Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

Aftengja ■arf ═sland vi­ svartholi­ ESB

EES samningur ═slands vi­ Evrˇpusambandi­ er bein ßvÝsun ß f÷tlun og fßtŠktargildru til fortÝ­ar og lÝ­andi stundar liti­, en alveg sÚrstaklega til framtÝ­ar okkar liti­. Samningurinn hefur ekkert nema slŠmt gert fyrir efnahag ═slands mi­a­ vi­ engan samning, og samningurinn hefur gert ■jˇ­fÚlagi okkar ═slendinga Ý eigin landi mun erfi­ara fyrir en hef­i hann aldrei komi­ til s÷gunnar

Ůetta er a­eins e­lilegt, r÷krÚtt og hef­i ßtt a­ vera ÷llum hugsandi m÷nnum augljˇst, ■vÝ Evrˇpusambandi­ var stofna­ til a­ st˙ta ■jˇ­rÝkjum Evrˇpu. A­ ■vÝ leytinu virkar EES-samningurinn eins og til var Štlast - af ESB

hvert skipti sem eldar kvikna Ý einu landi nř■řskrar Evrˇpu, ■ß lŠkkar gengi evrunnar og annar gßmur Ý vi­bˇt af ■řskum ˙reltum ritvÚlum ÷ldrunarhagkerfis skipast ˙t frß h÷fninni Ý Hamborg. Betur og betur gengur ■vÝ Ý ˙reltu Ůřskalandi, en alltaf lŠkkar hins vegar og lŠkkar gengi gjaldmi­ils ■ess, Ý sta­ ■ess a­ hŠkka og hŠkka eftir ■vÝ sem betur gengur. LŠrdˇmurinnáfyrir Ůřskaland er sß a­ "■essu gulleggi munum vi­ aldrei sleppa. Ůetta er nřlendan okkar! H÷ldum ■essu ßfram. Ůetta er okkar Evrˇpa. Brennum ˇvitana og h÷ldum ■eim logandi. Vi­ erum ESB og vi­ rß­um. ┴Štlun okkar hefur gengi­ upp. Loksins!"

Allt Ý Evrˇpusambandinu er s÷kkvandi. Efnahagur, frelsi­, lř­rŠ­i, stjˇrnarfar, hei­arleiki, velmegun, velfer­ og manngŠska. Ëfri­arskř hrannast upp yfir Evrˇpusambandinu, fßtŠktin stigmagnast og ßrhundru­a hnignun, ey­ni og ves÷ld hefur teki­ v÷ldin og mun halda ■eim svo ■r˙gandi fast yfiráhausamˇtumáEvrˇpub˙a um aldir, a­ menn um gj÷rvallan heim munu standa s÷gulega or­lausir og gapa af ˇgle­i Ýás˙rrealistÝskri vantr˙

═ Evrˇpusambandinu rÝkir n˙ r˙mlega 30 ßra gamall efnahagur, e­a eins og hann var Ý BandarÝkjunum 1984, sem svarar til a­eins 62 prˇsentum af af ■jˇ­artekjum ß mann Ý BandarÝkjunum Ý dag. Bili­ breikkar bara og breikkar. Ůetta er sta­an Ý ESB ßri­ 2014 samkvŠmt t÷lum OECD og er sta­an lÝti­ betri ß evrusvŠ­inu, mi­a­ vi­ BandarÝkin. Ůa­ elÝtu■rˇa­a ÷murleikasvŠ­i nŠr a­eins 66 prˇsentum af ■jˇ­artekjum ß mann mi­a­ vi­ BandarÝkin og bili­ breikkar og breikkar (jafnvir­isgildismynt, ver­bˇlga hreinsu­ ˙t)

┴ ═slandi rÝkir hins vegar 16 ßra gamall efnahagur, e­a eins og hann var Ý BandarÝkjunum ßri­ 1998, sem svarar til 77 prˇsentum af ■jˇ­artekjum ß mann Ý BandarÝkjunum Ý dag. Ef ■essu heldur svona ßfram mun efnahagur ═slendinga ver­a dreginn Ý sva­i­ enn frekar en or­i­ er me­ EES og ■a­ me­ feykilegu ey­ileggjandi afli

Ůessi helvÝtis-samningur er ßbyrgur fyrir bankabˇlunni og afleiddu bankahruni. Hann er ßbyrgur fyrir ■vÝ a­ ■jˇ­artekjur ß mann mi­a­ vi­ BandarÝkin eru miklu hlutfallslega lŠgri en ■Šr voru ßri­ 1982, en ■ß voru ■Šr r˙mlega 90 prˇsent af ■vÝ sem BandarÝkjamenn h÷f­u. Og ■a­ ■arf a­ leita aftur til 1987 til a­ finna sÝ­ustu sŠmilegu t÷luna mi­a­ vi­ BandarÝkin, en ■ß var h˙n 87 prˇsent

Allt frß undirb˙ningi og pˇlitÝsku glingur■rasi vegna EES samningsins er algert rusl, ß Ýslenskan mŠlikvar­a, bori­ ß ■jˇ­arbor­i­ og arfa■akinn illgresisgar­ur fyrir efnahagsb˙skap ═slendinga ver­ur samkvŠmt ESB-venju sta­alb˙na­ur,átil a­ gera n˙ ■jˇ­inni eins erfitt fyrir og m÷gulega er hŠgt

═slenskir stjˇrnmßlamenn hafa me­ EES-samningnum tengt ═sland vi­ s÷kkvandi stein Ý sta­ ■ess a­ tengja landi­ okkar vi­ rÝsandi stj÷rnu, sigurvegara og besta bandamann okkar nokkru sinni. Ůa­ er ekki gott. Ůa­ er beinlÝnis hŠttulegt og allir hef­u ßtt a­ vita hversu heimskulegt ■etta var

Sigmundur DavÝ­ Gunnlaugsson og Bjarni Benediktsson eiga strax a­ panta hra­virkustu fall÷xi heimsins til a­ h÷ggva EES samninginn af ═slandi. Eftir engu er a­ bÝ­a. Af me­ ■essa kryppu.á┌t me­ ESB illgresi­ og sukki­.áStep on it drengir!

Go­sagnir um EES-samninginn og "80 prˇsent" uppspuninn

Tengt:á1960: SovÚtrÝkin brßtt stŠrsta hagkerfi heimsins

Fyrri fŠrsla

Lynn Anderson lßtin: "Keep Me In Mind"


Lynn Anderson lßtin: "Keep Me In Mind"

Keep Me In Mind 1973

FrÚtt Morgunbla­sins: "Lynn Andşerşson, sem er einna ■ekktşust fyrşir a­ hafa sungi­ lagi­ I Never Promised You a Rose Gardená(10 milljˇn ßhorf), lÚst Ý gŠr, 67 ßra a­ aldri." |áMBL

R÷dd og raddbeitingáBelindu Carlisle Lynn Anderson Ý ■essu hÚrálagi frß 1970 hljˇmar vel. Og ■etta hÚrálag me­ Dire StraitsáLynn Anderson frß 1975 var alls ekki ˙t Ý h÷tt

En Keep Me In Mind er klassi, eins og r÷dd hennar, sem syngur ■a­

Fyrri fŠrsla

Fjˇrfrelsi­ Ý ESB-fangelsi Finnlands


mbl.is Lynn Anderson lßtin
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Fjˇrfrelsi­ Ý ESB-fangelsi Finnlands

Lissabon-2000 markmi­ Evrˇpusambandsins undir -

losseplads

Maastricht- og Lissabonsßtt

Hin svo ßkalla­a finnska (ßrˇ­urs)lei­ Samfylkingar og Vinstri grŠnna inn Ý ESB, hefur reynst Finnlandi sem slÚttsteypt gangbraut inn Ý ÷murleikann

═ Finnlandi rÝkir 10 prˇsent atvinnuleysi og hefur ■a­ bara aukist og aukist eftir ■vÝ sem ESB-a­ild og evruupptaka hefur fest landi­ fastar og fastar Ý ÷murleikavef Evrˇpusambandsins

Fyrir ungt fˇlk ■ř­ir Evrˇpusambandsa­ildin endalokin um alla framtÝ­ ß m÷guleikumá■ess til hlakka-tilálÝfs-mÝns. TŠplega 25 prˇsent af ungu fˇlki Ý Finnlandi er atvinnulaust og ■jˇ­in er a­ ver­a geld. A­eins 58 af hverjum 100 Finnum eru n˙ ß vinnualdri

Hagv÷xtur heyrir s÷gunni til Ý ■essu landi sem ßlpa­ist inn Ý Evrˇpusambandi­ undir bankabˇluvandrŠ­um og ERM-fastgengisklikkunávi­ ECU sem hrundi og var­ inngangan Ý ESB til ■ess a­ jafngildi ■ess sem verra er en bankahrun, var­ a­ varanlegu ßstandi Ý landinu. Kolrangt og krˇnÝskt fÝaskˇ

Ůjˇ­artekjur ß hvern Ýb˙a eru minni en fyrir tÝu ßrum sÝ­an, kreppa rÝkir og kapÝtalistar flřja landi­ Ý svo miklum mŠli a­ forma­ur vi­skiptarß­s Finnlands segir a­ a­eins fßir svolei­is sÚu ■ar eftir. ESB-a­ildin hefur e­lilega gert ˙taf vi­ ■ß og hafa ■eir sÚ­ og heyrt ESB-nˇg, eftir versta hrun landsframlei­slu Finnlands allar g÷tur frß 1918, sem křldi landi­ ˙t af sporbraut ßri­ 2009, er h˙n hrundi um nÝu prˇsent og einn fjˇr­i ˙tflutningstekna drapst ˙r evru

A­eins 57 prˇsent landsmanna kaus a­ ganga Ý ESB ßri­ 1994. En ■ß var ESB anna­ en ■a­ er Ý dag. ═ dag hef­i Finnland aldrei hent sjßlfu sÚr svona Ý harakiri ß ruslahauga Evrˇpusambandsins og borga­ elÝtuveldi ■ess fimmtßn hundru­ miljar­a krˇna fyrir a­ lßta ey­ileggja sig um aldur og Švi

Fyrri fŠrsla

Er Evrˇpusambandi­ rottueitur?


Er Evrˇpusambandi­ rottueitur?

Vegna:áNˇbelsver­launahafi lÝkir a­haldspˇlitÝk vi­ rottueiturá(gˇ­ur vefur Styrmis Gunnarsonar)

Hva­ segir ■etta okkur? J˙, ■egar heilar eins ogáHugo Dixon ogáAmartya Sen taka svona til lřsingaror­anna, ■ß sřnir ■a­ okkur, venjulegu fˇlki, a­ ß fer­inni er vi­fangslegt fyrirbŠri sem greinda menn skortir or­ og hugsanir til a­ lřsa og hva­ ■ß til a­ takast ß og glÝma vi­

Reynt er a­ taka ß hinu slÝmugaámarglyttulega mßlefni er nefnist Evrˇpusambandi­, me­ ■vÝ a­ lÝkja ■vÝ saman (e.áanalogy) vi­ eitthva­ sem menn ■ekja og vita hva­ er: til dŠmis rottueitur. Sem passar og ßgŠtlega, en samt ekki svo vel a­ ■a­ gagnist

Sannleikurinn er sß a­ Evrˇpusambandi­ er ■annig ˙r gar­i gert a­ ■a­ er ekki hŠgt a­ lÝkja ■vÝ saman vi­ neitt ■ekkt fyrirbŠri. Ůa­ er ekki hŠgt a­ hŠtta a­ taka ■a­ rottueitur, ■vÝ m÷rg l÷ndin sem eru ß ■vÝ eru or­in rottueitri­ sjßlft

Ekkert mßl er eins illa til ■ess falli­ a­ stjˇrnmßlamenn og kjˇsendur geti, alveg sama hva­ ■eir reyna, teki­ ß ■vÝ og mynda­ sÚr sanna sko­un ß ■vÝ, nema me­ ■vÝ a­ ver­a samtÝmis eitri­ sjßlft. Ůeir ■urfa a­ b˙a Ý eitrinu Ý 30-40 ßr til a­ skilja ■a­ og hafa augun opin allan tÝmann, sem er afar erfitt sem verandi fßrveikur

A­ ganga Ý ESB er allt ÷r­uvÝsi en a­ "taka st÷kk" e­a bara gera "eitthva­ Ý sÝnum mßlum". Ůa­ er best hŠgt a­ lÝkja ■vÝ vi­ a­ panta sÚr 10 ßra tÝma hjß tannlŠkni, sem svo dregur ˙r manni flestar tennurnar ß ■essum 10 ßrum. HŠgt, en bÝtandi eru tennurnar dregnar ˙t ■Úr. Ůar sem ■˙ heitir ekki Ůřskaland e­a Frakkland ■ß fŠr­u enga deyfingu ■ar sem svÝ­ur mest. En tannlaus ver­ur ■˙ smß saman. Og ■a­ er ekki hŠgt a­ setja g÷mlu tennurnar Ý aftur ef ■˙ sÚr­ eftir ■eim seinna

Ůegar ■˙ svo ert or­inn tannlaus, ■ß magnast ÷ll vandamßl ■jˇ­arinnar vegna ■ess a­ sjßlfstŠ­ar litlar ■jˇ­ir ■ola ekki a­ missa flugbeittar tennur frelsis, sjßlfsßkv÷r­unarrÚttar og fullveldis. ESB mun aldrei geta skaffa­ ■Úr g÷mlu tennurnar aftur e­a komi­ Ý sta­ ■eirra g÷mlu sem bitu svo vel. Ůa­ ver­ur alltaf hßlft bit

En ■ß munt ■˙ bara bi­ja Brussel um mj˙ka fŠ­u og sleikja ■ann grautarvelling sem ■a­an mun ˙t leka til smßbarnanna Ý nor­ri, sem hÚldu eitt slŠmt andartak a­ ESB vŠri lausn vandamßla ■eirra. Ůß ver­a b÷rnin ■akklßt og kyssa sleifina - tannlaust

Jß. Takir ■˙ rottueitur Ý langan tÝma ■ß detta tennurnarásjßlfkarfaá˙r ■Úr. Svo a­ ■vÝ leyti mß taka undir samlÝkinguna - me­ mikilli ßnŠgju

A­ losna vi­ ■etta rottueitur er ekki hŠgt. Sj˙klingurinn ver­ur einfaldlega a­ deyja og ■a­ mun hann gera. Engin lausn er til. Eitrunin er varanleg og aflei­ingarnar fyrir ver÷ldina ver­a algerlega skelfilegar

Myndband, Bernard Connolly:

Flash:áEn hva­ n˙ ef ■eir eru ekki ge­bila­ir?á-á(non Flash)

Fyrri fŠrsla

Lars Christensen Ý ■rŠlkunarb˙­ir?


Lars Christensen Ý ■rŠlkunarb˙­ir?

Vegna,áFastgengi: afneitun veruleikansáÝ gŠr

N˙ er ■a­ svo a­ litlar myntir sveiflast minna en stˇrar myntir. ١ svo a­ Ýslenska krˇnan sÚ "lÝtill" gjaldmi­ill ß al■jˇ­legan stˇrfjßrmßla mŠlikvar­a, ■ß skilgreinir og smÝ­ar einmitt smŠ­ hennar stŠr­ ■eirra afla sem geta virka­ ß fl÷kt hennar. Enginn getur gert ßhlaup ß krˇnuna me­ stŠrra afli en h˙n sjßlf hefur, nema stjˇrnmßlamenn. Svo a­ ■vÝ leyti situr krˇnan vi­ sama bor­ og dalur og pund

En ßstŠ­an fyrir ■vÝ a­ stˇrar myntir sveiflast meira en smŠrri myntir er s˙ a­ ■a­ er einmitt Ý "stˇru" myntunum sem hin stŠrstu al■jˇ­legu fjßrmßlakerfi veraldar eiga heima. Og er ■a­ hin spek˙latÝfi hluti hins al■jˇ­lega fjßrmßlakerfis (og fjßrstraumar ■ess hluta hans) sem er orsakavaldur ■eirra stˇru sveiflna sem ■essir stˇru gjaldmi­lar ver­a fyrir

Litlar myntir eru ekki vel til ■ess fallnar a­ hřsa al■jˇ­legt fjßrmßlakerfi. Ůa­ Štti ÷llum a­ vera ljˇst n˙

Fastgengi hverju nafni sem ■a­ nefnist er afneitum ß veruleikanum og s˙ afneitum mun alltaf lei­a til ■ess a­ ÷fl frambo­s og eftirspurnar, sÚ ■eim afneita­, munu brjˇtast ˙t annarssta­ar Ý hagkerfinu sem vanskapningar og krypplingar sem kryppla­ og afbaka­ geta sk÷pun velmegunar sem er undirsta­aávelfer­ar

Fßum dettur vÝst lengur Ý hug a­ innlei­a fastgengi ß hŠkkunum e­a lŠkkunum ß h˙snŠ­isver­i e­a ß ver­lagningu ß eignarhlutum Ý fyrirtŠkjum (hlutabrÚfum). HŠkkun h˙snŠ­isver­s vegna eftirspurnar hefur neikvŠ­ ßhrif ß ■ß sem eru a­ kaupa sÚr h˙snŠ­i Ý fyrsta sinn. ┴ ■ß a­ banna eftirspurnarhŠkkun ß h˙snŠ­isver­i og mi­střra ver­i ■ess?

Ekkert alv÷ru ■jˇ­rÝki me­ alv÷ru hagkerfi getur bundi­ ver­i­ ß gjaldmi­li sÝnum vi­ eitthva­ ßn ■ess a­ enda sem ÷rkumla hagvaxtarrÝki, eins og ÷ll ESB-l÷ndin sem tˇku ■ßtt Ý ERM ur­u krˇnÝskt fyrir, og sem standa n˙ samanlagt sem versta efnahagssŠ­i veraldar - og me­ Danm÷rku sem eitt stŠrsta stj÷rnuhrapi­ ß hagvaxtarhimni OECD rÝkja. Danm÷rk ver­ur sÝfellt hlutfallslega fßtŠkara land vegna afneitunar stjˇrnmßlamenna ß veruleikanum

═ Danm÷rku er ekki hŠgt a­ lßta einn sŠmilegan banka fara Ý ■rot af ˇtta vi­ a­ fall hans muni grafa undan pˇlitÝsku fastgengi d÷nsku krˇnunnar vi­ evru svo honum ■arf ■vÝ Ý sta­inn a­ henda yfir ß her­ar skattgrei­enda af tillitssemi vi­ fastgengi­ og ■ß pˇlitÝk sem ß bak vi­ ■a­ liggur

Íll gengisbinding er pˇlitÝk. Og ÷ll gengisbinding endar ßvallt sem rotin pˇlitÝk af ■vÝ a­ h˙n er einmitt pˇlitÝk

A­ vera stjˇrnmßlaflokkur sem byggir pˇlitÝk sÝna upp Ý kringumáeinn pening - pˇlitÝskan pening - er vitfirra og totalitarism, eins og ßvallt hjß sˇsÝalistum, eins og sÚst

Lars Ý ■rŠlkunáog ˙tleg­?

Skondin tilviljun Ý ljˇsi ■essarar umrŠ­u. Daninn Lars Christensen, sem er ═slendingum me­ eyru/°re nokku­ kunnur, lřsti ■vÝ yfir ß Bloomberg Ý sÝ­ustu viku a­ Danm÷rk Štti a­ leggja ni­ur hina tr˙arlegu bindingu d÷nsku krˇnunnar vi­ evru. Vi­tali­ mß sjßáhÚr

Vi­br÷g­in Ý Danm÷rku munu ver­a ■au a­ Lars ver­ur ger­ur ˙tlŠgur og settur ■rŠlkunarb˙­ir sem tr˙arlegur glŠpama­ur. Hann er hŠttur hjß Danske Bank og getur ■vÝ n˙ sjßlfstŠ­ur tala­ sem frjßls ma­ur, en slÝkt mß ekki gerast Ý ERM-lendum ESB

Meginefni vi­talsins er ■ˇ hi­ dau­vona Finnland Ý handjßrnum stßlfßtŠktarevru, ■ar sem forsŠtisrß­herra landsins grenjar n˙ ß 5 prˇsent launalŠkkun ß ÷ll laun Ý landinu svo a­ hann geti haldi­ ßfram a­ borga reikninga sÝna til ESB [h˙saleiganá(fyrir geymsluplßssskjˇl Finnlands Ý brennandi h˙si)] og ÷ll flugin til Brussels handa sÚr og Olle Rehn ß fyrsta klassa

Finnland hefur teki­ vi­ af Ůřskalandi sem hinn sj˙ki ma­ur Evrˇpu af ■vÝ a­ landi­átˇk upp evru (handjßrna­ fastgengi me­ peningapˇlitÝskri-steglu). Og gert allt "rÚtt" sem ESB-elÝtan ba­ landi­ um. Meira a­ segja skori­ undan sjßlfuásÚr og er ■vÝ or­i­ getu- og meinlaus skri­dřranřlenda ofan Ý vasa Ůřskalands

Finnland var lengi nota­ sem plakatdrengur ECB-sogr÷rsse­labanka Ůřskalands ßsamt ═rlandi

Grein:á┴hlaupi­ ß Ýslensku krˇnuna

Fyrri fŠrsla

Fastgengi: afneitun veruleikans


Fastgengi: afneitun veruleikans

Heilaskur­a­ger­ eina lausnin?

Ůa­ dettur mÚr helst Ý hug er Jˇn Baldvin Hannibalsson slŠr ■vÝ fram a­ "fastgengisstefna sÚ eina lausnin" og svo nßtt˙rlega einnig ■eim framslŠtti hans, eins og venjulega, a­ "krˇnan sÚ ˇnřt"

Ůetta tvennt er ■a­ eina sem eftir stendur af 40-50 ßra ßrˇ­ri eins einstaks sˇsÝaldemˇkrata og ■ess konar stjˇrnmßlaflokka ß baki hans, fyrir sjßlfu Evrˇpusambandinu og myntbandalagi ■ess

Og alltaf er ■a­ eina eina lausnin sem kynnt er enn til s÷gunnar. N˙ er ■a­ "fast gengi" sem ß a­ tryggja sˇsÝalista-kr÷tum framhaldslÝf ß ═slandi

Evran var nefnilega frß byrjun ekki ■a­ sem h˙n var s÷g­ vera, segir Jˇn Baldvin. Og ■ar me­ var­ Samfylkingin heldur ekki ■a­ sem h˙n var s÷g­ vera. Jafnvel kjˇsendur hafa fatta­ ■a­. Ekkert nřtt er hÚr

Hva­ fleira segir Jˇn Baldvin, a­ sÚ ekki eins og ■a­ var sagt vera? J˙, allt Evrˇpusambandi­! Ůa­ er ekki ■a­ sem sambandi­ var sagt vera. Ja hÚrna. En jafnvel ■ar er ei heldur neitt nřtt. Kjˇsendur hafa ßvallt fatta­ ■a­

Sprunginn sandur

Ůa­ eina sem enn er eins og ■a­ var rŠkilega sagt vera, er sem sagt krˇnan okkar. Og hvenŠr fßum vi­ svo, minn kŠri Jˇn, a­ vita ■a­ a­ krˇnan okkar sÚ ekki eins og h˙n, af ■Úr og flokkum ■Ýnum,áer s÷g­ vera? ŮvÝ ekki ■arf anna­ til, minn kŠri Jˇn, svo a­ allt ver­i Ý stakasta lagi og blessa­ til a­ vera. Bara eina setninguáJˇn - og allt ver­ur ■ß aftur ekki eins og ■a­ var sagt vera. A­ vera e­a ekki vera, ■a­ er spurningin Jˇn

Sprengisandur er ei heldur ■a­ sem hann er sag­ur vera. Hann var ekki sandur ß­ur en hann sprakk. Ůa­ gat hann ekki. En hva­ var hann ■ß? ┴­ur en hann var sag­ur og skrifa­ur sprengisandur

En hva­ ert ■˙? Og hverju getum vi­ treyst frß og me­ svo sem n˙? J˙ fastgenginu, au­vita­. Hinu fasta gengi: teiknimyndaserÝum se­labanka!

En samt tek Úg n˙ hattinn ofan fyrir ■Úr

Evrˇpa er hÚr me­ fallin

Fyrri fŠrsla

Hva­a bandamenn?


mbl.is Fastgengisstefna eina lausnin
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hva­a bandamenn?

Framhaldi­ ß f÷lsku og hŠttulegu lÝfi Evrˇpusambandsins mun a­ miklu leyti velta ß ■vÝ hva­a bandamenn veraldar munu frß og me­ n˙ sty­jaá■vinga­a sameiningu Evrˇpu undir einveldi eins einstaksápenings ˇkj÷rinna elÝta

Kolrangt utanrÝkismßla˙tkÝkk BandarÝkja Nor­ur-AmerÝku frß 1871, byggt ß r÷ngum forsendum og einfeldningsskap, studdi aulalega vi­ falska sameiningu Ůřskalands. S˙ tßlsřn hÚlt lengi vel, bygg­ ß ■eirri sameiningu, a­ um sama vŠri a­ rŠ­a ■egar a­ mßlum elÝta Evrˇpusambandsins kemur

BandarÝkin h÷f­u rÚtt fyrir sÚr a­ ■vÝ leiti a­ um samrunaferli Ý Evrˇpu vŠri a­ rŠ­a, en ßlit ■eirra var byggt ß jafn r÷ngum forsendum og sameiningin sjßlf. Sameining Ůřskalands var sÝst minna tÝmastillt ˇfri­arsprengjaáog rotin fyrir Evrˇpu og alla ver÷ldina, en sß blekkingarleikur sem fram fer ß Evrˇpusambands-stˇri­na­arskala samskonar elÝtuaflaáÝ dag

Hva­a s÷nnu bandamenn? mun ESB eiga Ý framtÝ­inniá■egar hinum vestrŠna (Anglosphere) hluta veraldar er or­i­ nokku­ ljˇst a­ allt anna­ en frelsi, lř­rŠ­i, velmegun og vestrŠnn kapÝtalismi rŠ­ur f÷r ß lei­ Evrˇpusambandsins til einrŠ­is undir gervilř­rŠ­i og PR-filtru­umáeitursstrˇkumáelÝtuveldis ESB.áOg ■a­áme­ gegnroti­ Hegelskt genetÝskt Ůřskaland sem einu aflvÚl og sem a­eins getur framleitt ßframhaldandi h÷rmungar vegna f÷lsunarinnar 1871. Jß, alltá■a­ sem til dŠmis Rooseveltáfyrirleit og afl˙sa­i ■vÝ blint annan en rangan mann

BerlÝn lÝtur ß R˙ssland sem nŠsta, nßnasta og eftirsˇttasta nßgranna sinn. Ůau 12 rÝki ogá160ámilljˇnir manna er liggja ß milli BerlÝnar og Kremlar, eru Ý augum BerlÝnarásama rusli­ og ßvallt ß­ur ß andlega ge­klofnu landakorti BerlÝnar, sem er enn ■a­ sama og sÝ­ast. Ůa­ ßhrifalausa rusl kemur BerlÝn ekki a­ neinum notum, heldur er ■a­ bara samaágamla rusli­ og sÝ­ast. Ůetta veit P˙tÝn ßkaflega vel og malar mj˙kt

Hegelskum dÝalektsima fjßrmßlarß­herra Ůřskalands hefur n˙ veri­ stillt ˙t Ý alla b˙­arglugga Ůřskalands. Hann lŠtur svo sannarlega Ý eyrum eins og heima hjß sÚr n˙na

Einkennin ß sj˙kri og falskri sameininguábrutust sÝ­ast ˙t ˙r ■essum s÷mu b˙­argluggum Ůřskalands ßri­ 1933. ═ Evrˇpu er tÝminn n˙ talinn ■ar

Dynkurinn ver­ur stˇr ■egar Evrˇpa fellur Ý BandarÝkjunum. Og ■egar Sßmur frŠndi hopparásannfŠr­uráaf

Fyrri fŠrsla

Hefur Evrˇpusambandinu tekist ■a­?


Hefur Evrˇpusambandinu tekist ■a­?

HefuráEvrˇpusambandinuátekist a­ skapa nŠgilega mikla, dj˙pa og ey­ileggjandi kreppu innan ■ess, svo a­ h˙n dugi sambandinu til a­ kynna til s÷gunnar stofnun StˇrrÝkis Evrˇpu? (NSU)

Allt slŠmt sem er a­ gerast Ý l÷ndum Evrˇpusambandsinsáog sÚrstaklega Ý evrurÝkjum er Evrˇpusambandinu a­ kenna. Myntbandalagi­ er stŠrsta mannger­a fjßrmßlabˇla og fjßrglŠfrastarsemi veraldar og h˙n er sprungin. Aflei­ingarnaráeru ekki bara fallnir bankar. Nei aflei­ingarnar eru fallin rÝki

Ůa­ sem myntin evranáßtti frß upphafi a­ gera var a­ sprengja EvrˇpuáÝ tŠtlur. Fyrirrennari myntarinnarávar ERM I og II. Ůa­ fyrirkomulega virka­i alltaf sem drßpsvÚl velmegunar allan ■ann tÝma sem ■a­ keyr­i. Ůa­ var eins og l÷munarveiki fyrir l÷nd Evrˇpusambandsins. Ůegar ■a­ lyf haf­i fengi­ a­ renna sitt skei­ og ey­ileggja nˇgu miki­, voru sj˙klingarnir loksins or­nirá■a­ a­framkomnir a­ hŠgt var a­ kynna nŠsta ■rep me­fer­arinnar. HerˇÝnáhanda ■eim. Ůa­ herˇÝn er evran (EUáEconomic and Monetary union: EMU)

Ůa­ efni hefur n˙ skapa­ svo alvarleg ßf÷ll og varanlega kreppu fyrir ■au l÷nd sem eru ß ■vÝ, a­ enginn herafli hef­i geta­ komi­ eins dj˙pri og varanlegri ey­ileggingu Ý kring

Spurninginán˙na er ■vÝ ■essi: Er evrusvŠ­i­ or­i­ nˇgu skemmt og ey­ilagt til a­ hŠgt sÚ a­ kynna fyrir l÷ndum ■ess sjßlfa lokame­fer­ina?

Fyrri fŠrsla

Vi­skiptarß­ ═slands geri upp Ý grÝskum evrum


Vi­skiptarß­ ═slands geri upp Ý grÝskum evrum

"Maastricht vi­heldur valfrelsi: Eitt mikilvŠgasta hagsmunamßl ═slendinga Ý dag er fyrirkomulag gjaldmi­ilsmßla og aflÚtting gjaldeyrishafta. Ůa­ hva­a gjaldmi­il ■jˇ­ notar skiptir talsver­u mßli, sÚrstaklega litlar ■jˇ­ir sem eru verulega hß­ar utanrÝkisvi­skiptum. Fyrir slÝkar ■jˇ­ir er ■a­ grundvallaratri­i a­ gjaldmi­ill ■eirra sÚ vi­urkenndur ß al■jˇ­am÷rku­um."

Vi­skiptarß­ ═slands, nˇvember 2012 e.Kr

Evra Grikklands er vi­urkennd ß al■jˇ­am÷rku­um

  • En ■ar er banna­ a­ nota hana ■vÝ h˙n er pˇlitÝskur peningur Ůřskalands
  • H˙n er undir str÷ngum h÷ftum og ■olir ekki s÷mu hard-core notkun og Ýslensk krˇna Ýslenska ■jˇ­rÝkisins
  • Evru Grikklandsáer fjarstřrt frß Ůřskalandi ■vÝ h˙n er mynt Ůřskalands
  • Grikkland ß engan gjaldeyrisfor­a, hann er n˙ll og evrumynt ■ess er ˇnothŠf
  • Landi­ getur ■vÝ ekki bjarga­ sÚr og er gjald■rota Ý Kredit-Maatrix
  • Evra Grikklands hefur loka­ ß allt a­gengi grÝska rÝkisins a­ al■jˇ­legumáfjßrmßlam÷rku­um ßrum saman. Gersamlega
  • Sama saga hefur veri­ ß ═rlandi og Ý Port˙gal og ß Spßni
  • Allt bankakerfi Grikklands hefur sta­i­ ˇnothŠft og loka­ Ý ■rjßr vikur og svo mun ver­a ßrum saman Ý řmsum tilbrig­um
  • Kauphallir eru loka­ar og ■ri­jungur fyrirtŠkja vilja flytja ˙r landi
  • Mi­střr­ peningask÷mmtunárÝkir, verri en var Ý SovÚtrÝkjunum
  • Almenningur mß ekki nßlgast spari- og rß­st÷funarfÚ sitt hvorkiáheima fyrir nÚ erlendis
  • Enginn fŠr lßn

Evran er sovÚtrÝkiápeningamßla og peningapˇlitÝsk k˙gunarvopn.áSama sagan var ß Křpur. Og sama sagan mun ver­a Ý fleiri evrul÷ndum; h÷ft, peningapˇlitÝsk fjßrk˙gun, fullt sovÚt, mynt■rŠldˇmur, gerey­ing velmegunar og efnahagsleg stein÷ld a­ lokum. Sannk÷llu­ fri­arstyrj÷ld

Hagkerfi sˇsÝalistaáEvrˇpusambandsins ß alls ekki a­ vera peningakn˙i­ Ý framtÝ­inni. Ůa­ sag­i sˇsÝalistÝskiámeiri-hluta forma­urinn ß evru■inginu, komm˙nistinn herra Schulz. Ůa­ ß a­ vera kn˙i­ hinum sterka-vilja hinnar pˇlitÝsku myntar sem kennd ver­ur vi­ Adolf og hinar g÷mlu myntbandalagsߊtlanir evrˇpsks yfirvalds hans frß 1942. Sjß gamla teikningin: Europńische Wirtschaftsgemeinschaft - Berlin 1942

ESB- og evrusj˙klingarnir Vi­skiptarß­ ═slands, FÚlag atvinnurekenda, Samt÷k atvinnurekenda, Samt÷k i­na­arins, AS═ og ESB-Bifr÷st hafa stungi­ sÚr Ý vitsmunalegt G˙lag og eru gjald■rota, ■jˇ­inni til ska­a. Sˇmakenndin Štti a­ leysa ■au upp, laun Šttu a­ borgast til baka og peningum me­lima Štti a­ skila, haldi ■essi vitleysa ßfram. Ůa­ vŠri hi­árÚtta til a­ koma Ý veg fyrir enn h÷rmulegra vi­skiptaˇrß­ ■essara "samtaka"

Tengt: um fyrirkomulag myntmßla hins evrˇpska efnahagssvŠ­is 1942 og me­h÷fund ■ess, Dr. BernhardáBenning, sem svo sat Ý Bundesbank Direktoriumáfram til 1972:áSpurningatÝmi um sˇsÝalisma og ESB

Fyrri fŠrsla

Hollande Frakka kallar ß stofnun "rÝkisstjˇrnar evrusvŠ­is"


Hollande Frakka kallar ß stofnun "rÝkisstjˇrnar evrusvŠ­is"

French President Francois Hollande called for the creation of a euro zone government and for citizens to renew their faith in the European project, which has been weakened by the Greek crisis |áReuters

Jß ■etta er svona. ┴ evrusvŠ­inu er n˙ kalla­ eftir stofnun ôrÝkisstjˇrnar evrusvŠ­isö og hvatt er til "endurnřjunar ß tr˙ manna" ß Hitlevru ■ess. Taki­ eftir: ekki er kalla­ eftir neinum kosningum, heldur stofnun e­a e. "establishment for theáestablishment". Ogábo­u­ er hert og enurnřju­ evrutr˙

Hva­ er a­ manninum? Af hverju rÝ­ur Hollandeá"forseti" ekki bara einn ß va­i­ og gefuráGrikklandi peningana sem ■ß vantar og sem eftir 16 ßra EMU-ryksugun liggja ß kistubotninum heima Ý Ůřskalandi Ý formi ■˙sund miljar­a evru vi­skiptahagna­ar ■ess eina lands vi­ ÷nnur evrul÷nd og umheiminn ß f÷lsku gengi undir EMU (stŠrri en sß kÝnverski)

Honum er frjßlst a­ gefa. Gef­u ■eim peningana Hollande. Ů˙ ert forseti Frakklands, er ■a­ ekki? NŠst getur svo ═talÝa gefi­ Grikkjum peningana. Svo Port˙gal og svo ═rland. Svo getur Samfylkingin gefi­ Grikkjum gjaldkera ■ess flokks og sem ■ß af f˙sum og frjßlsumávilja mun lßta peninga me­lima ■eirrar evru-stjˇrnmßlahreyfingar af h÷ndum: ganske gratis.áHugsi­ ykkur, sˇsÝalistar Evrˇpu hafa stofna­ stjˇrnmßlahreyfinguáÝ kringum pening. SkÝtapening!

╔g Gunnar kalla ■vÝ eftir stofnun rÝkisstjˇrnar mÝns prÝvatáse­labanka, donk. Ă­islegt ma­ur!

Ůa­ er ekki eins og a­ engar rÝkisstjˇrnir sÚu til ß evrusŠ­inu. ŮŠr eru bara undir Hitlevru ■eirra stjˇrnmßlamanna sem n˙ falast eftir ■vÝ a­ tro­a sÚr a­ j÷tunni sem ˇkj÷rináyfir-rÝkisstjˇrnáyfir hinum rÝkisstjˇrnunum. Ůetta batnar me­ hverjum deginum sem til einskis lÝ­ur ß hitlersku myntsvŠ­i Evrˇpusambandsins. HvenŠr er fri­arstyrj÷ldin. Hva­ er klukkan?

Social-networks

Enn hef Úg ekki sÚ­ neinn deila hagna­i sÝnum af neinu Ý ■essu svo kalla­a "deilihagkerfi" sem er ekki til. Flestir reyna hins vegar a­ deila kostna­i og sÚrstaklega stofnkostna­i. Eins og samvinnufÚl÷gin sem fˇru ß hausinn vegna allrar samvinnunnar vi­ samvinnuna

Au­vita­ vilja allir koma ˇnřttum ja­artŠkjum sÝnum ß nřja netverki­ og koma ■eim Ý vinnu fyrir peninga. En samt ekki deila hagna­inum me­ neinum, heldur bara tapinu. TCP/IP er ■vÝ alveg ßgŠtt. A­ sumuáleyti betra en X25. En ■a­ er bara kapÝtalisminn sem ■orir a­ deila hagna­i og ■a­ er ■a­ sem skiptir ÷llu mßli. Hitt er h˙mb˙kk. ╔g skal skaffa ykkur netverki­, ■i­ sjßi­ svo um sˇsÝali­. Takk fyrir, - og kaupi­ n˙ Facebook-brÚfin af mÚr ß Facebook

"Nřja hagkefi­" (e.áthe "New Economy") sem var­ til Ý fj÷lmi­lumá■egar dot.com bˇlan var a­ byggja sig upp til stˇrsprengingar Ý a­draganda aldamˇtanna, ßtti einnig a­ vera komi­ algerlega til framb˙­ar. Aldrei yr­i samdrßttur aftur, bara v÷xtur. Ůa­ var til dŠmis bara einn virtur hagfrŠ­ingur Ý Danm÷rku (hŠ Torben M. Andersen vi­ AAU) sem stˇ­st mßti­ a­ hoppa ß ■ann vagn til a­ tryggjaásig persˇnulega gegn ■vÝ a­ lÝta ˙t sem vi­rini Ý augum hinna tr˙andi. Og hann haf­i au­vita­ rÚtt fyrir sÚr; nřja hagkerfi­ var ekki nřja hagkerfi­, ■a­ var bara bˇla. "Deili" afrÚttur fyrir afglapa. ╔g ■akka honum ßvallt

Fyrri fŠrsla

Gott a­ evran er dau­


Gott a­ evran er dau­

Sem betur fer hlusta­i Ýslenskur almenningur ß okkur Ý landinu sem kynntum fyrir honum raune­li Evrˇpusambandsinsáog myntbandalags ■ess ß me­an ˇlŠsir stjˇrnmßlamenn f÷­ru­u sig fyrir ˙tsendingar ■okul˙­rasveita sinna

Sem betur fer hlusta­i Ýslenskur almenninguráekki ß fÝflináÝ landinu. Og ■essi fÝfl Ý landinu hafa sem betur fer veri­ einangru­ inni Ý Samfylkingu, Vinstri grŠnum og Bjartri framtÝ­

Allt saman n÷fn ß herb˙­um fyrir ESB-fÝfl og allt saman ÷fugheiti sem Ý raun standa fyrir ElÝtufylkingu, R˙standi komm˙nistasteypu og Sv÷rtum dau­a um alla framtÝ­ fyrir alla. Ofan Ý ■etta kemur svo brŠdd klessan af Jßrnbjßnum ═slands

Hin pornˇgrafÝsku ■jˇ­fÚlags-, efnahags- og hag- frŠ­i ˙r Hegelskumáa­alst÷­vum ESB Ý Ůřskalandi hafa ■ˇ mitt Ý ey­ileggingu ESB ß Evrˇpu bori­ eitt manngŠskulegt skemmtiatri­i upp ß fj÷rubor­á■jˇ­arinnar; J˙, samanbori­ vi­ fjßrmßlarß­herra Ůřskalands er Íssur SkarphÚ­inssonáver­ugur ˙tnefningar til Nˇbelsver­launa Ý efnahagsmßlum. Svo miki­ er vÝst og svo ÷murlegt er ßstandi­ ß meginlandi taparanna Ý NSU (New SovÚt Union) og EMMA (European Monetary Madness Area) undir ECB-sogr÷rsse­labankaáŮřskalands ofan Ý ÷nnur evrurÝki

A­ reyna a­ skipa Grikklandi Ý fimm ßra ˙tleg­ frß evru sanna­i svart ß hvÝtu fyrir umheiminum a­ evran er framhald af hry­juverkavopninu ERM og a­ ■vÝ er beitt sem k˙gunarvopni ß ■au evrurÝki sem fikta til dŠmis vi­ lř­rŠ­i. Myntbandalagi­ er framhaldsryksuga Ůřskalands ofan Ý ÷nnur evrurÝki og til helvÝtis me­ allt lř­rŠ­i og hinn gubbandi "fri­" sem ■etta ESB-klessuverk elÝta Evrˇpu hefur ˙tbÝa­ ver÷ldina Ý

Ůa­ var gott a­ fjßrmßlarß­herraáog kanslaraÝna Ůřskalands skyldu drepa evruna um helgina, daginn og reykfyllta nˇttina eftir a­ til handal÷gmßla kom ß fundi fjßrmßlarß­herra evrurÝkja

Evranáer n˙ dau­. H˙n hangir um hßlsa lÝkfylgdar evrurÝkja ■ar til a­ s˙ fylgdákiknar. RÝkja-lÝkfylgdin ß g÷ngunni miklu sem kiknar undan evruokinu og fer ■řsk ni­ur Ý gr÷fina erálei­togarinn mikli tosar inn trolli­ sitt

Ůetta er ■ß Ý ■ri­ja skipti­ sem a­ Ůřskaland afdalamanna meginlandsinsáleggur Evrˇpu Ý r˙st. Handal÷gmßl afdalamanna Evrˇpu heitir ESB og erá˙rkynjun

Fyrri fŠrsla

ESB-lyfi­ brßtt teki­ ˙r umfer­


ESB-lyfi­ brßtt teki­ ˙r umfer­

Ef a­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu vŠri lyf, ■ß vŠri b˙i­ a­ taka ■a­ af marka­num og stinga framlei­anda ■ess Ý steininn

Grikkland er b˙i­ a­ vera ß ESB Ý 34 ßr. Ůa­ er n˙ ■vÝ sem nŠst ÷rent rÝki. Einn fjˇr­i hluti hagkerfis ■ess er horfinn undir stjˇrn ESB,áECB og AGS

Skuldahlutfall hefur ■vÝ sprungi­ ˙t og upp Ý gegnum gufuhvolfi­ og ˙t Ý geiminn. Grei­slugetan er ■ornu­ upp. Skattatekjur eru s˙g■urrka­ar og lßnshŠfninni ■ar me­ ˙trřmt.áAtvinnuleysi er tv÷f÷ld hra­braut til Hitlers

Ínnur rÝki hŠtt komin ß lyfinu eru: Frakkland, Spßnn, Port˙gal, ═talÝa, Eistland, Lettland, Lithßen, Křpur, ═rland og Austur-Evrˇpa

Ůeir sem selja og framlei­a lyfi­ eru; Ůřskaland og deyjandi ÷ldrunarhagkerfi ■ess rÝkis. Ůa­ ■arf ß tekjum frß s÷lu lyfsins a­ halda, ■vÝ annars gŠti ■a­ ekki sta­ist og myndi falla saman af krˇnÝskum skorti ß eftirspurn. Frakkland hefur hins vegar ney­st til a­ sn˙a sÚr a­ ESB-kˇpÝ-lyfja-framlei­slu til a­ lifa af Ý ■essum dˇps÷lubransa

┴ ═slandi hefur ESB-lyfi­ me­al annars veri­ marka­sfŠrt undir n÷fnunumáEvrˇpuvextir Íssurar,áSt÷­ugleikaskjaldborg Jˇh÷nnu og Ësviki­ástj÷rnuhrap SteingrÝms

Vi­skiptahagna­ur Ůřskalands vi­ ÷nnur evrurÝki sem eru ß lyfi ■ess er ■vÝ n˙ 1000 miljar­ar evra. ŮvÝ marki var ■egar nß­ ßri­ 2010. En ■a­ var til ■essa eins sem ESB-lyfi­, sem er mjaltavÚl, var framleitt og sett Ý umfer­. Restin er hreint s÷lugas og imperial-pˇlitÝk

Fyrri fŠrsla

ECB-se­labanki bÝ­ur ßtekta Ý vasa


ECB-se­labanki bÝ­ur ßtekta Ý vasa

N˙ bÝ­ur hinn rammpˇlitÝski ECB-se­labanki Evrˇpusambandsins eftir ■vÝ hva­ stjˇrnmßlamenn annarra ESB-landa (■.e.a.s. Ůřskalands og Frakklands) hafa a­ segja um mßlefni hinna ■jˇ­kj÷rnu sem b˙a Ý Grikklandi. LÝklega mun hann halda kyrkingar-taki sÝnu ß bankakerfi Grikklands fastlŠstu ßfram, e­a eins lengi og ■a­ hentar stjˇrnmßlam÷nnum Ý Ůřskalandi og hverfandi Frakklandi ß me­an ■eir funda um afrek evrunnar. ECB er se­labanki gangster-eininga elÝtu-stjˇrnmßla meginlands Evrˇpu

En kannski er Hollande Frakklandsforseti svo upptekinn ß ni­ur- og ˙tskur­arnßmskei­i sÝnu hjß Ůřskalandi, a­ hann hefur ekki tÝma til a­ mŠta ß komandi ney­arfundi ESB n˙mer n˙ll Ý tÝunda veldi, um hinar hro­alegu kjˇsendahamfarir Ý Grikklandi. Hann var nefnilega, svo seint sem Ý maÝ 2012, kosinn til endurnřja­ra valda (ha ha ha!) Ý embŠtti forseta Frakklands vegna einmitt lofor­a hans um a­ svo yr­i aldrei. Ůa­ var sem sagt hann sem sag­ist Štla a­ gera ■a­ sem Grikkir ger­u Ý gŠr; a­ sn˙a af braut ni­urskur­ar og partas÷lu ESB-landa uppi ß skur­arbor­i Ůřskalands, sem er heimsmeistari Ý efnahagslegum sjˇnhverfingum ß kostna­ annarra ßsamt hagfrŠ­ilegu ˇlŠsi a­ eilÝfu

GalÝleˇ: "Jß en en gengi­ er n˙ samt til"

Fyrri fŠrsla

Samfylkingar-?asistar: "br˙ mßlami­lunar brennd ni­ur"


Samfylkingar-?asistar: "br˙ mßlami­lunar brennd ni­ur"

Screen shot 2015-07-05 at 20.46.59

Mynd: Sta­a talningar ˙r ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu Grikklands Ý dag: kl 20:43á═ST. KrŠkja ß vef grÝskra lř­veldisins:áInnanrÝkisrß­uneyti Grikklands - Taling atkvŠ­a

ESB-sˇsÝalistum Ůřskalands er ekki skemmt Ý dag. Forma­ur ■eirra segir a­ Grikkir hafi me­ neiinu Ý dag "brennt ni­ur br˙ mßlami­lunar"

Forma­ur hins sˇsÝalistÝska meiri hluta kremlar■ings ESB, herra Martin Schulz ESB-?asisti, sem ß­ur sag­i a­ frß og me­ desember 2009 vŠru ■ingmenn ■ess hˇps sˇsÝalista or­nir "hreyfing and-kapÝtalista" sem myndu rß­ast gegn "hagkerfi sem byggist ß peningum e­a sem er peningakn˙i­", segir hins vegar n˙na a­ Grikkland hafi kosi­ sig ˙t ˙r evrunni og a­ nei Ý dag ■ř­i a­ Grikkland ver­i ■ar me­ evrulaust land ß morgun. Athugi­: Evran er eina l÷glega og leyfilega mynt Grikklands svo lengi sem landi­ er Ý ESB

Ůa­ er svona ■egar ■a­ hitnar undir eigin-buddu ■essa manns, ■ß gilda allt ÷nnur r÷k og sannfŠring en ■egar ■a­ hitnar undir buddum annarra

Screen shot 2015-07-05 at 21.54.16ESB-?asistanumáMartináSchulz formanni ESB-sˇsÝalista hefur ■egar or­i­ a­ ˇsk sinni. Grikkland er peningalaust land. Peningarnir Ý b÷nkunum eru b˙nir, eftir a­ hafa veri­ skammta­ir sÝ­ustu sj÷ dagana

Hva­ skyldu ═rar segja gott n˙na? Hva­ skyldu Spßnverjar segja? Og hva­ skyldu Port˙galaráe­a Křpverjar segja? Hva­ skyldu ═talir segja marrandi Ý ESB-skuldahafinu? Og hva­ skyldu Finnar ß lei­ til ESB-botns ■ess segja gott Ý kv÷ld?

Miki­ hefur fri­arbandalaginu tekist a­ kynda undir mßlum Ý Evrˇpu ß sk÷mmum tÝma. Hva­ nŠst? Kannski ver­ur Luftwaffe gert a­ innheimtustofnun. Hver veit, ■vÝ ■etta er j˙ sjßlfur "st÷­ugleikinn" Ý p˙­urtunnum ESB

Fyrri fŠrsla

"Structural reforms": krafa ESB um a­ allir ver­i Ůjˇ­verjar


"Structural reforms": krafa ESB um a­ allir ver­i Ůjˇ­verjar

Ůjˇ­-skipulagsbreytingar = "structural reforms" =ávertu eins og vi­

LÝklega er ■etta hugtak Ś"structureal reforms"Ś hi­ mest nota­a fyrirbŠri Ý or­afor­a Brusselbßknsins. ═ SovÚtrÝkjunum voru skipulagsbreytingar yfirvalda krˇnÝskar. ŮŠr tˇku engan enda. ŮŠr voru alltaf Ý gangi. En virku­u samt aldrei neitt, nema til hins verra

Svona er sta­an or­in Ý Evrˇpusambandinu. Endalausar skipulagsbreytingar a­ kr÷fu elÝta Evrˇpusambands hin sÝ­ustu 35 ßr ßttu alltaf a­ binda enda ß ÷ll vandrŠ­i og ■jßningar Evrˇpub˙a. Svo var okkur sagt

Vandamßli­ me­ ■essi "structural reforms" Evrˇpusambandsins, ■.e.a.s ■jˇ­-skipulagsbreytingar sambandsins; er sjßlfur aflvaki ■eirra og tilgangur. Aflvakinn er ekki fˇlki­ sjßlft. Heldur er ■a­ ■etta sem ESB-elÝtan ■rÝfst ß. H˙n ■rÝfst ß ■vÝ a­ krefjast sÝfelldra ■jˇ­-skipulagsbreytinga

Heill vellauna­ur bransi hefur myndast Ý kringum ■etta fyrirbŠri Ý Evrˇpusambandinu. Ůetta er ekki ˇlÝkt atvinnubransanum sem ß a­ finna atvinnu sem ekki er til, handa fˇlki sem enga vinnu hefur. Endalaus nßmskei­ eru haldin ß vegum atvinnubransans. Ůau sn˙ast um a­ finna ■a­ sem ekki er til og sem aldrei ver­ur til Ý ESB. Og um a­ breyta fˇlki og framkomu ■ess.

Logi­ er endalaust til um ßrangur atvinnubransans. Og endalaust er skattpeningum borgarana hent ß bßl ■essa fyrirbŠris sem ekkert leggur til landsframlei­slunnar anna­ en fro­ugas. ┴ratug eftir ßratug er atvinnuleysi Ý Evrˇpusambandinu eftir sem ß­ur svo hßtt, a­ ■a­ jafnast ß vi­ 35 ßra langt bankahrun. ┴ me­an ■Únar atvinnubransinn vel ß ■essum ˇf÷rum almennings

Ůetta er sjßlfur tilgangur Evrˇpusambandsins Ý hnotskurn. A­ r˙sta ■jˇ­rÝkjunum me­ ■jˇ­-skipulagsbreytingum. Best er a­ r˙sta ■jˇ­rÝkjum me­ ■vÝ a­ murka smß saman lÝfi­ ˙r "■jˇ­bernsku bur­arafli" ■ess; natal-energy. Koma ß krˇnÝskum skipulagsbreytingum sem alltaf eru endalaust alveg vi­ ■a­ a­ lŠkna ■etta allt. Ůetta var svona Ý SovÚt og ■etta er svona Ý Evrˇpusambandinu; rÚtt handan vi­ horni­, alveg a­ koma. Ůa­ ■arf bara rÚtt a­ breyta ■essu og hinu, leggja ni­ur ■etta e­a hitt og fŠra ■a­ yfir til Brussel; upp ß EU-level

Ůegar b˙i­ er a­ veikja grunnstˇlpa ■jˇ­rÝkjanna ■a­ miki­ a­ ■au geta ekki lengur stutt vi­ sjßlfa frum■rˇun sÝna, ■ß er takmarkinu nß­. N˙mer eitt er ■vÝ a­ r˙sta orkufor­a ■jˇ­a; r˙sta hinu me­fŠdda natal-energy

Here we come. It will never! recover.áMun aldrei nß sÚr!

Evrˇpa er ßvallt ˇnřt, ■vÝ h˙n hefur einfaldlega aldrei veri­ til. Ůa­ eru a­eins l÷ndin og ■jˇ­irnar Ý Evrˇpu sem hafa veri­ til. En n˙ eru ■Šr or­nar til einskis, eins og sÚst

Ůessi deila vinstrimanna innan Evrˇpusambandsins er eins og ■egar sum SovÚtrÝki reyndu a­ losna undan oki Kremlargengisins sem h÷f­u herinn Ý vasanum. ═ dag hefur ESB bara myntina og se­labanka landanna Ý vasanum. Og svo hinn standandi herafla skriffinnaáßvallt Ý vi­brag­sst÷­u, sem ansi oft eru ßhrifarÝkari en skri­drekar

SovÚt-andˇfsmenn voru aldrei vel li­nir af SovÚt-rÚtttr˙na­arm÷nnum. Ůeir voru reyndar hata­ir af ■eim. Ůetta er sama ferli­. N˙ er Tsipras Ý Grikklandi svikarinn Ý augum rÚtttr˙na­armanna hins nřja ESB-EvrˇpusovÚts elÝtanna

Merkilegt hve langt ß a­ ganga Ý ■vÝ a­ "bjarga Evrˇpu" sem Evrˇpusambandi­ segir sjßlft a­ sÚ ˇnřt og ß hinn meinti "ˇnřtleiki" ßlfunnar einmitt a­ rÚttlŠta sjßlfa tilvist Evrˇpusambandsins Ý og yfir ßlfunni

Af hverju segja ■eir ■ß ekki bara a­ allir Šttu a­ sameinast um ■essa ˇnřtu Evrˇpu Ý sta­ ■ess a­ segja a­ ■essi n˙ ■egar ˇnřta Evrˇpa falli um koll, detti evran Ý sundur

Allt sem Evrˇpa stˇ­ fyrir, hata elÝtur Evrˇpusambandsins; kristnina sem bygg­i ßlfuna, fj÷lbreytileika ■jˇ­anna og frelsi manna. Hva­a Evrˇpu er sambandi­áa­ tala um? Um SovÚtEvrˇpu ■eirra? Hverju ß a­ bjarga?

Jß ■etta ESB minnir meira og meira ß SovÚtrÝkin. Og a­ sjßlfs÷g­u halda vinstrimenn ßfram a­ deila og berjast innbyr­is eins og alltaf

Fyrri fŠrsla

Innrßsin okkar inn Ý GrikkˇslˇvakÝu


Innrßsin okkar inn Ý GrikkˇslˇvakÝu

Eins og ■i­ hafi­ heyrt hundra­ sinnum, ■ß skiptir Grikkland okkur engu mßli. Ůa­ er a­eins tv÷ prˇsent af evrusovÚti okkar - evrugjald■rotasvŠ­inu. Skiptir bara engu mßli

Ůetta hafa umbo­slausar gangster-einingar Evrˇpusambands-stjˇrnmßla me­ se­labanka Ý vasanum sagt vi­ umheiminn n˙ ßrum saman. Ůessi Eurostrasse elÝtuelement ˙r reykfylltum bakherberjum undir forsŠti forpoka­s atvinnulygara, hafa sagt ■etta margoft og Ýtreka­

Ellibelgurinn Ůřskaland rŠ­ir ■vÝ mßlin um ■etta Grikkland sem engu mßli skiptir, kv÷ld eftir kv÷ld, ßrum saman, Ý hjˇlastˇla-st˙dݡum ARD og ZDF, svo a­ fr÷ken traktorf°reráAngela maur Merkel geti n˙ eftir intensÝft ßhorf teki­ ßkv÷r­um um hva­ h˙n ß a­ hugsa og segja er h˙n mŠtir ß drßttarvÚl sinni Ý vinnuna vi­ ■a­ sem engu mßli skiptir, eftir 20 daga fer­alag me­ herfi­ ß eftir sÚr ß milli bygginga, sem engu mßli skipta, ef ekki vŠri fyrir gork˙lu fjarvistars÷nnunargagni­ ESB, gegn ■vÝ a­ ■urfa a­ vera bara fyrrverandi fyrrverandiáaf ÷llu ■vÝáfyrrverandiásem yfir h÷fu­ er hŠgt a­ vera. ┴n ■essa gjald■rotasvŠ­is vŠri h˙n og Ůřskaland minna en ekkert

Ůess vegna skiptir innrßs okkar Ý formi evrunnar inn Ý Grikkland engu mßli, ekki satt?

Tv÷ prˇsent hafa j˙ aldrei skipt okkur Ůjˇ­verja neinu mßli. Vi­ erum svo heims■ekktir fyrir a­ kunna ekki a­ reikna, ja

D÷nitz mynt Evrˇpusambandsins er hŠttulegur rekavi­ur

Fyrri fŠrsla

ESB-frÚttir: Peningask÷mmtun tekin upp ß evrusvŠ­inu


ESB-frÚttir: Peningask÷mmtun tekin upp ß evrusvŠ­inu

Evrˇpusambandi­ - SamfylkingarstemmingáVinstri grŠnna

Peningask÷mmtun ß evrusvŠ­i ESB - GrÝskir lÝfeyris■egar standa Ý r÷­ og bÝ­a eftir ˙ttektarleyfi

Mynd: evrusvŠ­i­ 2015: grÝskirálÝfeyris■egar bÝ­a Ý r÷­um eftir a­ fß ˙thluta­ leyfismi­a til a­ fß a­ taka ˙t skertanámßna­arskammt af lßgum lÝfeyri Ý sÚrstaklega tilgreindri forstofu banka sem er loka­ur

ESB EVRUSVĂđIđ 2015

Af pˇlitÝskri tillitssemi vi­ Ůřskaland loka­i pˇlitÝskuráECB-se­labanki Evrˇpusambandsins ß Grikkland ß sunnudaginn. Loka ■urfti ■vÝ ÷llu bankakerfi landsins og peningask÷mmtun hefur veri­ tekin upp ß ÷llu evrusvŠ­i Grikklands, ■ar sem landi­ hefur misst allt fullveldi sitt Ý peningamßlum og er ˇheimilt a­ gefa ˙t peninga

ESB EVRUSVĂđIđ 2015

Ůa­ takmarka­a magn af peningum sem til er ver­ur ■vÝ a­ skammta til borgaranna sem eru a­ ■essu leyti rÚttlausir Ý eigin landi. Ůeir geta ekki nßlgast innistŠ­ur sÝnar Ý evrubankakerfinu. Ůetta er mun verra ßstand Ý lÝfsnau­synlegum peningamßlum borgaranna en ß styrjaldartÝmum. Enginn veit hvenŠr evrubankar landsins opna aftur

┴ri­ 2006 voru peningayfirv÷ld Grikkja, Ůjˇ­verjar, ■ri­ja latasta ■jˇ­ 30 OECD-landa me­ a­eins 1436 vinnustundir ß hvern vinnandi mann ß me­an Grikkir unnu 2031 vinnustundir

ESB EVRUSVĂđIđ 2015

Ůar sem allt bankakerfi­ er loka­ er innflutningur og ˙tflutningur ß v÷rum til og frß landinu a­ komast Ý vandrŠ­i og fregnir herma a­ eldsneyti ß sj˙krabifrei­ar Ý nor­ur hluta landsins sÚ ekki lengur a­ fß. Loka­ er fyrir peningayfirfŠrslur til ˙tlanda og ˙tl÷nd hafa loka­ ß grÝsk grei­slukort og loka­ er fyrir ˙tborgun launa Ý ■essu evrulandi ESB

ESB EVRUSVĂđIđ 2015

Erlendir fer­amenn geta teki­ ˙t ■ß peninga sem ■eir vilja og ■urfa. En ■a­ geta Grikkir ekki vegna ■ess a­ landi­ ■eirra er Ý Evrˇpusambandinu

Se­laveski DDR┌V eru kannski enn■ß ■arna ß sta­num me­ krˇnukn˙in grei­slukortin sÝn a­ taka fyrir framan nefi­ ß Grikkjum ˙t peninga Ýslenskra skattgrei­enda sem v÷r­u krˇnuna ß me­an "stofnunin" ger­i flest til a­ kasta rřr­ ß hana og tala ni­ur nŠstu ßrin, eftir a­ hafa stu­la­ a­ skrÝlsŠ­i Ý ReykjavÝk og birt vi­t÷l vi­ hettuklŠddan skrÝl Ý kosningasjˇnvarpi sÝnu er kosi­ var til Al■ingis ═slendinga 2009

SIGUR RUV.002

Mynd; sigri hrˇsandi frÚttastofa DDR┌V a­ st÷rfum 2009

Grein:á┴hlaupi­ ß Ýslensku krˇnuna

Fyrri fŠrsla

EvrusvŠ­i­ komi­ ß bekk me­ Afganistan og HaÝtÝ


EvrusvŠ­i­ komi­ ß bekk me­ Afganistan og HaÝtÝ

FrÚttatilkynning:áStatement by the IMF on Greece

EvrusvŠ­i­ Grikkland rann klukkan 22:00 ■ann 30. j˙nÝ ßri­ 2015, eftir fŠ­ingu Krists, inn Ý flokk me­ Afganistanátalibana og HaÝtÝápÝrata. En ■essi ■renna ßsamt Simbabve ß ■a­ n˙ sameiginlegt a­ standa ekki Ý skilum me­ grei­slur af ney­arlßnum til Al■jˇ­a Gjaldeyrissjˇ­sins, sem lř­veldi­ ═sland er stofna­ili a­ og grei­ir reglulega inn fjßrmuni til starfsemiáog reksturs

AGS hefur fyrsta rÚtt ß ÷llum grei­slum til lßnadrottna og ■Šr eru hafnar yfir allt anna­, ■vÝ annars gengi ■essi ney­arsjˇ­ur ekki upp. Hann er var sÝ­asti lßnveitandi rÝkissjˇ­s Grikklands til ■rautarvarna

═ tilfelli evrusvŠ­isinsáGrikkland, er ßstandi­á■ˇ algerlega ˇ■ekkt, ■vÝ ■etta er Ý fyrsta skipti­ sem a­ svo kalla­ ■rˇa­ og rÝkt land stendur ekki Ý skilum me­ grei­slur til sjˇ­sins. Grei­slufalli­ er einnig ■a­ stŠrsta Ý allri s÷gu sjˇ­sins. En ■etta upprennandi ■jˇ­argjald■rot Grikklands ver­ur hins vegar ■a­ stŠrstaáÝ allri s÷gu mannkyns

Lř­veldi­ Grikkland er fyrsta rÝki­ af 28 sem Evrˇpusambandinuáog stofnunum ■ess hefur tekist a­ ey­ileggja alveg ni­ur a­ rˇtum. Landi­ er n˙ misheppna­ rÝki (failed state) og ■vÝ ver­ur ekki bjarga­á

Ůau Evrˇpusambandsl÷nd sem hŠttastáeru komin og nßlgast hratt s÷mu ˇafturkallanlegu gerey­ingu undir EMU myntbandalagi Evrˇpusambandsins eru: ═talÝa, Spßnn og Port˙gal. ┴ eftir ■eim ■remur l÷ndum Ý r÷­inni koma Frakkland, Křpur, Malta, Lettland, Lithßen, Eistland og Finnland. Restin mun svo falla um sjßlfa sig, sem geldneyti alltaf gerir

Fasteignaver­ Ý ■essum l÷ndum mun falla allt a­ 90 prˇsent ß nŠstu 35 ßrum og engir ver­a til a­ bera elliŠra kjˇsendur ■essara landa ß neina kj÷rsta­i. ŮvÝ mun ekki lengur ver­a kosi­ aftur og aftur ■ar til rÚtt ni­ursta­a kemur, ■vÝ h˙n er ■egar komin sem:á˙rkynjun

Fyrri fŠrsla

Evran lokar banka- og fjßrmßlakerfum Grikklands á


Evran lokar banka- og fjßrmßlakerfum Grikklands

Ëkj÷rinn umbo­slaus og ESB-sˇsÝalistÝskuráFramhandleggur Brusselveldisins hefur um hrÝ­ me­ k˙gunum og hˇtunum sˇtt fast a­ bola ■jˇ­kj÷rinni rÝkisstjˇrnáGrikklands frß v÷ldum me­ ■vÝ a­ leggjaáblßsřrupillur ß bor­i­ handa henni Ý Grikklandi. TŠki rÝkisstjˇrnin blßsřrupilluráESB-klÝkunnar myndi h˙n leysast upp og landi­ halda ßfram Ý endalausu blßsřruba­i Evrˇpusambandsins samkvŠmt ߊtlun ESB um endurbyggingu Evrˇpu. TŠki h˙n ■Šr hins vegar ekki, myndi Framhandleggur Imperial-ESB leysa peninga- og fjßrmßlakerfi landsins upp

Pillan var ekki tekin og loku­u ■vÝ banka- og fjßrmßlakerfi Grikklands gŠrkveldi. ═ dag mßnudag eru ■au einnig loku­ og kauphalliráeru loka­ar ■vÝ a­ TARGET2 kr÷fukerfi­, sem er sjßlf evran og innbyr­is gengi hennar ß milli evrulanda, er loka­ og svo ver­ur ßfram. Enginn veit hvenŠr fjßrmßlakerfi Grikklands opna aftur. Ůeim var loka­ me­ ESB-fjarstřringu frß Frankfurt Ý Ůřskalandi. Rafmagni­ var teki­ af ■řskri mynt Grikklands og ■vÝ loka­i fjßrmßlakerfi­ allt

Bj÷rt-, Samfylkt-, Vinstru­ GrŠn-, PÝratavŠdd- og Vi­rekin framtÝ­in blasir ■vÝ n˙ vi­ Ý ÷llu Grikklandi. ŮvÝ landi­ er B┌Iđ a­ vera ■rjßtÝu-og-fj÷gur-ßr Ý Evrˇpusambandinu. B˙i­ er a­ byggja upp nřtt Grikkland, eins og lofa­ var me­ a­ild landsins a­ sambandinu ßri­ 1981

60 evrur ß dag fßst kannski g÷tumegin ˙r hra­frystum b÷nkum landsins frß og me­ ■ri­judegi, e­a ß me­an ■Šr endast og ß me­an ekki ■arf a­ kve­a herinn ß vettvang til verndar ßfyllinga ß evruhra­frystibanka landsins

N˙ er bara a­ bÝ­a eftir ■vÝ a­ umsˇknargengi­ Íssur SkarphÚ­insson, Jˇhanna Sigur­ardˇttir og SteingrÝmur J. Sigf˙sson taki af skari­ og sendi ˙t frÚttatilkynningu um sigurf÷r evrunnar yfir Evrˇpu, vi­ undirleik hir­fÝflasveitar DDR┌V

Aldrei hefur fullvalda og sjßlfstŠtt ═sland ■urft a­ ganga Ý gegnum slÝka ni­urlŠgingu eins og ■essa, a­ sitja ESB-÷rkumla og ESB-ˇsjßlfbjarga undir sˇsÝalistÝskum kamarfossi samfylkingarhyskis ESB-Evrˇpu

ESB-stein÷ld

  • ˙ttektarh÷ft
  • fjßrmagnsh÷ft
  • gjaldeyrish÷ft
  • yfirfŠrslulokun
  • millifŠrslulokun
  • bankalokun
  • kauphallarlokun
  • grei­slukerfislokun
  • Samfylking
  • VinstriágrŠnir
  • Bj÷rt framtÝ­
  • PÝratar og Vi­reisnin
  • allt ■etta er n˙ Ý ■jˇ­areign

ESB-stein÷ld rÝkir

Og fyrst n˙ 34 ßrum eftir ESB-a­ild Grikklands er ■jˇ­nřttum stjˇrnmßlum Ý l÷ndum sambandsins svo skemmti- og blßsřrulega hßtta­, a­ Ý fyrsta skipti­ Ý s÷gu Grikklands ß a­ fara fram ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slaáum eitthva­ er var­ar ESB-a­ildina. Eftir heil 34 ßr! Og hva­ ß a­ kjˇsa um, Gunnar minn? J˙ kjˇsa ß um hvort a­ hi­ hßa blßsřrugengi sem ey­ilagt hefur landi­, eigi ßfram a­ vera hßtt me­ ■vÝ r˙sta til grunna ÷llu ■vÝ sem eftir er af landinu? Ůetta er allt saman Ý besta SamfylkingarstÝl sˇsÝalista

Hindra ver­ur n˙ og allra helst a­ prenta­ar grÝskar evrur flřiálandi­ Ý of miklum mŠli, ■vÝ ■Šr eru ver­lausar erlendis eins og er, og myndu ■vÝ hugsanlega geta virka­ sem smitberi Ý peningakerfi annarraáblßsřrulandaáevrunnar og kveikt ■ar neista vir­is-kreppu (value crisis) - og ■ar me­ borgarastyrjaldar n˙mer III

DDR=ESB

Fyrri fŠrsla

═slenski fßninn 100 ßra


═slenski fßninn 100 ßra

á

═slenski fßninn 100 ßra

═ dag - 2015

═ dag er Ýslenskiáfßninn 100 ßra

H˙rra, h˙rra, h˙rra, h˙rra, h˙rra!

á

á

L÷gbergsgangan ß Ůjˇ­fundinum 1907 - Morgunbla­i­ 21 nˇvember 1956

Ůß - 1907

L÷gbergsgangan 1907:

Barßttan fyrir fullveldi, sjßlfstŠ­i og fßna ═slendinga

á

Til hamingju ═slendingar!

Og ■akkir til forfe­ra okkar. Jß, fingurkoss tilá■eirra!

á

Fyrri fŠrsla

Ůjˇ­hßtÝ­ardagurinn 17. j˙nÝ 2015á


mbl.is ═slenski fßninn 100 ßra
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

NŠsta sÝ­a

Höfundur

Gunnar Rögnvaldsson
Gunnar Rögnvaldsson

Búseta: Ísland.
Reynsla: 25 ára búseta í ESB og fyrirtækja-rekstur í DK/ESB frá 1985 til 2010. Samband:
tilveraniesb hjá mac.com

Ég er hvorki skráður á Facebook, Twitter, Linkedin né á neinum öðrum "samfélags-vefjum". Aðsetur skrifa minna er einungis að finna hér á þessari síðu og á tilveraniesb.net og í blöðum og tímaritum

Bloggvinir

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband