙seta Ý ESB og fyrirtŠkja-rekstur Ý DK/ESB frß 1989 til 2010. Samband:
tilveraniesb hjß mac.com

╔g er hvorki skrß­ur ß Facebook, Twitter, Linkedin nÚ ß neinum ÷­rum "samfÚlags-vefjum". A­setur skrifa minna er einungis a­ finna hÚr ß ■essari sÝ­u og ß tilveraniesb.net og Ý bl÷­um og tÝmaritum

Bloggvinir

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband