Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

BloggfŠrslur mßna­arins, febr˙ar 2015

Íryggismßl borgarana

Fyrir ■ß sem hafa ekki velt fyrir sÚr sjßlfum tilvistargrundvelli rÝkisvaldsinsáog ■ar me­ rÝkisstjˇrna(r), ■ß skal ■ess hÚr geti­ a­ hann er a­ vernda lÝf, limi og eigur borgarana. Enginn Š­ri tilvistargrundv÷llur nÚ markmi­ eru til sem rÚttlŠtt getur sjßlfa tilvist, tilur­ og rekstur rÝkisvalds borgarana betur. Ůetta kemur alltaf ß undan ÷llu ÷­ru.

Ůetta, rÝkisvaldi­, er ■a­ sem borgararnir geta ekki skaffa­ sÚr hver og einn fyrir sig, nÚ framkvŠmt sjßlfir. Ůess vegna h÷fum vi­ stofna­ rÝkisvald, l÷greglu, dˇmsvald og dˇmstˇla. Ůa­ h÷fum vi­ borgarnir ßkve­i­.

Skyldu ■eir sem kosnir hafa veri­ til a­ sinna ■essu starfi, gera sÚr grein fyrir ■essu? E­a eru ■eir nokku­ stjˇrnleysingjar ß ■ingi og einberir dulb˙ningar inni vi­ beini­. Ůegar til kasta ■eirra kemur?

Hallˇ?

Fyrri fŠrsla

D÷nsk krˇna, kolakynding og Apple


D÷nsk krˇna, kolakynding og Apple

┴kv÷r­un Apple Inc. um a­ byggja 166 ■˙sund fermetra gagnaver vi­ Viborg ß mi­ju Jˇtlandi Ślangt hins vegar ■ess fjarlŠg­arpunktar frß Kaupmannah÷fn sem nestispakkalausar krßkur sn˙a fluginu vi­Ś er Ý algerri andst÷­u vi­ ßrˇ­ur danskra atvinnurekenda um a­ enginn myndi vilja fjßrfesta Ý Danm÷rku ef a­ Danm÷rk tŠki ekki upp evru. Um ■essarámundir er danska krˇnan undir stˇrßhlaupi danskraáatvinnurekenda sem henda frß sÚr evrum og kaupa fyrir ■Šr krˇnur

Hva­ skyldi danski se­labankinn segja vi­ ■essari ßkv÷r­un Apple sem mun ■ř­a innflŠ­i af erlendum peningum? Skyldi hin pˇlitÝska sjßlfspyntingarbinding d÷nsku krˇnunnar vi­ evru ■ola ■essa fjßrfestingu?áEn danski sÝmsvara-se­labankinn hefur af ˇtta vi­ auki­ fjßrmagnsinnflŠ­iábanna­ d÷nsku telefax-rÝkisstjˇrninni Ý Kaupmannah÷fnáa­ gefa ˙t og selja rÝkisskuldabrÚf. ┴fallahjßlp til loftbelgja Kaupmannahafnar hefur n˙ umsvifalaust veri­ skipul÷g­

Vi­ skulum heldur ekki minnast ß kolakn˙in raforkuver Danmerkur sem me­ miklu ÷ryggi sjß landinu og fyrirtŠkjum ■ess fyrir vi­varandi raforku og ver­a ■a­ varaafl sem Apple mun stˇla ß

Ůegar har­ir diskar innan skamms ˙reldast sem tŠkni ■ß mun me­ litlum tilkostna­i ver­a hŠgt a­ breyta ■essum h˙sakynnunum Ý v÷rugeymslur, sem ■ß ver­a alveg ßgŠtlega sta­settar. ŮŠrásleppa vi­ skattabr˙nna yfir Stˇrabelti­. Gagnaveri­ kemst ■ß kannski fyrir Ý Ýsskßpum m÷tuneytis starfsmanna.á═rland fÚkk samskonar gj÷f frß Apple Inc. Ý dag, enda er landi­ 20. stŠrsta eyja veraldar

Hef­u sÚrfrŠ­ingar ═slands, sem er 18. stŠrsta eyja veraldar, geta­ toga­ heilab˙ sitt ˙t ˙r raflagname­fer­ rafmagnssŠstrengs ni­ri Ý Apavatni, og ■ess Ý sta­ a­ haldi­ haus og fjßrfest Ý gagnaflutningagetu (me­ tv÷f÷ldu reĚdunĚdanĚcy) ß milli heimsßlfa, ■ß hef­i ═sland me­ miklum ßgŠtum geta­ fengi­ ■essa fjßrfestingu. En ■ar sem hugarorkan fer Ý a­ berja hausnum Ý grjˇt ■ß er ■etta au­vita­ eins og ■a­ er, ■.e. heilabrot

Um ■a­ bil 18.300 manns vinna hjß Apple Ý 19 l÷ndum Ý Evrˇpu og er ■etta stŠrsta einstaka fjßrfesting fyrirtŠkisins Ý heimsßlfunni. Um daginn vÝg­i Apple nřjar a­alst÷­varáÝ ═srael sem skarar fram˙r me­ einum besta tŠknigeira veraldar

Ůa­ ver­ur frˇ­legt a­ sjß framan Ý framhaldslÝfsstykki­ Margrethe Vestager (R) Śsem eytt hefur ÷llu lÝfi sÝnu Ý a­ ey­ileggja Danm÷rku og hloti­ a­ ver­launum framhaldslÝf Ý Brussel eftir dau­ann heimaŚ er h˙n sem "samkeppniskommissar Evrˇpusambandsins" mun sko­a teikningarnaráaf gagnaveri Apple Ý ˇnřtri Danm÷rku; "hvernig gat ■etta gerst", munáh˙n spyrja

Heima Ý BandarÝkjunumámunu ■eir al■jˇ­lega hßu skattar ß fyrirtŠki sem ßttu a­ bjarga fßtŠklingum landsins frß rÝkidŠmi, halda ßfram a­ sogast Ý fjßrfestingaráog atvinnutŠkifŠri erlendis

Njˇsnastofnanir Hegelskrar Evrˇpu hafa ekki enn opinberlega sagt frß ■vÝ hversu fegnar ■Šr eru vegna gagnaflutninganna til Viborg. Ůetta mun au­vita­ au­velda ■eim vinnuna mj÷g, ■ˇtt hljˇtt fari enn

Frß ßrinu 2004áog fram til ßrsinsá2012ás÷g­u helstu "tele-greinendur" Danmerkur a­ fyrirtŠki­ Apple Štti engan sÚns ß marka­i fyrir sÝma af neinu tagi og ennfremur a­ Apple semácomputing platform vŠri dau­adŠmt. Ůessir greinendur sßu danska bankakerfinu fyrir greiningum Ý 15 ßr og hrundi ■a­ ■vÝ ßri­ 2009 ■annig a­áfjˇrir bj÷rgunar-bankapakkar hafa n˙ veri­ ˙tskrifa­ir. Og svoáhafa ■eir vogunarsjˇ­ir sem Ý ßskrift eruáhjß hinum s÷mu hßmenntu­u greinendum ■vÝ einnig skila­ af sÚr 7 sinnum lÚlegri ßv÷xtun en PÚtur og fr˙ PßlÝna ß allsberri vÝsit÷lunniáhafa hjßlparlaust gert hin sÝ­ustu 6áßrin

Raufarh÷fn vi­ risavaxna MelrakkaslÚttu Štti a­ hafa beint samband vi­ Apple Ý KalifornÝu eins og Viborg ger­i, ■vÝ fŠlingarmßtt stofustßssins ┌tflutningsrß­ Ý ReykjavÝk, sem er h÷fu­borg DDR┌V, skyldi enginn vanmeta

Fyrri fŠrsla

Fjarvistars÷nnun ESB frß sjßlfu sÚr; a­ punta sig me­ Gy­ingum


Fjarvistars÷nnun ESB frß sjßlfu sÚr; a­ punta sig me­ Gy­ingum

"┴n Gy­inga Ý Evrˇpu er engin Evrˇpa", er n˙ sagt. "┴n evru er engin Evrˇpa", var lÝka sagt. Ůetta heyrir ma­ur ■essa dagana og ■essi ßrin. Ůetta er ■vÝ mi­ur bara einf÷ld ■jˇ­nřting Ý ■ßgu samrunans og ekkert anna­. Hva­ ver­ur nŠst; ┴n ESB er engin Evrˇpa?

Reyndar er eina lei­in sem fŠr er til a­ bjarga Evrˇpu s˙, a­ leysa Evrˇpusambandi­ upp me­ rˇtum og kalla bandarÝsktásetuli­ ß vettvang. Ůa­ mun gerast ■ˇ sÝ­ar ver­i. ŮvÝ ■a­ ver­ur ■ß ßkaflega brß­nau­synlegt. En ˇlÝklegt er ■ˇ a­ bjargvŠtturinn nenni ß vettvang Ý ■a­ skipti­ ■vÝ a­ BandarÝkin eru ekki umbo­slaust ESB-sukk. Ůau ■ola ekki hva­ sem er

Evrˇpusambandi­; ôSjßi­ n˙ hva­ Úgáer b˙inn a­ ey­ileggja land mitt miki­ Ý ykkar ■ßgu, Úg hlřt ■vÝ a­ fß vinnu hjß ykkurö. Jß vinnu hjß ykkur vi­ elÝtuveldi ykkar yfir n˙ ■vÝ sem nŠst ˇnřtri Evrˇpu. Ůa­ er svona sem stjˇrnmßlin spila Ý Evrˇpu. Fˇlki­ křs stjˇrnmßlamenn Ý a­ildarl÷ndunum. Ůeir komast ■ß til valda. En um lei­ og ■a­ gerist ■ß hefja ■eir styrj÷ldina gegn ■essum s÷mu kjˇsendum sem komu ■eim til valda. Ůa­ gera ■eir til a­ tryggja sÚr vinnuna og framhaldslÝfi­ Ý Brussel, er ■eim ver­ur sparka­ ˙t. Og einnig til a­ tryggja sÚr nau­synlega vernd gegn kjˇsendum ß me­an ■eir eru a­ ey­ileggja l÷ndinásÝn. Tryggja sig Ý s÷­linum. ═sta­ hans er made in Brussel. ESB hefur ■jˇ­nřtt ■a­. Ůa­ versta sem gerst gŠti fyrir Brussel er sß ˇhugna­ur a­ til valda skyldu komast stjˇrnmßlamenn Ý einu landi Evrˇpusambandsins sem engan ßhuga hafa ß framhaldslÝfi Ý Brussel. A­ ■eir myndu fyrst og fremst gŠta hagsmuna kjˇsenda sinna. Svo rotnir og svo andlř­rŠ­islegir eru grunnstˇlpar Evrˇpusambandsins. Ůeir eru frß fŠ­ingu algerlega andlř­rŠ­islegir.áSvona hafa sjßlf stjˇrnmßlin Ý Evrˇpu veri­ ■jˇ­nřtt Ý ■ßgu sambrunans. Ůau er me­ ÷­rum or­um ekki lengur stjˇrnmßl, heldur dulb˙i­ einrŠ­i

Gott dŠmi um ■etta ferli ESB-■jˇ­nřtingarinnar er sß endalausiástraumur innflytjenda fß Mars og ESB Ý ■ßgu samrunans sem ■essir stjˇrnmßlamenn ßn umbo­s frß fˇlkinu hafa fossa­ inn Ý a­ildarrÝkin Ý Evrˇpu, sem ■eir Štla ■annig me­ g˙rkua­fer­inni a­ leysa upp, svo a­ vald ■eirra ß endast÷­ lř­skrumaranna Ý Brussel ver­i n˙ sta­sett ■ar ßfram, ■eim til handagagns, ßframhaldandi illa fenginna fjßrmuna og valda. Ůetta er nefnilega bara tollabandalagi­, ekki satt? Saklaus jˇlapakkinn sjßlfur. Íll ■eirra vinna Ý Brussel snřst um peninga, kontrˇl og v÷ld og lÝti­ anna­. Ůannig er vinna ■eirra Ý musteri umbo­sleysisins. ┴gŠtisá÷murlegt eintak af svona ferli mß finna ß bla­sÝ­u 17 Ý hinu prenta­a athugasemdakerfi Morgunbla­sins vi­ raunveruleikann og fßrßnleikann Ý ESB Ý dag. Vestager leggur ■ar blˇm yfir pˇlitÝk sÝna

═ ■essu vi­varandi ferli hafa stjˇrnmßlaembŠttismenn og DDR-rÝkisfj÷lmi­lar ESB-Evrˇpu e­lilega unni­ ˇmetanlegt skemmdarverk ß ■jˇ­rÝkinu ═srael, sem er vi­urkennt heimili Gy­inga frß 1949. Ůß skemmdarverkastefnu ver­ur nau­synlega a­ framkvŠma til a­ vi­ahalda dagskrßrefni Evrˇpusambandsins n˙mer eitt; a­ ■jˇ­rÝki­ sem manngŠskuberandi stofnun sÚ ˇnřtt. A­ a­eins Evrˇpusambandi­ sÚ ■vÝ l÷gmŠt og nau­synleg stofnun yfir Evrˇpu. Ůeir hafa komi­ sÚr ■annig fyrir Ý sva­inu sÝnu Ý Brussel, a­ n˙ sjß nytsamir einfeldningar ■jˇ­rÝki­ ═srael fyrir sÚr er ■eir heimsŠkja og sko­a gamlaáAuschwitz evrˇpskra sˇsÝalista, sem ■ß ■jˇ­nřttu fˇlki­ bß­um megin gaddavÝrs- og rafmagnsgir­inga ■ess

Svo, kŠru vinir, ■a­ er hundra­ ■˙sund sinnum meiri en full ■÷rf ß ■vÝ a­ forsŠtisrß­herra ═sraels, Benjamin Netanyahu, ßvarpi n˙ Gy­inga Ý Evrˇpu me­ ■eim or­um a­ ═srael sÚ heimili ■eirra og a­ ■eir sÚu velkomnir heim. ┴n ■jˇ­rÝkis Gy­inga Ý ═srael vŠri h÷rmulega illa komi­ fyrir Gy­ingum Ý Evrˇpu Ý dag. ┴rˇ­urinn gegn ═srael Ý evrˇpskum fj÷lmi­lum, evrˇpskri umrŠ­u og stjˇrnmßlum hefur veri­ svo massÝfur a­ ■a­ vŠri algerlega ßbyrg­arlaust af Netanyahu a­ ßvarpa ekki Gy­inga Ý Evrˇpu me­ ■essum hŠtti. Ůeir ver­a a­ fß ■etta a­ vita beint frß honum

AndstŠ­ingar ■jˇ­rÝkisins Ý Evrˇpu stukku pr. automatÝk strax upp ˙r ESB-s÷­li sÝnum til a­ gera forsŠtisrß­herra ═sraels tortryggilegan. Svona rotin er Evrˇpa Evrˇpusambandsinsáor­in. ┴n fjarvistars÷nnunarinnar ôGy­ingar Ý Evrˇpusambandinuö, munu allir sjß hvers konar ESB-drullumalli ■eir eru fastir Ý. Ůa­ mß nßtt˙rlega ekki gerast. Gy­ingum skal ■vÝ ßfram fˇrna­ ß altari ESB-hugmyndafrŠ­innar, sem er jafn pervers og hugmyndafrŠ­i SovÚtrÝkjanna var

Eftir a­ s÷mu tegundar sˇsÝalistar Evrˇpu myrtu sex milljˇn Gy­inga fyrir nokkrum ßratugum sÝ­an, ■ß kemstá■va­urheimspeki Evrˇpusambandsins um hinn meinta tilvistargrunn sinn Śa­ ■jˇ­rÝki­ sem stofnun sÚ ˇnřtt og sem krefst ■ess a­ ■jˇ­rÝki­ ═srael er loksins var­ heimili fyrir ■jˇ­ ßn rÝkis, ver­i sem allra fyrst rifi­ ni­ur til grunna og afl÷gmŠttŚ hÚr Ý ferleg vandrŠ­i, ■vÝ ■a­ er ekki gott til afspurnar fyrir Evrˇpusambandi­ a­ ■a­ sjßist svart ß hvÝtu hva­ ver­ur um ■jˇ­ir er ■Šr missa heimili sÝn. Ůess vegna, og til enskis annars, ■arf Evrˇpusambandi­ ß Gy­ingum a­ halda. Svo vÚlrŠ­islega ■jˇ­nřtingarlega ÷murlegt sem ■a­ n˙ er. Enginn nema forsŠtisrß­herra ═sraels ber hag Gy­inga Ý Evrˇpusambandinu sÚr fyrir brjˇsti

En sjßlf tilrauna■jˇ­in, Gy­ingar, gaf hins vegar skÝt Ý Perpetual Peace: A Philosophical (Schizophrenial) Sketcháhans Emmanuels Kants sem fˇr aldrei ˙t fyrir ■orp sitt og hvers verk varáfyrsta elÝtutŠra skˇflustungan ni­ur Ý ÷skubakka meginlandsins Ý uppgreftri afglapa eftir ■jˇ­rÝkisbananum Evrˇpusambandinu. Ůjˇ­in Gy­ingar stofna­i ■vÝ ■jˇ­rÝki­ ═srael og fÚkk sÚr vopn til a­ verjast me­. Aldrei aftur, segir s˙ ■jˇ­. ═ ■essu stˇra samhengi heimilisleysis hef­i ■jˇ­in ═slendingar lÝklega dßi­ ˙t

En hÚr heima rembast gelgjukrˇnÝskir embŠttis- og stjˇrnmßlamenn vi­ koma ■jˇ­rÝki ═slendinga fyrir kattarnef inni Ý Evrˇpusambandinu. Ůeiránytsamir einfeldningar leika sÚr a­ eldinum. Ůeir leika sÚr a­ eldinum. HÚlt Úg a­ nˇg vŠri komi­ frß ■eim. En svo er greinilega ekki

Fyrri fŠrsla

Evrˇpusambands-■řskur Weimarm÷guleiki Ý Grikklandi? ja


Evrˇpusambands-■řskur Weimarm÷guleiki Ý Grikklandi? ja

Ůřskaland endurheimtir Weimar ôlř­veldiö ÝáGrikklandi

Ůjˇ­verjum Štti ekki a­ ver­a skotaskuld ˙r a­ laga ■essa st÷­u (sjß frÚtt a­ ne­an), ■ar sem 1/4 hluti evru-hagkerfis Grikklands er n˙ horfinn samkvŠmt skipun frß ÷xulveldissprota BerlÝn-ParÝsar yfir Evrˇpusambandinu. Samdrßttur er nemur tŠplegaá■remur heilbrig­iskerfum. Er ■vÝáGrikklandi­ ■eirra eftir ■rjßtÝu og ■riggjaáßra vi­varandi bj÷rgunara­ild a­ Evrˇpusambandinu komi­ Ý verri st÷­u en Ůjˇ­verjar grenju­u yfir a­ rÝkti Ý Weimarlř­veldinu vegna strÝ­sska­abˇtakr÷fuáFrakklandsáet.al. ß hendur ■eim. SlÝktáer afl Evrˇpusambandsa­ildarinnar. Ůjˇ­verjar s÷gu ■ß a­ Versalasamningarnir vŠru a­ ey­ileggja Ůřskaland og neitu­u a­ borga meira

BÝddu. Var Ůřskaland ■ß ekki reki­ ˙r Evrˇpu? Nei, ■eir borgu­u bara ekki og rŠndu svo og ruplu­u og drßpu og slßtru­u

Rßku svo BandarÝkjamenn ekki Ůřskaland ˙r Evrˇpu eftir seinni heimsstyrj÷ldina? Gßfu ■eir Ůřskalandi nokku­ nřja framtÝ­? DŠldu ■eir nokku­ gj÷fum Ý ■řskar ■jˇ­ir Ý formi Marshall a­sto­ar? Gßfu ■eir eftir ■a­ sem Ůřskaland skulda­i BandarÝkjunum? Ogágreiddi Ůřskaland strÝ­sska­abŠtur samkvŠmt Versalasamningum? Ef jß, hve miki­ borgu­u ■eir?

J˙, ■eir greiddu fjˇrum sinnum minna en styrjaldarhrjß­ir BandarÝkjamenn gßfu ■eim me­ Marshall a­sto­inni sem endurbygg­i borgir, vÝnakra, opna­i nßmur og greiddi Ůjˇ­verjum ellilÝfeyrir sinn

Ůetta fˇr sem sagt fram Ý Evrˇpu eftir a­ Ůřskaland rŠndi gullfor­a Grikklands og sem Marshalla­sto­in ger­i ■eim kleift a­ hluta til a­ senda aftur su­ur og ni­ur til Grikklands. ═ alt greiddi Ůřskaland 2,1 prˇsent af ■jˇ­artekjum landsins Ý strÝ­sska­abŠtur frß 1919 til 1931, er Hitler st÷­va­i grei­slurnar til a­ geta byggt slßturh˙si­ German Reich yfir meginlandi Evrˇpu. Nř endurbygging ■ess undir fßnum Evrˇpusambandsins fer n˙ hins vegar fram. ESB er fjarvistars÷nnun Ůřskaland og Frakklands frß fortÝ­inni. Henni tr˙a vissir fßbjßnar einfeldningaráß ═slandi

Ătlar svo ■etta Ůřskaland Śsjßlft meginland taparannaŚ nokku­ a­ reka Grikkland ˙r myntbandalagi Evrˇpusambandsins AG? Ůeir geta alveg Štla­ ■a­, jß. Ůeim vŠri mj÷g vel tr˙andi til a­ ˇska sÚr ■ess. En ■eir munu ekki gera ■a­ svo lengi sem von er ß einum t˙kalli me­ gati frß grÝskaálř­veldinu upp tilákÝnverjaáEvrˇpu

Ůeir rŠndu j˙ gullfor­a Grikklandsáß sÝnum tÝma. Og ÷ll ■řska ■jˇ­in vissi hva­ ■jˇ­kj÷rinn stjˇrnmßlama­ur ■eirra var a­ a­hafast ÷ll valdaßr hans Ý KanslerÝinu frß 1932 til 1945. Vissi ■a­ mj÷g vel

Sagt er a­ ■jˇ­verjar sÚu svo "duglegir". Ef ■eir eru ■a­, hvers vegna er landi­ ■ß svona hlutfallslega fßtŠkt mi­a­ vi­ sag­an dugna­? Hva­ er a­? Hvert hafa peningarnir fari­? Af hverju er Ůřskaland enn■ß reki­ sem ■rŠlab˙­ir?

J˙, visa peninga vantar og er ■vÝ rÚtt er a­ geta ■ess hÚr a­áGrosswirtschaftsraum Deutschlands (■.e. Evrˇpusambandi­ AG) hefur fjßrmagna­ yfirt÷ku sambandsins ß Evrˇpu. Fjßrmagna­ styrkjaskˇlpveitur Evrˇpusambandsins. Ůa­ hafa ■eir ■vÝ mi­ur gert. Til hvers annars en til bŠttrar samkeppnisa­st÷­u halda menn a­á■etta rÝkiáß sÝnum tÝma hafiáaf prins Bismarck veri­áklaska­ saman. Ůetta rÝki sitt ■ola Ůjˇ­verjar ekki. Ůa­ er og ver­ur ■vÝ aldrei til fri­s, eins og sum ÷nnur fyrirtŠki sem teki­ var af ˙r kassa borgarana til a­ stofna. Ůřskar ■jˇ­ir ver­a ■vÝ ßfram ßvallt hlutfallslega fßtŠkar, stjˇrnsřsla elÝta landsins er ■aa­ ÷flug.áSlÝkur er hinn Hluthafafallslegi st÷­ugtlekandi

Fyrri fŠrsla

Kyn■ßtta ˙threinsun aftur hafin Ý Evrˇpu


mbl.is Telur samkomulag enn m÷gulegt
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Kyn■ßtta ˙threinsun aftur hafin Ý Evrˇpu

═ Evrˇpu er sta­an or­in ■annig a­ etnÝsk ˙threinsun er ■ar hafin einu sinni enn. Stjˇrnmßlamenn og yfirv÷ld gangast n˙ Ý ■a­ ■arfa verk a­ hreinsa tungumßl Evrˇpub˙a af or­um og hugt÷kum sem tengjast kyn■ßttum, ■jˇ­um og ■jˇ­arbrotum. Or­i­ Dani ■ř­ir allt Ý einu ekki Dani. Ůa­ ■ř­ir hva­ sem er anna­

Ůa­ er EvrˇpuvÚlarr˙m vinstri manna, sˇsÝalisminn, sem eins og verjulega stendur fyrir kyn■ßtta˙threinsunumáog skur­greftri nřs ßrfarvegs fyrir fj÷ldamor­ Ý Evrˇpu

En eitt or­ er ■ˇ Śeins og alltaf ß­urŚ undanskili­ frß hreinsunareldi vinstri manna. Ůa­ er or­i­ Gy­ingur. Ůa­ er og ver­ur ßfram nota­ til a­ lřsa kyn■Štti sem sˇsÝalistaráhata um alla Evrˇpu. Or­i­ Arabi og m˙slÝmi ■ř­ir hins vegar Dani, SvÝi e­a Frakki og řmislegt anna­ sem unni­ er a­ Ý a­alst÷­vum ey­ileggingar Ý Brussel

Brussel hefur lengi sagt a­ Evrˇpa sÚ ˇnřt nema a­ ■vÝ tilskyldu a­ Evrˇpusambandi­ komist til meiri og meiri valda og bjargi henni. Eins og allir menn me­ ekkert vit vita, vinna menn alltaf ßkafast fyrir og ausa fjßrmunum sÝnum annarra sem mest Ý a­ bjarga ■vÝ sem ˇnřtt er. HvÝ vera a­ bjarga heilu meginlandi ■ar sem allt gott er jafn slŠmt og allt vontá

Ůarna er nßtt˙rlega engin mˇts÷gn Ý neinu. Nei nei. Og svo segir sambandi­ au­vita­ a­ kristnin skuli ekki lengur teljast me­ sem sß ■ßttur samfÚlaga Evrˇpu sem nokkurs vir­i sÚ. Evrˇpa ß kristni ekkert a­ ■akka nÚ a­ kenna um, og ■a­ fyrirbŠri ß ■vÝ engan ■ßtt Ý a­ mˇta neitt Ý s÷gu Evrˇpu, sem hˇfst au­vita­ ßri­ 1993

Ůa­ er ■vÝ Ý a­alst÷­vum ˇfir­arins og ey­ileggingarinnar Ý Brussel, algerlega horft framhjß ■Štti hennar Ý mˇtun Evrˇpu hin sÝ­astli­nu 2015 ßr. Alveg eins og var Ý Ůri­jaárÝki Adolfs Hitlers og Ý SovÚtrÝkjum, sem bŠ­i voru hßborgir sˇsÝalismans og fj÷ldamor­a. Ůar var sß ■ßttur Ý s÷gu Evrˇpu, kristnin, einnig ■urrka­ur ˙t

Velkomin til Evrˇpu. Vertu velkomi­ Evrˇpumenni­ mitt. Loksins! Ůetta gengur alveg skelfilegaável. Nřtt au­kenni er okkur fŠtt

Strengjabr˙­kaupi­áer hafi­, kŠru vinir. S˙ nÝunda Ý me­fer­ strengjabr˙­uhljˇmsveitar Evrˇpusambandsins skilar sÚr alltaf svo vel: dansi­ ß me­an hljˇmsveitin s˙ spilar, dansa­u inn Ý unterganginn ■inn

N˙ get Úg vÝst ekki lengur sent D÷num neinar sam˙­arkve­jur, ■vÝ hverjir eru ■eir? Hvar skyldi Úg n˙ hafa b˙i­ og starfa­ Ý 25 ßr?

"SovÚt ═sland, ˇskalandi­, hvenŠr kemur ■˙?"

Ë ESB-═sland, borgarastyrj÷ld, hvenŠr kemur ■˙!

Fyrri fŠrsla

Spurt er: Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?


mbl.is ┴rßsarma­urinn 22 ßra Dani
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Spurt er: Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?

═ athugasemd vi­ bloggfŠrslu mÝna Ý gŠr;

Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr

- sem fjallar um loftßrßsirnar ß Dresden Ý febr˙ar 1945, er Úg af eftirfarandi tilefni spur­ur eftirfarandi spurningar

"...hÚldu R˙ssar sÚr fast Ý kristin gildi Kirkjunnar"

Virkilega? Hva­a s÷gubŠkur lest ■˙ eiginlega?

Svar

═ fyrsta lagi myndi Úg aldrei lesa s÷gubŠkur sovÚskra yfirvalda og ßhangenda ■eirra sem ■ř­a myndi a­ allar s÷gubŠkur Ý skˇlakerfi sovÚskra yfirvalda vŠru ß andlegum bannlista hjß mÚr

Hef­i Úg nau­beyg­ur veri­ skˇla­ur Ý svolei­is skˇlakerfi ■ß hef­i Úg sem v÷ggugj÷f frß foreldrum og Šttmennum mÝnum haft til varnar innbyr­is Ý heilab˙i mÝnu ■a­ sem kom ■ar inn me­ mˇ­urmjˇlkinni. Og myndi Úg ßvallt rß­fŠra mig vi­ ■ß ■ekkingu, lÝfssko­un og lÝfssi­i yr­i Úg bombardera­ur af andkristnum ßrˇ­ri yfirvalda undir terror-rÝkisstjˇrn glŠpamanna ß bor­ vi­ Jˇsef StalÝn, heilaska­a­an mafÝuforingjann LenÝn og ÷nnur glŠpaverkfŠri Komm˙nistaflokks sˇsÝalista

Frß ■vÝ ßri er 1917 nefnist voru me­limir R˙ssnesku kirkjunnar um ■a­ bil 100 milljˇn manns (af ca. 160 milljˇna heildarmannfj÷lda Tzar-R˙sslands) sem deildu sÚr ni­ur ß 67 biskupsdŠmi, me­ 55 ■˙sund kirkjum, me­ 57 ■˙sundum presta og 1500 klaustra me­ 95 ■˙sund munkum og nunnum

Komst svo GlŠpaflokkur Komm˙nistagengis SovÚtrÝkjanna til valda og brenndi ß ßrunum frß 1917 til 1929 um ■a­ bil 16 ■˙sund kirkjur ni­ur ß ■vÝ tÝmabili. ┴ tÝmabilinu frß 1929 til 1939 (hinn Stˇri terror StalÝns) stˇ­ glŠpagengi Komm˙nistaflokksins enn fremur fyrir ey­ileggingu ß 24 ■˙sund kirkjum til vi­bˇtar, ■annig a­ ß ■vÝ herrans ßri 1939, voru a­eins r˙mlega 15 ■˙sund kirkjur eftir Ý SovÚtrÝkjunum ÷llum. Ů˙sundir af prestum voru teknir af lÝfi ß ■essu tÝmabili og anna­ eins var sent Ý G˙lag Komm˙nistaflokksins til ni­urrifs og mannlegrar sem andlegrar tortÝmingar sˇsÝalismans

Sta­an Ý kringum 1940 var s˙, a­ a­eins voru ■ß eftir 20 prˇsent af ■eim 55 ■˙sund kirkjum sem voru Ý rÝkinu ß­ur en Komm˙nistaflokkur glŠpagengis LenÝns og StalÝns rŠndu v÷ldum. Hef­u yfirv÷ld ■ß framkvŠmt sko­anak÷nnun, hef­u lÝklega n˙ll prˇsent fˇlksins gefi­ til kynna a­ ■a­ a­hylltist Kristni og kristin gildi, ■vÝ sko­anafrelsi var ekki leyft undir oki komm˙nisma nˇmenklatt˙rÝskra yfirvalda og terror ■eirra. Sama saga gildir a­ mestu leyti Ý ÷­rum komm˙nistarÝkjum sˇsÝalista

Fˇlki var refsa­ og ■a­ teki­ af lÝfi fyrir sko­anir sÝnar. StjˇrnarskrßáSovÚtrÝkjanna og dˇmstˇlar ■eirra leyf­u a­eins komm˙nisma sem lÝfssko­un og lÝfsmßta innan landamŠra ■eirra (a­ ■vÝ leyti lÝkist h˙n heimspekilegum grunnstˇlpum stjˇrnarskrßr, lagabßlka, stofnana- og dˇmskerfis Evrˇpusambandsins, sem leyfir a­eins samrunahugmyndinaáÝ hinum heimspekilega grundvelli er stofnanir sambandsins hvÝla ß). En komm˙nisminnáog marxisminn var fluttur inn til R˙sslandsáfrß a­alst÷­vum Helgels Ý Ůřskalandi, sem er ß meginlandi Evrˇpu. Ekki er ■vÝ skrÝti­ a­ R˙ssar hrŠ­ist Evrˇpusambandi­ Ý dag

En anna­ gilti hins vegar um ■ann kristna fjßrsjˇ­ sem Kirkjan haf­i planta­ Ý hugum fˇlksins. Ůau frŠ hjßlpu­u R˙ssum Ý gegnum terror komm˙nistagengis SovÚtrÝkjanna ■ar til hugarfarslega gerey­andi lÝfssko­un ■eirrar samkundu hundi til grunna ofan ß fˇlki­ me­ ÷murlegum aflei­ingum, eins og allt sem ekki er manninum samkvŠmt og ekta ß endanum gerir

═ dag eru 150 milljˇn manns Ý R˙ssnesku kirkjunni ß veraldarvÝsu og yfir 70 prˇsent af l÷grß­a fˇlki Ý R˙sslandi a­hyllist Kirkjuna ■ˇ svo a­ kirkjusˇkn sÚ ■ar Ý s÷mu vandamßlum og hÚr heima Ý rÝki DDR┌V og sˇsÝalista ═slands. En uppi Ý h÷f­inu vÝsa­i landakort Kristninnar fˇlkinu veginn undir terror komm˙nismans. ┴n ■ess vegvÝsis hef­i lÝti­ veri­ eftir til a­ sn˙a til baka til; nema maurab˙skapar Ý maurab˙i, ■.e. mannlegs svartnŠttis

Langi menn a­ frŠ­ast frekar um komm˙nismann, ■ß bendi Úg til a­ byrja me­ ß eftirfarandi fjˇrar bŠkur sem ■rjßr eru lista­ar hÚr Ý dßlknum til hŠgri:

1) Bent Larsen: Gulag og glemsel - Um sorgleik R˙sslands og minnistap vesturlanda.

2) Niels Erik Rosenfeldt: Stalin - Diktaturets anatomi.

3) ١r Whitehead: SovÚt-═sland, ˇskalandi­. Komm˙nistaflokkur ═slands var deild Ý heims-byltingarsambandinu Komintern, sem stjˇrna­ var frß Moskvu. Yfirlřst markmi­ flokksins var: Bylting og stofnun SovÚt-═slands. HÚr lřsir ١r Whitehead Ý fyrsta sinn Ý samfelldu mßli undirb˙ningi flokksins a­ byltingu Ý landinu og vi­br÷g­um Ýslenska rÝkisins. BˇkafÚlagi­ Ugla gefur ˙t.

4) Hannes Hˇlmsteinn Gissurarson: ═slenskir komm˙nistar (ISBN: ISBN 978-9935-426-19-2). Almenna bˇkafÚlagi­ gefur ˙t og segir rÚttilega: "═ ■essari sÚrlega frˇ­legu og vel skrifu­u bˇk er rakin saga Ýslenskra komm˙nista Ý mßli og myndum frß ■vÝ a­ Brynjˇlfur Bjarnason tˇk ■ßtt Ý g÷tuˇeir­um Ý Kaupmannah÷fn hausti­ 1918 og fram til ■ess a­ ■au MargrÚt FrÝmannsdˇttir og Svavar Gestsson ■ß­u bo­sfer­ til komm˙nistaflokks K˙bu hausti­ 1998. Ëslitinn ■rß­ur var frß fyrstu a­dßendum komm˙nismans til hinna sÝ­ustu. N˙ hafa allar myndir af StalÝn veri­ teknar ni­ur Ý betri stofum ß ═slandi en eftir stendur, a­ hreyfing Ýslenskra komm˙nista nß­i hÚr meiri ßhrifum en vÝ­ast annars sta­ar Ý lř­rŠ­isrÝkjum, ekki a­eins Ý stjˇrnmßlum heldur einnig Ý verkalř­shreyfingu og menningarlÝfi".

Kve­jur

Nafni ■inn Gunnará(me­limur ═slensku ■jˇ­kirkjunnar sem sˇsÝalistÝskur forsŠtisrß­herra ═slands 2009-2013 e.Kr., Jˇhanna Sigur­ardˇttir, kva­st Ýhuga a­ segja sig ˙r)

**** DANMÍRK og DDR┌V 14. febr˙ar 2015 ****á

PS: ═ gŠr var­ Danm÷rk, a­ s÷gn ■arlendra yfirvalda, fyrir "verstu hry­juverkaßrßs Ý nřrri tÝma s÷gu landsins". Hvorki meira nÚ minna! Hva­ gerir ■ß sˇsÝalistastofnunin DDR┌V Ý a­alfrÚttatÝma ■ess dags hÚr ß ═slandi, sem er eitt Nor­urlandanna?

J˙,áhryllingsatbur­urinnáÝ Danm÷rku er alls ekki fyrsta frÚtt Ý a­alfrÚttatÝma stofnunarinnar! ١ svo a­ ═sland sÚ eitt af Nor­url÷ndunum! Sem fyrsta frÚtt var hins vegar af sporbraut kominn gervihn÷tturáhins pˇlitÝska spuna sem stofnunin hefur undanfarna daga spunni­ gegn fjßrmßlarß­herranum og bagatelliseringu ■ess ß orsakasamhengi eins atbur­a Ý Frakklandi um daginn. S˙ a­ger­ DDR┌V undanfarna daga og vikur neyddi ■vÝ stofnunina til a­ forgagnsra­a frÚttum Ý a­al"frÚttatÝma" ■ess Ý gŠr, en ekki raunveruleikinn eins og hann valt fram. Sk÷mmin neyddist ■vÝ til a­ bÝta Ý sjßlfa sig og Úta sig inn Ý h÷fu­ásitt Ý gŠr og er ■a­ alls ekki Ý almanna■ßgu. Fjßrmunum og tÝma stofnunarinnar er vari­ Ý a­ halda gervihn÷ttum ■ess ß sporbraut vi­ DDR┌V-snyrtistofu raunveruleikans. Smß meiki er klaska­ framan Ý ßhorfendur ß hverjum degi ■annig a­ ˙r ver­i helst ß endanum; klessa

Ůetta sřnir a­ DDR┌V flytur okkur ekki frÚttir ˙r raunveruleikanum eins og hann er og veltur fram, heldur flytur ■a­ okkur bo­skapsdagskrß (prÚdikun)ásem er ekki ra­a­ saman samkvŠmt raunveruleikanum eins og hann gerist og veltur fram. Honum er ra­a­ saman samkvŠmt bo­skapsdagskrßástofnunarinnar, sem er vi­varandi hßpˇlitÝskur frÚttaflutningur er nßlgast ßrˇ­ur

R┌V starfrŠkir forgangs pˇlitÝska dagskrß ß kostna­ skattgrei­endaá(e.ápoliticalápriorityáagenda) og ■vÝ ber ÷llum a­ taka frÚttaflutningi ■ess me­ stˇrum fyrirvara, eins og var Ý SovÚtrÝkjunum undir Sannleikanum -áPravda

Fyrri fŠrsla

Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr


Dresden 1945: frekar hrßslagaleg s÷gusko­un, ■ykir mÚr

Frekar undarleg ■ykir mÚr ■essi bloggfŠrslaáhins ßgŠta h÷fundaráum loftßrßsirnar ß Dresden ■essa dagana ßri­ 1945, ■.e. ■ann 13. til 15. febr˙ar ■a­ ßr. FŠrslan er Ý sjßlfu sÚr ekki slŠm, en řmislegt vantar. ŮvÝ get Úg ekki lßti­ eftirfarandi skrif mÝn vera.áAthugasemdirnaráeru Śsumar, ■vÝ mi­urŚ athyglisver­ar Ý ljˇsi t÷luver­s gamaldags og undarlegs ŮřskalandsßhugaáhÚrlendis. Ůar ß Úg bŠ­i vi­ Vestur- og Austur-Ůřskal÷nd ■ß og n˙

Ůann 5. febr˙ar 1945, ß M÷ltu-rß­stefnu Bandamanna, hÚldu herforingjar fund. SovÚski herinn sag­i a­ herdeildir Nasista-Ůřskalands vŠru a­ flytja sig Ý gegnum Nasista-hernumda Evrˇpu Ůjˇ­verja og handlangara ■eirra til Austur-vÝgst÷­vanna, og notu­u ■eir til ■eirra flutninga samg÷nguvegamˇt og samskiptami­st÷­var borganna; BerlÝnar og Leipzig og Dresden. SovÚski herinn kraf­istáa­ Bretar og BandarÝkjamenn hŠfu massÝfar loftßrßsir ß ■essi vegamˇt flutninga og samskipta. Mannfall Rau­a hersins Ý styrj÷ldinni var ■ß or­i­ algerlega skelfilega ˇßsŠttanlegt. Einnig hefur ef til vill og vonandi skipt mßli a­ ■urrka sem mest ˙t af jßrnbrautaneti Ůřskalands, ■vÝ a­ ß a­eins ßtta vikum h÷f­u Ůjˇ­verjar flutt 425.000 Gy­inga ß ■essu jßrnbrautaneti til slßtrunar Ý ˙trřmingarb˙­umáŮjˇ­verja, sem lßgu ˙t um gj÷rvallt yfirrß­asvŠ­i ■eirra. ŮŠr milljˇnir og aftur milljˇnir Gy­inga sem slßtra­ var af Ůjˇ­verjum, voru fluttir Ý gripav÷gnum Deutsche Bahná(DB) rÝkisjßrnbrauta ■essara Ý gegnum oft pr˙­b˙nar og nř-fßnum klŠddar borgir Ůřskalands

Deutsche Bahn ■jˇnar Ý dag Ůřskalandi dyggilega og er enn■ß Ý eigu rÝkisins. ┴n ■eirra hef­u stˇri­na­armor­ ■řska rÝkisins ß milljˇnum og aftur milljˇnum Gy­inga ekki geta­ gengi­ eins hratt og snur­ulaustáfyrir sig og ■au ger­u. Enginn vann vi­áDeutsche Bahn, a­ s÷gn ■řsku ■jˇ­arinnar eftir strÝ­i­. En Ý dag vinna ■ar allt Ý einu um 300 ■˙sund manns

Ůřskaland mß lÝklega enn■ß ■akka fyrir a­ hafa ekki a­ hluta til veri­ ■urrka­ ˙t af landakortinu. BerlÝn mß sennilega enn ■ann dag Ý dag ■akka fyrir a­ hafa ekki veri­ j÷fnu­ algerlega vi­ j÷r­u

Adolf Hitler var kosinn til valda af Ůjˇ­verjum. Einn versti a­skilna­ur rÝkis frß hinu Š­ra umbo­i var­ ■egar Hitler fÚkk umbo­ sitt frß ■inginu Śe. the Enabling Act of 1933Ś til a­ tro­a universal bo­skap Ritninganna ni­ur Ý s÷mu ruslatunnur og StalÝn haf­i ■ß ■egar yfirfyllt Ý gerv÷llum SovÚtrÝkjunum, me­ ■eim endalokum sem svo ur­u. Ůa­ voru Ritningarnar sem gßfu manninum hi­ takmarka­a rÝkisvald, en ekki ÷fugt. Enda var nasisminn svo dŠmdur til dau­a Ý Nuremberg, fyrst og fremst samkvŠmt brotum gegn Ritningunum ■.e.a.s hinu Š­ra og universala umbo­i

Loftßrßsirnar ß Dresden voru ger­ar ß sÝ­ustu mßnu­um styrjaldarinnar, sem enginn vissi ■ß hvenŠr myndi enda. TŠkninni og getu hennar, mi­a­ vi­ upphafsßr styrjaldarinnar, haf­i ■ß fleygt verulega fram, enda var ■÷rfin ß ■eim framf÷rum algerlega lÝfsnau­synlega knřjandi. Nasista-Ůřskaland var ■ekkt fyrir a­ notafŠra sÚr ˙t Ý ystu Šsar hina allra nřjustu tŠkni ß hverjum tÝmapunkti styrjaldarinnar. Hef­i Nasista-Ůřskaland rß­i­ yfir ■eirri tŠkni sem beitt var ß Dresedn, ■ß hef­u ■eir nota­ hana ß almenna borgara Bretlands og hernumdu rÝkjanna frß 1939 og jafnvel fyrr. Hef­i Nasista-Ůřskaland rß­i­ yfir kjarnorkusprengjum, ■ß hef­u ■eir nota­ ■Šr ß almenna borgara Bretlands, BandarÝkjanna, SovÚtrÝkjannaáog hin hernumdu l÷nd um lei­ og s˙ tŠkni hef­i veri­ af ■eim tilb˙inátil notkunar. Enginn minnsti vafi er ß ■vÝ. Ůeir hef­u alltaf nota­ alla fßanlega tŠkni ß hverjum tÝmapunkti til slßtrunar ß ˇbreyttum borgurum hvar sem ■eir hef­u nß­ a­ koma henni vi­. Og Bandamenn vissu aldrei ß neinum tÝmapunkti styrjaldarinnar um hva­aáhorror-tŠkni ■eir ßttu von ß a­ standa augliti til auglitis vi­ frß hendi Nasista-Ůřskalands. Ůa­ er ˇumdeilanlegt

Eftir-strÝ­s s÷ngurinn um Dresden er a­eins sorgleg tilraun til hrßslagalegrar s÷guendursko­unar ß ■vÝ sem var ˇumdeilanlega eitt ■a­ ÷murlegasta sem Bandamenn neyddust til a­ gera til a­ binda enda ß horror sˇsÝalismans. BŠ­i nasismi og komm˙nismi eru sˇsÝalismi

Ůřskaland dagsins Ý dag hefur lÝti­ sem ekkert me­ ■essa atbur­i a­ gera, a­ minnsta kosti enn sem komi­ er. Ůa­ fˇlk sem byggir Ůřskaland Ý dag er ekki ■a­ fˇlk sem stˇ­ undir sprengjuregninuáyfir Dresden og ■a­ fˇlk er heldur ekki ■a­ fˇlk sem stˇ­ fyrir ■÷rfinni ß a­ ■etta var gert. Ůa­ er ekki vi­ ■a­ a­ sakast. Hugtaki­ "■jˇ­areign" er hvorki eins sterkt nÚ endingardrj˙gt og sumir nytsamir sakleysingjar halda blßeyg­ir fram Ý dag. ŮŠr kr÷fur sem heyrst hafa frß Grikklandi Ý dag um strÝ­sska­abŠturáfrß ■vÝ ■ß, eru ˇrÚttmŠtur fßrßnleiki. Ůřskaland ■ß, er ekki Ůřskaland dagsins Ý dag. A­ minnsta kosti ekki enn sem komi­ er, eins og stendur. En ■a­ vekur ■ˇ ˇneitanlega skuggalega athygli a­ nř-fßnum klŠtt Evrˇpusamband dagsins Ý dag, hefur ekkiáhi­ tv÷falda umbo­. Reyndar hefur ■a­ ekkert umbo­ frß neinum. Ůa­ er umbo­slaust

Evrˇpskir sagnfrŠ­ingar eru sumir hverjir n˙ komnir ß ■ß sko­un a­ Evrˇpusambandi­ muni enda sem borgarastyrj÷ld Ý Evrˇpu. Hvers vegna skyldu ■eir vera komnir ß ■ß sko­un? ŮvÝ mß vel halda fram a­ seinni heimsstyrj÷ldin hafi veri­ borgarastyrj÷ld Evrˇpu n˙mer tv÷

Fyrri fŠrsla

Fur­ulegt me­ sˇsÝalista og hin svo k÷llu­u "mannrÚttindi"


Fur­ulegt me­ sˇsÝalista og hin svo k÷llu­u "mannrÚttindi"

Ůa­ kemur ˙r h÷r­ustu ßtt a­ sˇsÝalistar sÚu skyndilega farnir a­ grufla yfir mannrÚttindamßlum og a­ ■ykjast lßta sÚr annt um ■au. Vita ■eir ekki a­ ■a­ var rÚttarrÝki­ sem ˇl af sÚr mannrÚttindin?

Fßir hafa barist eins ÷tullega gegn rÚttarrÝkinu eins og sˇsÝalistar hafa gert. Ůeir b÷r­ust gegn rÚttarrÝkinu me­ ofbeldi og undirrˇ­ri og allt fram undir sÝ­ustu aldamˇt voru ■eir jafnvel algerlega andsn˙nir ■ingrŠ­i. Ůeiráh÷f­uávopna­a byltingu ß dagskrßásinni fram undir ■a­ sÝ­asta. Undir rÝkisstjˇrná■eirra var bo­a­ til leshringaáÝ Marx-LenÝnisma Ý h÷fu­borg ═slands, ReykjavÝk, svo seint sem ßri­ 2012

SˇsÝalistar h÷f­u ß dagskrßásinni a­ kollvarpa rÚttarrÝkinu sem ˇl af sÚr rÚttindi manna me­ l÷gum Ý anda Krists, sem predika­i a­ einstaklingurinn vŠri einstakur og fŠddur frjßls

Hinn frjßlsa einstakling hafa sˇsÝalistar hins vegar oftast reynt a­ hneppa Ý ßnau­áog haft miki­ ß mˇti kristninni sem ■eir sjßlfir njˇta forrÚttindanna af a­ b˙a saman me­ nßgr÷nnunum sÝnum undir

SˇsÝalistinn Jˇhanna Sigur­ardˇttir sem me­ sˇsÝalistunum SteingrÝmi J. Sigf˙ssyni og Íssuri SkarphÚ­inssyni sßtu hÚr vi­ ÷murlega fengin v÷ld, hˇta­i meira a­ segja ß tÝmabili a­ segja sig ˙r ═slensku ■jˇ­kirkjunni

═ praxÝs hefur stjˇrnarfar sˇsÝalista alltaf leitt af sÚr a­f÷r a­ rÚttarrÝkinu => sem lei­ir af sÚr engin mannrÚttindi => sem lei­ir af sÚr ˇfri­ og stjˇrnleysi og ■ann jar­veg sem ill ÷fl ■rÝfast best Ý. Evrˇpusambandi­ er til dŠmis or­i­ slÝkur jar­vegur. Ůar hefur meira a­ segja risi­ upp fur­ufyrirbŠri sem komi­ hefur sÚr upp sÝnum eigin l÷gum undiráyfirrÝkislegum dˇmstˇli; Evrˇpudˇmstˇlnum (e. "European Court of Justiceö, ECJ) sem bygg­ur er ß alrŠ­islegi lagaheimsspeki (e. totalitarian concept)

Ůa­ er a­ segja fyrirbŠri ■ar sem sem l÷g, dˇmar og t˙lkanir dˇmstˇls sem byggir lagaheimspeki sÝna ß f. "Une certaine idÚe de lĺEurope"áe­a "hinni sÚrst÷ku hugmynd um Evrˇpu(sambandi­)" rŠ­ur rÝkjum og sem Ý grundvallaratri­um er ekki ˇsvipu­ alrŠ­isleg heimspeki sem l÷g og dˇmstˇlar SovÚtrÝkjanna bygg­u tilvist ■ess terror-rÝkis gegn einstaklingnum upp ß

Ůess vegna hˇf Vinstrihreyfingin-grŠnt frambo­ leshring um Marx-LenÝnisma Ý h÷fu­borg ═slands, ReykjavÝk, ß stjˇrnarfarsßri sˇsÝalista n˙mer ■rj˙, 2012 e.Kr.

Eftir a­eins 10 ßr undir rÝkisstjˇrn sˇsÝalista hef­i rÚttarrÝki­ ═sland or­i­áˇ■ekkjanlegt, slÝkur er ofstopi ■eirra. ═ ljˇsi ■essa ber a­ sko­a hina illa tilkomnu a­ildarumsˇkn ■eirra a­ Evrˇpusambandinu

Fyrri fŠrsla

ESB er sama stefna og leiddi til heimsstyrjaldarinnar fyrri


ESB er sama stefna og leiddi til heimsstyrjaldarinnar fyrri

[┌r or­abˇk ESB: Populist = ekki sammßla okkur Ý Brussel:áa person who holds, or who is concerned with, the views of ordinary people]

Og hver var s˙ stefna. J˙ s˙ sama stefna er frß fŠ­ingu liggur a­ baki Evrˇpusambandinu; heimsvaldastefna (Imperialism) ˙t■enslustefna, mi­střring, myndun nřs sovÚtrÝkis, elÝtustefna, ˇfri­arstefna. Evrˇpusambandi­ er a­ e­lisfari elÝta, ˇfri­arverkefni

A­eins ein lÝfsbjargandi lŠkning er til vi­ heimsvaldastefnu Evrˇpusambandsins. A­ kalla verndandi ■jˇ­rÝki­ BandarÝki Nor­ur-AmerÝku ß vettvang til a­ leysa ■a­ upp

BandarÝkjamenn eru sÚrfrŠ­ingar Ý brottf÷rum. Ůegar ■eir eru kalla­ir ß vettvang til a­ bjarga ver÷ldinni frß skrÝmslum eins og Evrˇpusambandinu, ■ß eru ■eir a­ verki loknu sn÷ggir a­ pakka saman og fara heim

Ůeir eru sÚrfrŠ­ingar Ý exit, ■vÝáheima Ý hinu frjßlsa rÝki sÝnu vilja ■eir helst vera. En rÚtt eins og er Ś■vÝ mi­urŚ ■ß eru ■eir uppteknir vi­ a­ stinga hausnum Ý sandinn. En ■a­ mun lagast

EvrˇpusovÚtrÝki fara ß hinn bˇginn aldrei heim fyrr en ■au eru neydd til ■ess e­a ■egar ■auárekast ß ˇhagganlegar stŠr­ir. R˙ssland er til dŠmis frekar ˇhagganleg stŠr­

Evrˇpusambandi­ er slŠmt. ŮvÝ til s÷nnunará■arf ekki a­ horfa lengra en til sˇsÝalistannaáß ═slandi sem eru helstu a­dßendur ■ess; Sem alltaf hafa dß­ ˇfrelsi­, k˙gunina og fßtŠktina; SovÚtrÝki, K˙bur, R˙menÝur, AlbanÝur, Austur-Ůřskal÷nd, samyrkjub˙, hungursney­ar og ney­ almennings

SˇsÝalistar sjß sÚr nřja m÷guleika Ý Evrˇpusambandinu; ■a­ er or­i­ a­ ■eirra skjaldborg. Ůa­ var­ ■a­ frß og me­ 1. nˇvember 1993. ═ ■vÝ sjß ■eir nřtt samyrkjub˙, musteri fßtŠktar. Gamla SovÚti­ horfi­, en nřtt yfirrÝkislegt er hÚr komi­

Fyrri fŠrsla

┴hlaup danska se­labankans ß d÷nsku krˇnuna;á┌thřst d÷nsk krˇna


┌thřst d÷nsk krˇna

Efnahagsleg dj˙pfrysting Danmerkur Ý ESB

Hagv÷xtur ß Nor­url÷ndum 2000-2013 - Hagt÷lur Nor­urlanda 2014

Mynd: VÝsitala hagvaxtar ß Nor­url÷ndum - Hagt÷lur Nor­urlanda 2014

Hva­ hefur danska krˇnan n˙ gert af sÚr? Af hverju hefur danski se­labankinn ney­st til ■riggja refsi-střrivaxtabreytinga ß innan vi­ hßlfum mßnu­i? Ůann 19. jan˙ar, svo ■ann 22. jan˙ar og sÝ­an 29. jan˙ar. Ůetta er eitt stykki střrivaxtabreyting ■ri­ja hvern virkan dag. N˙ er svo komi­ a­ hinir neikvŠ­u refsistřrivextir danska se­labankans eru komnir ni­ur Ý mÝnus hßlft prˇsentustig og bankar landsins brenna af rei­i og segja a­ gengisbindingar refsing myntsnillinga landsins ver­i lßtin bitna ß hinum almenna borgara me­ refsiv÷xtum ß bankainnistŠ­um. Hva­ hefur danska krˇnan gert af sÚr? Af hverju er ■etta ERM2 mas Danmerkur a­ ver­a eins og s˙rkßli­ Ý myntbandalagsg˙lagi Evrˇpusambandsins?

J˙, ■a­ er ■annig, a­ danskt atvinnulÝf hefur ekki tr˙ ß evrunni og tekur heim ■ß peninga sem ■a­ ß Ý evrum og skiptir ■eim yfir Ý danskar krˇnur, ■vÝ atvinnulÝfi­ (■.e. d÷nsk fyrirtŠki, ■vÝ danskur alm˙gi mß ekki eiga gjaldeyrisreikninga Ý brothŠttu bankakerfinu) er svo hrŠtt vi­ a­ danska krˇnan hŠkki Ý ver­i vi­ einmitt ■a­ sem d÷nsk fyrirtŠki eru hÚr me­ a­ gera. ═ hinum endanum ß ERM-ge­sj˙krah˙si Evrˇpusambandsins stendur svo danski se­labankinn me­ sveittan skallann vi­ a­ prenta krˇnur og kaupa fyrir ■Šr evrur atvinnulÝfsins Śsem bankinn vill ■ˇ helst ekki eiga, ■vÝ hann hefur s÷mu ˇtr˙ ß henni og danskt atvinnulÝfŚ til ■ess a­ reyna a­ halda einmitt d÷nsku krˇnunni ni­ri gagnvart evru svo a­ allt atvinnulÝf landsins leiti ekki enn frekar ˙r landi og ofan Ý ni­urfall myntbandalagsins, ■vÝ ■ar vŠri hŠgt a­ sta­setja og kaupa inn vinnuafl af laun■egum ß l˙sarlaunum og framlei­slugetu fyrir brot af ■vÝ sem svolei­is kostar heima Ý Danm÷rku, sÚrstaklega ■egar og ef danska krˇnan hŠkkar Ý ver­i gagnvart ESB-ni­urfallinu. Hin samfellda 15 ßra innvortis snÝkjudřra gengisfelling Ůřskalands gagnvart ERM og evrul÷ndum virkar (e. "Germanyĺs beggar-they-neighbor relative wage deflation")áeins og Krugman or­ar ■a­ rÚttilegaáhÚr

Danir halda ßfram, ■essa dagana sem alla a­ra daga, a­ t÷nglast ß ■vÝ a­ ■eir sÚu j˙ Ý ERM2 me­ "gagnkvŠma gengisbindingu" vi­ evru og a­ ECB-se­labanki Evrˇpusambandsins muni ■ar af lei­andi koma ■eim til a­sto­ar vi­ a­ verja krˇnuna. Hvernig getur svo ■essi falska eftirvŠntingarhjßlp gegn d÷nsku atvinnulÝfi fari­ fram? Hvernig getur ECB a­sto­a­ Dani Ý ■essu mßli? J˙, ■a­ getur hann alls ekki, ■vÝ ECB getur ekki prenta­ danskar krˇnur til a­ halda gengi hennar gagnvart evru ni­ri. Ůa­ sem ECB-se­labankalingurinn getur hins vegar gert Śog er a­ geraŚ er a­ halda ßfram a­ ey­ileggjaál÷ndin sem b˙a vi­ myntina evru ß sama hßtt og allt sem Danir hafa bundi­ myntina sÝna vi­ sÝ­astli­in 80 ßr, hefur ey­ilagst og reynst landinu verra en gagnslaust peningalegt ■va­urbla­ur Ý endalausumábunum hinna talandi stÚtta landsins

  • Silfurmyntfˇturinn frß 1838 hundi
  • Gullmyntfˇturinn frß 1873 hrundi
  • Al■jˇ­legi gullfˇturinn hrundi Ý kreppunni 1930
  • Fastgengi vi­ Pundi­ hrundi
  • Bretton Woods hrundi Ý byrjun 1970
  • ERM/EMS hrundi 1992
  • Og myntbandalag ESB og ERMáer a­ hrynja n˙na

Hrannast n˙ logandi evrueignir upp Ý for­ab˙ri danska se­labankans og ■a­ er ekki skemmtileg sta­a fyrir neinn se­labanka a­ vera Ý. Evrupeningurinn er or­inn svo eitra­ur a­ enginn vill hafa ■a­ skemmda epli Ý miklum mŠli sinni tunnu, sem breytist ■ß Ý p˙­urtunnu. A­ kv÷ldiáf÷studags 30. jan˙ar; Og ekki nˇg me­ ■a­, heldur hefur danski se­labankinn n˙ mŠlst til ■ess a­ rÝkisstjˇrnálandsins gefi ekki ˙t frekari rÝkisskuldabrÚf af ˇtta vi­ ■ß peninga sem ■ß myndu leita til landsins og auka ■ar me­ enn frekar eftirspurn eftir krˇnum og hugsanlega ■rřsta gengi hennar gagnvartáevru enn frekar upp. SlŠmt, ■vÝ ■a­ hindrar danska rÝki­ Ý a­ endurnřja rÝkisskuldir ß lŠgri v÷xtum ß me­an ■eir fßst. Svo hÚr eru frjßls marka­s÷flin ekki velkomin frekar en fyrri daginn, ■vÝ Danm÷rk er fyrir l÷ngu or­i­ DDR-Light,áinnan sem utan a­ hŠtti ESB

Bor­liggjandi er a­ hi­ sjßlfskipa­a sadˇ-masˇkistÝska peningalega ■r÷nga pl˙s/mÝnus 2,25 prˇsent frßviksband d÷nsku krˇnunnar gagnvart evru, falli ofan Ý hi­ vÝ­ara pl˙s/mÝnus 15 prˇsent band ERM2. Ůa­ hrun myndi Ý n˙verandi a­stŠ­um ■ř­a minnst 15 prˇsent gengishŠkkun d÷nsku krˇnunnar gagnvart evru og ■a­ veit danskt atvinnulÝfáa­ er algerlega raunhŠfur m÷guleiki. Ůess vegna hendir ■a­ evrum sÝnum Ý se­labankann og fŠr Ý sta­inn krˇnur

Ekki ■arf a­ fara lengra aftur Ý tÝmann en til ßrsins 2000 er ■etta sama danska atvinnulÝf ■ˇttist hrynja til grunna nema a­ ■vÝ tilskyldu a­ landi­ tŠki upp einmitt ■Šr s÷mu evrur sem hi­ sama danska atvinnulÝf er n˙ a­ henda frß sÚr af ˇtta vi­ ■ri­ja grß­u brunasßr ß fingrum og fˇtum ■ess. Svo miki­ er a­ marka hinástefnumˇtandi snillimenniáer standa vi­ stjˇrnv÷l ■ess

Ůa­ er hrßslagalega hlßlegt a­ allar ■essar bindingar-a­ger­ir danskra peningayfirvalda hin sÝ­astli­nu 80 ßr, til a­ verja landi­ fyrir frelsi ß peningam÷rku­um, hafa skila­ Danm÷rku m÷lbrotnuáinn Ý kl˙bb hagvaxtarlausra landa me­ ÷rmagna­ri- og ■verrandi velfer­ a­ launum

Jß, h˙n danska krˇnan sjßlf, hefur ekkert af sÚr gert. Ůa­ eru hins vegar massaframleiddir stjˇrnmßlalegir myntfßbjßnar landsins, fŠddir me­ genetÝskan ■rŠlsˇtta stjˇrnmßlastÚttar Danmerkur, sem hafa gert Ý buxur almennra borgara landsins allar g÷tur frß 1982, er stÚttin tjˇ­ra­i d÷nsku krˇnuna vi­ staur ni­ri Ý Ůřskalandi. Tjˇ­ra­i hana vi­ ■ess lands rass sem Danm÷rk hefur gert sig a­ bˇlu ß

Ůa­ ver­ur spennandi a­ fylgjastáme­ hinni ˙thřstu peningapˇlitÝsku martr÷­ er d÷nsk krˇna nefnist. H˙n er ■rŠls peningastefna er sÝ­ustu 30 ßrin hefur skila­ Danm÷rku af sÚr sem efnahagslegumáhagvaxtarkrypplingi. Og ali­ af sÚr DDR-■jˇ­ sem gerir of miki­ ekki neitt og sem ekkert getur lengur a­ gert Ý landi sÝnu, ■vÝ b˙i­ er a­ ESB-ey­ileggja landi­ innanfrß. Danm÷rk er nŠstum ■vÝ heimsmeistari Ý lÚlegum hagvexti og Ý fjarvistum efnahagslegra framfara. A­eins ESB-Finnlandáog ESB-═talÝa eru a­ slß landinu vi­ Ý efnahagslegu ni­urbroti. Og allt saman ˙t af nokkrum ˇŠtum svÝnum

Fyrri fŠrsla

UmrŠ­an um umrŠ­una eftir a­ "╔G" flutti ˙r landi


Höfundur

Gunnar Rögnvaldsson
Gunnar Rögnvaldsson

Búseta: Ísland.
Reynsla: 25 ára búseta í ESB og fyrirtækja-rekstur í DK/ESB frá 1985 til 2010. Samband:
tilveraniesb hjá mac.com

Ég er hvorki skráður á Facebook, Twitter, Linkedin né á neinum öðrum "samfélags-vefjum". Aðsetur skrifa minna er einungis að finna hér á þessari síðu og á tilveraniesb.net og í blöðum og tímaritum

Bloggvinir

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband