Forsætisnefnd Evrópusambandsþingsins notar Tékkland sem dyramottu

Kæru lesendur

Jæja, mínar dömur og herrar, þá er komið að því að herra G1 þarf að láta af störfum sem forseti Evrópusambandsins. En þessi herra G1 er nafnið sem gárungarnir í Frakklandi hafa gefið forseta sínum, Nicolas Sarkozy, því í þeirra huga hagar forseti þeirra sér eins og að hann sé mikilvægasti maður í heiminum. En að vera forseti er mikilvægt og þungt embætti. Í Þýskalandi eru menn með tvo titla til dæmis kallaðir Herr Doktor Doktor. Því yrði þetta herra forseti forseti Nicolas Sarkozy G1. En hvað væri Frakkland án ESB núna? Það væri því miður, fyrir Nicolas Sarkozy, einungis Frakkland. Eitt fyrrverandi fyrrverandi Frakkland. 

En hver tekur við formensku Evrópusambandsins af Nicolas Sarkozy? Jú það er forseti Tékklands, Vaclav Klaus - og margir herr herr í ESB eru því mjög svo kvíðnir. En sem liður í undirbúningi Tékklands fyrir komandi formennskuna þá átti sér stað hæst markverður fundur í kastalanum í Prag í Tékklandi, núna síðastliðinn föstudag. Þar komu nefnilega í heimsókn ýmsir menn vopnaðir evrópusambandskízkum fánum, skammaryrðum, móðgunum, hótunum og fyrirlitningu í stórum skömmtum frá Evrópusambandinu. Þetta voru á mannamáli þrýstibullur hinna hreintrúuðu á þingi Evrópusambandsins. Hvað annað! Grænir fyrir járnum af korrekt hugsjónum hins hreina póltíska rétttrúnaðar hinna svokölluðu Evrópumanna.

Þeir sem eru ekki sammála rétttrúnaði svona manna á rétttrúnað eru yfirleitt stimplaðir sem and-evrópskir og jafnvel sem hafandi hættuleg pólitísk sjónarmið, eins og fjármálaráðherra Danmerkur sagði að forstjóri fjárfestingabankans Saxo Bank væri haldinn, einungis vegna þess að hann er á móti því að Danmörk taki upp evru og vill berjast gegn því. Já, "hættuleg pólitísk sjónarmið". Sjálfur er ég til dæmis "fjandsamur og anti-evrópusinni" af því ég vil að Evrópa fái að halda áfram að vera Evrópa, en verði ekki United States of Europe, eins og markmiðið er.

Skyldi einhverntímann í heiminum hafa verið til eins stór pólitískur gjaldmiðill og evran? Ég efast um það, því ekkert hefur þessi gjaldmiðill gert fyrir hagkerfin sem nota hana, annað en að búa til eymd og volæði fyrir þegnana. Mikið, stöðugt og stanslaust atvinnuleysi og nánast engan hagvöxt allann tímann sem hún hefur flotið sem óskamynt spákaupmanna á gjaldeyrismörkuðum.  

En hvað fór fram á þessum fundi þarna í Prag? Var það vorið í Parg sem var komið aftur? Nei því miður, ekkert vor er komið þar ennþá. Ekki einusinni pínu pínu lítið vor

Hérna kemur það 

Bloggvinur minn Hjörtur J. Guðmundsson hefur þýtt yfir á Íslensku það afrit sem tekið var á fundinum í Prag. Á fagmáli heitir þetta víst "transcript". En forseti Tékklands varð svo reiður eftir þennan fund með Evrópusambandsmönnum að hann birti afskrift af því sem fór fram á fundinum. Mínar dömur og herrar, ég gef ykkur hér með fundinn á íslensku, þökk sé þýðingu Hjartar J. Guðmundssonar

 

Forseti í fullvalda ríki??

 

Fyrir þá sem hafa áhuga á að lesa þetta á erlendu tungumáli þá eru hér nokkrar vefslóðir 

Heimasíða forsetaembættis Tékklands (www.hrad.cz), þar sem þetta birtist fyrst (hér keyrt í gegnum Google þýðingu)Minutes of the adoption of the European Parliament delegation to the President of the Republic Vaclav Klaus og Ceske Noviny skrifar einnig um þennan merka atburð: Klaus criticises behaviour at meeting with MEPs as unprecedented

En það er einnig meira af hættulegum hlutum hér 

Á heimasíðu Václav Klaus forseta Tékklands er einnig að finna þessa hér gein sem sennilega myndi flokkast undir "hættuleg pólitísk sjónarmið". Tíu ár með evru, ástæða til fagnaðar? Ten Years of Euro: A Reason for Celebration?

Athugasemdir

[Júlíus Björnsson, 10.12.2008 kl. 18:11]

Hafðu þakkir fyrir Gunnar R. Evrópa er sömu sig og engin hætta á að USEVRÓPA líti dagsins ljós. Enn eitt er víst að gömlu kratabullurnar hér á Ísland þurfa að "update"a sig og endurforrita þær yngri. 

[Sigurjón, 10.12.2008 kl. 18:55]

Þetta er rosaleg vanvirðing sem þessir evrópuþingmenn sýna forsetanum!  Ekki í þetta skítasamband, takk!!!

E.S.

Hafið þið Hjörtur þakkir fyrir að koma þessu til leiðar.

[Fannar frá Rifi, 10.12.2008 kl. 21:44]

Jón Frímann. Komdu nú með einhver rök en ekki þessa rökleysu og skítkast sem þú kemur alltaf með en sakar svo aðra um.

[Helgi Jóhann Hauksson, 10.12.2008 kl. 23:54]

Allar raddri Evrópu eiga þar aðgang -  líka þið ef þið viljið.

Það er venjulega kallað grundvöllur lýðræðis.

ÞAð er engin skoðun eða sjónarmið til í Evrópu öðruvísi en hennar finnist stað á Evrópuþinginu - svo veljið bara þarna finnst allt og þannig á það líka að vera.

[Theódór Norðkvist, 11.12.2008 kl. 00:10]

ESB skuldar íslenska ríkinu 6-700 milljarða, sem þeir þvinguðu út úr okkur með fjárkúgun vegna Icesave. Ísland (300.000 manns) var neytt með ofbeldi til að bæta þjófnað nokkurra (30) fjárglæframanna.

Ég krefst þess að ESB-mafían verði látin skila þessum peningum áður en við förum svo mikið sem að nefna aðild að þeim fjárkúgunarsamtökum.

[Júlíus Björnsson, 11.12.2008 kl. 00:18]

Líkur sækir líkan heim. Að er ólíkt arðbærara að vinna með samstiltum hóp sem talar sama málið. Þetta er viðskiptabandalag og litlu gulu hænunni finnst þetta ekki vísa á gott. Ef enginn á að borga reikinganna þá gengur þetta kannski upp á svínslegum forsemdum.

[Helgi Jóhann Hauksson, 11.12.2008 kl. 00:38]

Það er sanngjörn krafa Theódór og ekki ólíklegt að það sé með í dílnum hennar Ingibjargar þar sem rætt er um sameiginlegan tryggingasjóð sparifjár fyrir allt ESB.

[Gunnar Rögnvaldsson, 11.12.2008 kl. 02:14]

Theódór taktu eftir svarinu frá Helga. En Helgi er stuðningsmaður ESB. Hann trúir á þessa hugmynd sem byrjaði sem friðarlyf fyrir Frakka og Þjóðverja og hefur aldrei verið annað en friðarlyf fyrir þessar þjóðir. Lyf sem á að gera þeim kleift að búa saman í sæmilegum friði. Hvort þetta lyf muni virka þegar á reynir veit enginn. En sagan er hér ekki gott fordæmi. Fallin og uppleyst heimsveldi út um allt.

En samt er Helgi ekki Frakki og ekki Þjóðverji og býr ekki einusinni í sömu heimsálfu og þeir. Það er sem betur fer hálft Atlantshaf og heill Norðursjór þarna á milli. Þessi landfræðilega vörn hefur reynst Íslandi afskaplega vel. En það er trú stuðningsmanna ESB að allt fari best fram innan vébanda allra annarra en einmitt þjóðanna sjálfra, eða þeirra sem eiga beinna hagsmuna að gæta fyrir sjálfa sig. Þetta er standard svarið um næstum öll málefni þjóðanna innan ESB:

Við getum ekkert sjálf og munum því taka þetta upp á ESB-level.

"Því miður kæru kjósendur, við getum ekkert gert því við þurfum að taka þetta upp á fundi í Brussel" og bíða og bíða og bíða og bíða. Þar mun málið svo rotna. T.d þá var ekki hægt að gefa dönskum leikskólabörnum nokkur ókeypis epli í hverri viku í dönskum leikskólum án þess að það þyrfti að fara til Brussel. Jú það var hægt að keyra "tilraunir" í dönskum leikskólum í smá tíma, en svo varð átakið "holl fæða" að hætta í leikskólunum og allir að bíða og bíða og bíða og vona eftir að málið náðarsamlegast yrði tekið fyrir í Brussel. Svo komu 200 milljón evrur til allra sem hafa leikskóla í ESB til þess að gefa epli. Þvílíkur aulabárðaskapur!

Þegar ástandið almennt verður svona (t.d. efnahagsmál, lýðræði og survival) þá visna vöðvar frelsisins hjá þjóðum, því það er ekki hægt að nota þá í svona spennitreyju. Því visna alir vöðvar ESB ríkjanna og þegna þeirra og fátæktin mun svo banka á dyrnar. Ekkert verður hægt nema með hjálp frá Brussel eða álíka miðstýrðu afli. Það er einmitt þessvegna sem ESB er alltaf að dragast aftur úr Íslandi og t.d. Bandaríkjunum efnahagslega. Og það er vegna þessa sem samtök hugveita verkalýðsfélaga í Evrópusambandinu segja að evran og esb hindri atvinnusköpun því engin þjóð þori lengur að gera neitt sjálfri sér til framdráttar til að örva atvinnusköpun. Þær staðna bara og bíða eftir Mömmu. Vöðvar frelsisins visna því í faðmi ESB.

Þetta veit maður eins og Vaclav Klaus forseti Tékklands manna best því land hans var lagt í rúst af fyrrverandi heimsveldi skriffinna. Þess vegna þykir mörgum ESB mönnum hann Vaclav Klaus og t.d. einn af ráðgjöfum hans Petr Mac vera það sem á evrópumáli stundum er kallað að vera "foot dragging", en Danir hafa oft verið kallaðir "foot dragging" í ESB samhengi.

Hindrar evra atvinnusköpun?

Frelsið er til þess að nota það. Ef það er læst inni í skáp í Brussel þá munu vöðvar frelsisins visna. En líkja má heilanum okkar við vöðva. Það er og verður alltaf frelsið sem knýr heilann okkar. Ef frelsið er notað og iðkað af fullum krafti þá visna vöðvar þess ekki.

Það á því að troða hnefanum af fullu afli ofaní hálsinn á ESB vegna Icesave NÚNA STRAX!!!

It's payday!

Kveðjur

[Júlíus Björnsson, 11.12.2008 kl. 02:54]

Sannur Íslendingur er frjáls og fullorðnast. Svo voru líka frændur mínir danska þó þeir væru lengur að fullorðnast.

[Guðbjörn Guðbjörnsson, 11.12.2008 kl. 06:16]

Gunnar:

Mér finnst þetta með eplin ótrúlegt. Gætirðu bent mér á einhverja blaðagrein eða umfjöllun um þetta mál, ESB tilskipun eða annað þess háttar?

Kveðja,

[Gunnar Rögnvaldsson, 11.12.2008 kl. 08:58]

10.000 blaðsíðna Heiðurs Doktors Doktors Ritgerð um atvinnuskapandi eilífðar-pappírs-verkefni og stórkostleg vandamál í ESB: (þetta verkefni mun skapa atvinnu fyrir marga pappírspúka í ESB um alla eilífð og lækka enn frekar þjóðarframleiðslu á hvern mann í ESB)

Abstract: Um ekki-beyglaðar agúrkur, ávexti og slíkt afeitur handa börnum skólum. Ríkisstjórnin gat þetta náttúrlega ekki svo það varð að taka þetta upp á ESB level. Það fyrirkomulag sem hafði verði keyrt í tilraunaskyni var fjármagnað af framleiðendum sem settu auglýsingar á eplin (OMG) sem var náttúrlega glæpsamlegt (OMG) svo það var bannað og svo er ríkiskassinn tómur fyrir svona lagað og svo kom persónuupplýsingalöggjöfin einnig inn i málið svo þetta varð bara of mikið og ekki má biðja foreldra um að borga því þeir borga svo mikið fyrir og svo varð einnig óvissa um hvað ESB myndi banna/leyfa af tiltökum á þessu sviði svo þar skapaðist einnig vandamáli svo þetta endaði allt saman á ESB level og húrra börnin (sködduð af Mikey Mouse auglýsingum) fá núna eitt gratís epli á viku í 30 vikur en það verða að vera evrópsk epli. 

 

Regeringen savner politisk flertal for at støtte en EU-ordning om skolefrugt, så børn mellem 6 og 10 år får ét stykke frugt en gang om ugen i 30 uger årligt.

Fredag gik Dansk Folkeparti i Folketingets Europaudvalg imod regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Derfor har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ikke mandat, når hun mandag og tirsdag drøfter skolefrugt ved EU's landbrugsministermøde i Bruxelles.

Bizart udfald

Mødet i Europaudvalget fik et bizart udfald. Fødevareministeren var i Moskva og blev afløst af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, havde givet skriftligt mandat imod regeringen, da han er i New York til FN's Generalforsamling. Endelig støttede Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, helt usædvanligt mandatet til regeringen.

Claus Hjort ikke bekymret

Beskæftigelsesministeren er ikke bekymret over flertallet imod regeringen. Dels skal EU-ordningen ikke afgøres ved landbrugsministermødet i næste uge, dels er flertallet indbyrdes uenigt. Socialdemokraterne er imod mandatet, fordi regeringen åbner for, at forældre kan betale en del af prisen for frugten. Derimod er Dansk Folkeparti imod EU-ordningen, påpeger Claus Hjort Frederiksen.

"Sagen er ikke til afgørelse på rådsmødet. Nu tager vi drøftelsen på rådsmødet, og så vender vi tilbage til Europaudvalget. Der er tid nok til at vende tilbage," siger han.

"Det er mærkeligt, at man vil afskære forskellige muligheder for finansiering. Vi foruddiskonterer ikke, hvad den nationale løsning i Danmark skal være. Vi vil bare have flere muligheder for finansiering," siger Claus Hjort Frederiksen.

EU vil betale halvdelen af frugtordning

EU vil ifølge EU-Kommissionens forslag betale halvdelen af udgifterne til skolefrugt-ordningen. Den koster godt 680 millioner kroner, og flere EU-lande uddeler allerede skolefrugt. Ordningen skal forebygge fedme og mindsker risici for hjerte-kar-sygdomme, kræft og type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge, red.).

De Radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær, kritiserer, at Dansk Folkeparti ikke sender en afløser for Morten Messerschmidt, så Dansk Folkeparti kan deltage i diskussionen.

Per Clausen undrer sig over, at flertallet finder sammen.

"Jeg er dybt forundret over, at EU-positive partier går sammen i en sag, hvor alle principper skal luftes. Der er etableret et flertal mod regeringen på et grundlag, som er fuldstændig usammenhængende og modsætningsfyldt," siger han.

 

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=16030495

Minister kalder Boels EU-udspil uambitiøst

09-07-2008 09:27

Den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Eva Kjer Hansen (V), går nu til angreb på sin partikollega landbrugskommissær Mariann Fischer Boels forslag om skolefrugt. 

 

Boel vil give et EU-tilskud på cirka 600 millioner kroner, så medlemslandene kan give et stykke gratis frugt per uge til skolebørn. Men det er alt for uambitiøst, mener Eva Kjer Hansen.

 

"Det økonomiske oplæg fra Kommissionens side er håbløst," siger den danske fødevareminister.

 

"Hvis en EU-skolefrugtordning virkelig skal kunne rykke noget, når det handler om at øge børns og unges indtag af frugt og grønt, skal der flere penge til fra EU. Intentionerne i forslaget er gode, men finansieringen bakker ikke seriøst op om idéen," fastslår hun.

 

Hendes skepsis bakkes op af professor Bjørn Holstein på Institut for Folkesundhed. 

 

"Efter min mening er det noget pjat kun at tilbyde skolebørn ét stykke frugt om ugen," siger Bjørn Holstein.

 

http://borsen.dk/politik/nyhed/135728/

 

 

Alle nyheder

 

EU vil støtte skolefrugt

 

Kommissionen har netop offentliggjort et forslag om at afsætte 90 millioner Euro til at støtte etablering af skolefrugtordninger i hele EU.

 

 

”At EU nu følger et dansk forslag om at indføre skolefrugt, vil komme mange børn og unge til gavn. Vi har i Danmark gode erfaringer med, at daglig frugt i skolerne kan være med til at øge børnenes fokus på de sunde vaner. Derfor har vi også længe kæmpet for at få en skolefrugtordning på EU niveau. Men det økonomiske oplæg fra Kommissionens side er håbløst”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

 

”Mit mål er, at alle skoler har en skolefrugtsordning. Jeg håber derfor, at en EU skolefrugtsordning kan være med til at inspirere endnu flere skoler til at gå i gang. Men hvis en EU skolefrugtsordning virkelig skal kunne rykke noget, når det handler om at øge børn og unges indtag af frugt og grønt, skal der flere penge til fra EU. Intentionerne i forslaget er gode, men finansieringen bakker ikke seriøst op om idéen. Fra dansk side arbejder vi derfor på, at der afsættes flere midler til en skolefrugtsordning i EU-regi, så vi kan få en ordning i stil med den skolemælksordning, vi allerede har i dag”, siger ministeren.

 

Fødevareministeriet har i samarbejde med ’6 om dagen’ først i 2007 og nu igen i 2008 igangsat et landsdækkende skolefrugtsprojekt, hvor elever hver dag får et gratis stykke frugt i en to-måneders periode. Og resultaterne har været gode.

Evalueringen af den første runde af skolefrugt viser bl.a., at det er en god måde at få børn til at spise mere frugt og grønt. Både lærere og elever har været glade for ordningen, og over halvdelen af de skoler, der var med i projektet har valgt at fortsætte frugtordningen som en forældrebetalt ordning efter forsøgsperioden.

 

Kommissionens har afsat 90 millioner Euro på budgettet til støtte af etablering af skolefrugtordninger. Forslaget har som udgangspunkt, at alle skolebørn i alderen 6-10 år skal tilbydes gratis frugt en dag om ugen i 30 uger pr. år. EU vil betale halvdelen af omkostningen hertil, og medlemsstaterne skal selv finansiere den anden halvdel. Danmark vil nu fremadrettet arbejde på at forhøje budgettet i EU, så det bliver muligt at etablere skolefrugtsordninger for alle skolebørn hele året.

 

http://www.fvm.dk/Nyheder_abonnement.aspx?ID=15022&PID=125523&NewsID=5180

 

 

 

EU

EU skal ikke betale skolefrugt

 

EU skal ikke blande sig i, hvordan skolebørn spiser ved at subventionere den ene eller den anden slags kost, mener medlem af Europa-parlamentet

- Jeg har i dag stemt nej til en betænkning i Europa-Parlamentet om EU-finansiering af skolefrugt, siger Christian Rovsing, der er konservativ MEP. 

 

- EU skal ikke blande sig i, hvordan skolebørn spiser ved at subventionere den ene eller den anden slags kost. Rigtig kost til børn er noget, som forældrene og hjemmene i første omgang har ansvar for. Jeg tager afstand fra, at EU gør sig til smagsdommer gennem en fælles skolefrugt-ordning.

 

19/11/2008 07.52

 

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=37638&sekt=EU

 

 

Skolefrugt - erhvervsstøtte eller børnesundhed?

Af Christel Schaldemose

EU-Kommissionen lancerede i juli måned et forslag om at give EU-støtte til skolefrugtordninger i EU-landene. Min allerførste reaktion var at ryste på hovedet. Det beløb, som Kommissionen havde foreslået, ville ikke engang række til et stykke frugt per europæisk skolebarn om ugen. Og så kunne det jo næsten være lige meget, tænkte jeg.

Men det er ingen skam at trække i land, hvis man har taget fejl. Og det har jeg måttet gøre. For undersøgelser fra blandt andet Norge viser, at selv ét stykke frugt gør en forskel. Ligesom eksperter fra Kræftens Bekæmpelse har meldt ud, at en skolefrugtordning selv i lille målestok er betydningsfuld. Så tillad mig hermed at trække i land. For jeg ser umådeligt gerne, at vi yder en indsats for at forbedre børns sundhed, uanset hvor lille denne indsats måtte være. Og når det viser sig, at EU faktisk kan gøre en positiv forskel for de europæiske børn med en skolefrugtordning, ja, så bakker jeg altså op.

Men så var den gal igen. For lige så snart jeg havde overgivet mig, viste det sig, at skolefrugtordningen i realiteten var tænkt som en skjult erhvervsstøtte til europæiske frugtproducenter. Slagsmålet står nemlig om, hvilke frugter der må indgå i ordningen. Og her forsøger europæiske frugtproducenter at holde for eksempel bananer udenfor, fordi de ikke produceres i EU.

Så egentlig skulle jeg nok bare have lyttet til min intuition om, at det ikke er via EU's landbrugsstøtte, at vi skal styrke sundheden blandt EU's skolebørn. For hverken landbruget eller fødevareindustrien er sat i verden for at varetage staternes opgave med at forbedre folkesundheden. Og vi kan ikke forlange, at de skal holde deres egne interesser ude af sagen. Derfor bliver målet med skolefrugtordningen for de europæiske frugtproducenter altså at få så stort et EU-tilskud i deres egen lomme som muligt. Og det kan man jo egentlig godt forstå. Hvorfor skulle bønderne se det som deres opgave at sikre, at europæiske børn får mere frugt og grønt i skolen?

Jeg mener faktisk godt, at EU kan være med til at understøtte tiltag, der fremmer børns sundhed. Det kan ske igennem forskning, erfaringsudveksling og anbefalinger af, hvordan vi kan indføre mere sport i undervisningen i folkeskolerne. Jeg vil sågar gå så vidt at sige, at en pulje penge til forsøgsprojekter med skolefrugt og skolemadordninger kunne være støtteværdigt.

Men at lade, som om man tænker på børnenes sundhed, når man i virkeligheden tænker på frugtproducenternes pengepung, det er altså helt uspiseligt. Desværre bidrager den slags kun til mere modvilje mod EU. Og det er ærgerligt, når EU faktisk kan være med til at styrke sundhedstilstanden i EU hos både børn og voksne.

Christel Schaldemose er medlem af Europaparlamentets uddannelsesudvalg for Socialdemokraterne

 

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=54339

 

 

Regeringen vil have EU til at støtte skolefrugt

 

Danske skolebørn spiser for lidt frugt. Derfor skal otte mio. kr. få gang i ordninger med skolefrugt. Målet er at få EU-støtte til både frugt og mælk til børn.

Fredag den 10. november 2006, 13:30

Den danske regering bruger nu otte millioner kroner på at få forældrebetalte frugtordninger indført på danske folkeskoler. Målet på lidt længere sigt er at få EU til at støtte frugt på skoler, lige som unionen i dag giver tilskud til mælk til de europæiske skolebørn.

- EU bør være imødekommende over for at lave en frugtordning, ligesom der i dag gives tilskud til mælk. Vi kunne godt finde penge, hvis der var vilje til det, siger fødevareminister Hans Christian Schmidt (V).

Kun 20 procent af alle danske børn spiser i dag den anbefalede mængde frugt og grønt på 400 gram om dagen.

Fødevareministeren præsenterede fredag et nyt landsdækkende skolefrugt-projekt, der efter sommerferien giver 250 skoler gratis frugt til eleverne hver dag i to måneder. Bagefter er det tanken, at frugtordningerne skal køre videre som forældrebetalte ordninger administreret af skolerne selv.

/ritzau/

 

http://www.berlingske.dk/article/20061110/danmark/111100108/

 

 

Svona á að sækja um eitt epli:

 

Vejledning om tilskud til klassebaseret skolefrugt i danske grundskoler

Maj 2008

 

Resumé

Indholdsfortegnelse

 

 

1. Om tilskudsordningen 

 

2. Hvem kan søge om tilskud? 

 

3. Betingelser for at komme i betragtning til tilskud 

 

4. Prioritering af ansøgninger 

 

5. Hvad gives der tilskud til? 

 

6. Tilskuddets størrelse og ændring af projektet 

 

7. Betingelser for udbetaling af tilskud

 

8. Ansøgningsfrist 

 

9. Bortfald og tilbagebetaling af tilskud 

 

10. Kontrol 

 

11. Klage 

 

12. Persondataloven 

 

13. Lovgrundlag

 

14. Oversigt over frister

 

15. Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

1. Om tilskudsordningen

Fødevareministeriets tilskud til skolefrugt er en del af et landsdækkende projekt ”Frugtkvarter”, som har til formål at udbrede forældrebetalte, klassebaserede frugtordninger i danske skoler.

Skolefrugtordningen er på grund af tilgængeligheden en effektiv måde at få børn til at spise mere frugt og dermed medvirke til at forebygge livsstilssygdomme og overvægt samt øge indlæringsevnen og trivslen blandt elever.

”Frugtkvarter” skal inspirere og motivere skoler og forældre til at indføre permanente, forældrebetalte skolefrugtordninger. De skoler, der opnår tilskud under denne ordning, skal således rustes til at gå videre med forældrebetalte frugtordninger, som de selv driver og administrerer. Samtidig skal de fungere som frontløbere for skoler, der ikke er med i tilskudsordningen, og anspore andre skoler til at indføre lignende skolefrugtkoncepter. Endemålet er, at alle danske skoler har en skolefrugtordning.

Under ordningen kan grundskoler ansøge om tilskud til indkøb af frugt til gratis uddeling. Skolefrugtordningen skal omfatte alle skolens elever inden for 0. til og med 10. klassetrin. Tilskuddet er maksimalt 100,- kr. pr. elev. Projektperioden, som tidligst starter 20. oktober 2008 og senest afsluttes 19. december 2008, skal vare mindst 40 skoledage. Det samlede beløb til uddeling til skolefrugtordningen udgør i alt 3,9 mio. kr.

Projektet ”Frugtkvarter” ledes og koordineres af sekretariatet 6 om dagen kampagnen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler samt FDB, Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler, Hjerteforeningen og Gartneriets Afsætningsudvalg, som bidrager med ekspertise og ressourcer til projektet.

En projektgruppe, som ledes af sekretariatet for 6 om dagen kampagnen, og som består af repræsentanter for ovennævnte organisationer, behandler de indkomne ansøgninger og indstiller til Direktoratet for FødevareErhverv, hvilke skoler, der kan opnå tilskud under ordningen. På baggrund heraf træffer direktoratet endelig afgørelse om tilsagn.

Udstedelse af tilsagn om tilskud, udbetaling af tilskud mv. administreres af Direktoratet for FødevareErhverv på vegne af Fødevareministeriet.

 

2. Hvem kan søge om tilskud?

Skoler, der fik tilskud under skolefrugtordningen 2007 kan ikke søge om tilskud under denne ordning.

Følgende grundskoler kan søge under denne ordning:

- Folkeskoler

- Anmeldte frie grundskoler

- Statsskoler

- Gymnasieskoler

Det er et krav, at de skoler der søger, har mindst 6 sammenhængende klassetrin inden for 0.-10. klassetrin. En børnehaveklasse betragtes således som yngste klassetrin.

 

3. Betingelser for at komme i betragtning til tilskud

Følgende betingelser skal opfyldes for at komme i betragtning til at få tilskud under denne ordning:

a)

Skolens indkøb af frugt skal ske i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb.

 

Læs mere om gældende regler vedrørende offentlige indkøb på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: http://www.ks.dk/udbud/

 

b)

Skolen skal have en mad- og måltidspolitik, hvori en målsætning om at øge elevernes adgang til frugt og grønt kan indgå.

 

En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskreven målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i skole. Der skal være indarbejdet en målsætning om at gøre det lettere for elever at få frisk frugt og grønt på skolen. Det skal fremgå af politikken, hvordan skolen forholder sig til den mad, der skal tilbydes og spises i skolen, og den skal sætte rammerne for måltiderne på skolen.

Det skal af mad- og måltidspolitikken fremgå, hvordan den bliver forankret hos ledelsen, lærerne, børnene og forældrene, og hvem der har ansvar for hvad. Mad- og måltidspolitikken kan f.eks.fastlægge, hvordan mad og sundhed skal komme til udtryk i undervisningen. Politikken bør også indeholde en plan for evaluering af de indsatser, der iværksættes.

Få gratis hjælp til mad- og måltidspolitik på nedenstående link:

• Idekatalog ”Mad og måltidspolitikker i skoler – hvorfor og hvordan” der kan hentes her: http://www.altomkost.dk/NR/exeres/7D2C1EFA-8F5F-42AB-AF97-
  

D33B1BB5FD7E,frameless.htm?NRMODE=Published

• Alt om Kost rejseholdet giver gratis vejledning. Tlf. 80601060 http://www.altomkost.dk/Services/Kontakt/
  

Find_din_rejseholdmedarbejder/forside.htm

 

c) 

Skolen skal have udpeget en ansvarlig for projektet på ansøgningstidspunktet

 

For at være tilskudsberettiget skal skolen have udpeget en ansvarlig for projektet på ansøgningstidspunktet. Den ansvarlige for projektet skal koordinere og sørge for, at alle regler og frister overholdes.

d)

Skolen vil deltage i to regionale møder om skolefrugtordningen. Et møde inden projektperioden og et møde i løbet af projektperioden.

 

Tilskudsberettigede skoler vil deltage i to regionale møder, hvis formål er at styrke skolernes planlægning, gennemførelse og forankring af pilotprojektet gennem faglige oplæg, dialog og vidensdeling. University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler er ansvarlig for afholdelse af møderne. Tid, sted og program for møderne vil fremgå af de tilsagnsbreve, som de udvalgte skoler modtager i uge 38. Skolerne forventes at deltage med en ledelsesrepræsentant samt den projektansvarlige i forbindelse med skolefrugtordningen.

e) 

Skolen skal arbejde for en klassebaseret forældrebetalt skolefrugtordning efter projektperiodens afslutning.

 

For at være tilskudsberettiget skal skolen erklære at ville arbejde for en klassebaseret forældrebetalt ordning efter projektperiodens afslutning. At arbejde for en forældrebetalt ordning kan ske ved at undersøge, hvordan skolen kan fortsætte en forældrebetalt skolefrugtordning efter projektperiodens afslutning. En undersøgelse kan eksempelvis være et informationsmøde om skolefrugtordningen på skolen, en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens forældre for at afdække forældrenes holdning, eller henvendelse til udbydere af skolefrugt.

f) 

Skolen skal være villig til at deltage i en evaluering af projektet, hvis den udpeges hertil.

 

 

g) 

Skolen skal indsende udbetalingsanmodning rettidigt til direktoratet

 

Den projektansvarlige skal indsende regnskab over de betalte tilskudsberettigede udgifter, der skal kunne dokumenteres. Udbetalingsanmodningen skal være modtaget i direktoratet senest den 31. januar 2009.

h) 

Skolen skal indsende spørgeskema rettidigt til sekretariatet for ”6 om dagen kampagnen”

 

Den projektansvarlige skal indsende spørgeskema til sekretariatet for 6 om dagen kampagnen. Spørgeskemaet skal være modtaget i sekretariatet senest den 31. januar 2009.

i)

Ordningen skal gennemføres indenfor de fastsatte tidsrammer

 

Projektperioden starter tidligst den 20. oktober 2008 og skal være afsluttet senest den 19. december 2008. Skolen skal have afsluttet skolefrugtordningen inden for denne periode. Projektperioden skal vare i mindst 40 skoledage. Skoler med børn med anden etnisk baggrund end dansk skal tage højde for ramadan.

j)

 

Skolen skal sikre, at alle fornødne tilladelser fra offentlige myndigheder foreligger, og herunder at den valgte leverandør er godkendt som fødevarevirksomhed

 

Skolen skal sikre sig, at den leverandør, der vælges til at levere skolefrugten, er registreret eller autoriseret i Fødevarestyrelsen som fødevarevirksomhed og har lov til at levere frugt til skoler. Oversigt over registrerede og autoriserede fødevarevirksomheder kan findes på http://www.findsmiley.dk. Skolen bør forlange dokumentation fra leverandøren for, at leverandøren er registreret eller autoriseret til at kunne levere frugt til skoler."

 

4. Prioritering af ansøgninger

Sekretariatet for 6 om dagen kampagnen vil blandt de gyldige ansøgninger indstille de skoler, der opnår tilsagn om tilskud, efter følgende fordeling og prioritering:

• Tilskudsrammen på i alt 3,9 mio. kr. skal fordeles forholdsmæssigt på de fem regioner ud fra elevtallet i de enkelte regioner ved begyndelsen af skoleåret 2007/2008.

• Hvis der for en region foreligger tilskudsberettigede ansøgninger om færre midler, end der er fordelt til den pågældende region fordeles midlerne forholdsmæssigt til de øvrige regioner.

• Såfremt der for en region foreligger tilskudsberettigede ansøgninger om flere midler, end der er fordelt til den pågældende region træffes afgørelse om tilsagn på grundlag af en prioritering af ansøgningerne. Ansøgningerne prioriteres i følgende rækkefølge:

• Udvælgelse af skoler, der ikke har en skolefrugtordning den 1. juni 2008. 

• Det enkelte projekts faglige indhold, herunder de nævnte betingelser i kapitel 3 pkt. b)-e) 

• Udvælgelse af skoler, der samlet set repræsenterer forskellige aldersgrupper, store og små skoler, skoler fra land- og byområder samt forskellige socioøkonomiske grundlag. 

5. Hvad gives der tilskud til?

Tilskud gives til skolens indkøb af frugt til gratis uddeling til alle skolens elever inden for 0. til 10. klassetrin i mindst 40 skoledage.

Op til 5 pct. af det samlede tilskud til den enkelte skole kan anvendes til særlige rekvisitter (skæ-rebrætter, skrælleknive, æbledelere, frugtkurve og lignende), som understøtter frugtordningen i de enkelte klasser.

Der ydes ikke tilskud til:

• moms, med mindre denne endeligt bæres af skolen,

• eget arbejde

• almindelige driftsudgifter som fx administration,

• affaldshåndtering, transport, lagerrum eller lignende

6. Tilskuddets størrelse og ændring af projektet

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet, som fastsættes af Direktorat for FødevareErhverv, udgør maksimalt 100 kr. pr. elev, hvis tilskudsmodtageren, dvs. den enkelte skole, ikke kan få refunderet momsen på indkøb af skolefrugt eller råvarer til forarbejdning via den kommunale udligningsordning.

Tilskuddet udgør maksimalt 80 kr. pr. elev, hvis skolen kan få refunderet momsen på indkøb af skolefrugt eller råvarer til forarbejdning via den kommunale udligningsordning.

Læs mere om momsforhold på Skats hjemmeside: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=218371&;vID=0

Elevtallet opgøres som det antal elever i alle skolens klasser inden for 0. til 10. klassetrin ved begyndelsen af skoleåret 2008/2009, ifølge de oplysninger skolen har på ansøgningstidspunktet.

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden med gratis frugt til eleverne starter tidligst den 20. oktober 2008 og slutter senest den 19. december 2008.

Hvis skolen kan indgå en fordelagtig kontrakt med en frugtleverandør, kan der uddeles frugt i flere end de 40 skoledage, så længe det er inden for den fastsatte introduktionsperiode. Såfremt dette er tilfældet skal det tydeligt anføres ved indsendelse af slutopgørelse.

Ændring af projektet

Det er muligt at ændre projektet forudsat, at Direktoratet for FødevareErhverv vurderer, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Ansøgning om ændring af projektet skal indsendes til direktoratet og skal godkendes af direktoratet inden ændringen iværksættes.

Vær opmærksom på, at det maksimale tilsagnsbeløb ikke kan forhøjes i forbindelse med ændringer af projektet.

Anmodning om ændring af projektet skal være modtaget i direktoratet senest den 1. december 2008.

7. Betingelser for udbetaling af tilskud

Á conto udbetaling

Tilskud kan udbetales som á conto udbetaling. Á conto udbetaling kan højest udgøre 80 pct. af det maksimale tilskudsbeløb.

For at modtage á conto udbetaling skal man afkrydse feltet i ansøgningsskemaet eller indsende en á conto udbetalingsanmodning som kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via hjemmesiden http://www.dffe.dk.

Á conto udbetaling kan ske til og med den 10. oktober 2008.

Ved projektets afslutning skal skoler, der har fået á conto udbetaling, indsende den nødvendige dokumentation, som er tilknyttet en anmodning om slutudbetaling (se nedenfor). På baggrund heraf vil direktoratet udbetale det resterende tilskud eller kræve eventuelt for meget udbetalt tilskud tilbagebetalt.

Slutudbetaling

Anmodning om slutudbetaling skal ske på et særligt skema, som fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside http://www.dffe.dk. Slutudbetalingen af tilskud sker på betingelse af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de fastsatte betingelser i tilsagnsbrevet, herunder at skolen:

• Indsender slutudbetalingsanmodning til Direktoratet for Fødevareerhverv rettidigt. Anmodningen skal være modtaget i direktoratet senest 31. januar 2009. Såfremt direktoratet ikke har modtaget anmodning om udbetaling inden denne dato, vil der som udgangspunkt ikke blive udbetalt tilskud.

• Har indkøbt skolefrugten efter retningslinierne om offentlige indkøb, se kapitel 3 pkt. a i denne vejledning. Kopi af underskrevet kontrakt med leverandøren samt kopi af fakturaer skal være vedlagt udbetalingsanmodningen.

• Indsender opgørelse over de afholdte udgifter til indkøb af skolefrugt samt eventuelle udgifter til særlige rekvisitter (maksimalt 5 pct. af det samlede tilskud). Opgørelsen, som er en del af udbetalingsanmodningen, skal være kontrolleret og attesteret af skolens økonomiske ansvarlige. Skolens økonomisk ansvarlige skal påse at:

• Udgifterne vedrører projektet.

• Leveringen af skolefrugt er i overensstemmelse med fakturaer, og at udgifterne er afholdt inden for projektperioden (med start den 20. oktober 2008 og slut senest den 19. december 2008).

• Indsender et udfyldt spørgeskema til sekretariatet for 6 om dagen kampagnen, således at det er modtaget senest den 31. januar 2009.

• Sikrer, at udbetalingsanmodningen og tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst 5 år fra datoen for udbetaling af tilskud.

Direktoratet udbetaler tilskuddet, når udbetalingsanmodningen er gennemgået og godkendt.

Efter godkendelse af betingelserne for udbetaling af tilskud, udbetaler direktoratet tilskuddet.

Udbetaling af tilskud sker til skolens NemKonto. Læs mere om NemKonto på http://www.dffe.dk/NemKonto.

8. Ansøgningsfrist

Ansøgning om tilskud skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 4. juli 2008.

Når der er modtaget en ansøgning om tilskud, sender Direktoratet for FødevareErhverv en kvittering for modtagelsen til skolen.

Ansøgning om tilskud skal ske på et særligt ansøgningsskema, som findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside http://www.dffe.dk.

Ansøgningsskemaet samt supplerende materiale skal indsendes med original underskrift. Ansøgningen sendes til:

Direktoratet for FødevareErhverv

Udviklingsstøttekontoret

Nyropsgade 30

1780 København V

Behandling af ansøgningen forudsætter, at ansøgningsskemaet er rettidigt indsendt og er korrekt og fyldestgørende udfyldt.

9. Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilskud helt eller delvist skal bortfalde, eller at der skal ske tilbagebetaling af tilskud, hvis der foreligger væsentlige fejl eller forsømmelser fra tilsagnshavers side, herunder følgende:

• Betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

• Skolen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

• Skolen undlader at yde den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i denne vejlednings afsnit 10, eller undlader at udlevere regnskaber, forretningsbøger, tilbuds- og ordremateriale mv., som er nødvendigt for gennemførelse af kontrollen.

• At skolen ikke opfylder sin underretningspligt. Underretningspligten fremgår af § 13 i Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt.

Projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning.

Ved opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetalingen sker og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør mindst 50 kr.

10. Kontrol

Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen, jf. bekendtgørelse nr. 405 af 26. maj 2008 om tilskud til skolefrugt.

Med henblik på at kontrollere de gennemførte projekter kan direktoratet eller andre personer, der er særligt bemyndiget dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse få adgang til den organisation, hvortil der er givet tilsagn om tilskud. Dette gælder også adgang til regnskaber og anden relevant dokumentation.

Til brug for kontrollen indhentes oplysninger fra andre myndigheder i det omfang, det er nødvendigt.

11. Klage

Du kan klage over afgørelser til Fødevareministeriets departement senest 4 uger fra den dag, du modtog vores afgørelse. Du skal sende klagen til:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Departementet

c/o Direktoratet for FødevareErhverv

Nyropsgade 30

1780 København V

Klagen skal være modtaget i direktoratet inden fristens udløb. Modtages klagen for sent, vil den ikke blive behandlet, medmindre der foreligger særlige grunde, som kan undskylde fristoverskridelsen.

Direktoratet sender herefter din klage sammen med vores kommentarer til Fødevareministeriets departement, som træffer afgørelse i sagen.

 

12. Persondataloven

 

Oplysninger om projektet vil blive brugt af Direktoratet for FødevareErhverv til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol.

Offentliggørelse af persondata på direktoratets hjemmeside

Ved udbetaling af tilskud fra direktoratet, skal du være opmærksom på følgende forhold:

• at Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V er dataansvarlig,

• at de afgivne oplysninger vil blive behandlet i forbindelse med direktoratets afgørelse om udbetaling af tilskud under det danske EFF-program 2007-2013 / LDP-program 2007-2013. Oplysningerne kan også behandles af danske og europæiske revisions- og undersøgelsesorganer med henblik på at værne om EU’s finansielle interesser. Endvidere kan oplysningerne blive brugt af direktoratet og andre til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål,

• at oplysninger om navn, evt. firmanavn, adresse, projekttitel samt størrelse af det modtagne tilsagnsbeløb og det udbetalte tilskudsbeløb som følge af EU-bestemmelser vil blive offentliggjort på direktoratets hjemmeside.

Endvidere skal du være opmærksom på, at du i medfør af Persondataloven har mulighed for:

• at anmode om indsigt i hvilke oplysninger, der behandles i forbindelse med projektet, jf. Persondatalovens § 31,

• At du på begæring har krav på at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen, jf. Persondatalovens § 37.

Nærmere oplysninger om disse forhold og Persondataloven generelt kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Juridisk Kontor.

13. Lovgrundlag

Aktstykke nr. 116 af 9. april 2008

Bekendtgørelse nr. 405 af 26. maj 2008 om tilskud til skolefrugt.

14. Oversigt over frister

Følgende er en oversigt over skolefrugtordningens frister:

Ansøgningsfrist:                       

4. juli 2008

A conto udbetaling:

10. oktober 2008

Projektperiode:

20. oktober 2008 til 19. december 2008

Ændring af projektet:

1. december 2008

Indsendelse af spørgeskema:

31. januar 2009

Anmodning om udbetaling:

31. januar 2009

Klage:

Senest 4 uger efter modtagelse af den

 

afgørelse som klagen vedrører.

Se endvidere under de forskellige kapitler i vejledningen for nærmere forklaring.

 

15. Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Læs vejledningen grundigt, inden ansøgningsskemaet udfyldes. Ansøgningsskemaet findes på http://www.dffe.dk.

Ansøgningsfrist:

Bemærk at ansøgningsskemaet skal være modtaget i direktoratet senest 4. juli 2008. Ansøgninger, der modtages efter denne dato, kan ikke komme i betragtning til tilskud.

Pkt. A. Ansøger

Her anføres oplysninger om, hvem ansøger er. Alle felter skal udfyldes på nær feltet hjemmeside, hvis skolen ikke har en hjemmeside.

Vær opmærksom på, at der skal være overensstemmelse mellem det CVR-nr., P-nr. og navn og adresse, der anføres på skemaet. CVR-nr. og P-nr. kan findes på http://www.cvr.dk

Pkt. B. Oplysninger om skolen

Alle felter skal udfyldes.

Pkt. B.1. Her anføres hvilken type skolen er. Falder skolen ikke ind under en af de 4 nævnte typer skoler, opfylder skolen ikke ansøgningsbetingelserne.

Pkt. B.2. Her anføres, hvilke klassetrin der deltager i projektet. Har skolen eksempelvis kun elever i klassetrinnene 0. til 7. klassetrin anføres: fra __0__ klasse til __7__ klasse.

Bemærk, at det er en betingelse for tilskud, at skolen har mindst 6 sammenhængende klassetrin. Der gives desuden kun tilskud til klasser inden for 0. til 10. klassetrin. Evt. klassetrin, der ligger uden for de tilskudsberettigede, skal derfor ikke anføres.

Pkt. B.3. Her anføres elevantallet i skolen. Elevantallet opgøres som det antal elever i alle skolens klasser inden for 0. til 10. klassetrin som forventes at være i skolen ved begyndelsen af skoleåret 2008/2009 (svarer til elevtallet i klasserne, som er anført under pkt. B.2).

Bemærk at alle skolens elever inden for 0. til 10. klassetrin skal deltage i ordningen.

Pkt. B.4. Her anføres om skolen er en landsbyskole eller en byskole.

Pkt. B.5. Her anføres, om skolen har en skolefrugtordning den 1. juni 2008.

Pkt. B.7. Her anføres hvor mange af eleverne, der skønnes at komme fra familier med få økonomiske ressourcer. Der skal kun sættes ét kryds. (anfør bedste kvalificerede bud, hvis nøjagtige oplysninger ikke foreligger)

Pkt. B.7. Her anføres hvor mange af eleverne, der er tosprogede. Der skal kun sættes ét kryds. (an-før bedste kvalificerede bud, hvis nøjagtige oplysninger ikke foreligger)

Pkt. C. Projektansvar

Anfør navn samt det telefonnummer og den E-mailadresse, hvor den projektansvarlige er lettest at træffe i dagtimerne.

Pkt. D. Kontaktperson i sommerferieperioden

Her skal anføres navn, telefonnummer og email adresse på den person som direktoratet og/eller sekretariatet for 6 om dagen kan kontakte såfremt der er spørgsmål til ansøgningen.

Pkt. E. Tilskud

Her anføres, hvor meget tilskud der ansøges om. Hvis skolen kan få momsen refunderet, kan der maksimalt søges om 80 kr. pr. elev. Hvis skolen ikke kan få momsen refunderet, kan der maksimalt søges om 100 kr. pr. elev.

Pkt. F. A’ conto udbetaling af tilskud

Hvis skolen ønsker á conto udbetaling, skal feltet ”Ja” afkrydses eller der skal indsendes en á conto udbetalingsanmodning som skal være modtaget i direktoratet senest 10. oktober 2008. Á conto udbetalingen kan maksimalt være 80 pct. af det samlede tilskud. Læs mere om dette i afsnit 7 i vejledningen.

Pkt. G. Underskrift

Her skal skolelederen skrive under på, at de afgivne oplysninger er korrekte. Med sin underskrift erklærer skolelederen også, at følgende udsagn er korrekte:

• Skolens indkøb af skolefrugt vil ske i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb.

• Skolen vil besvare et spørgeskema og deltage i en evaluering, hvis den udpeges hertil.

• Tilskuddet anvendes til skolefrugt til i mindst 40 skoledage. Alle skolens elever inden for 0. – 10. klassetrin skal deltage i ordningen.

• Skolen har en mad- og måltidspolitik, hvori en målsætning om at øge elevernes adgang til frugt og grønt kan indgå - Husk, at dokumentation for skolens mad- og måltidspolitik skal vedlægges ansøgningen som bilag (se kapitel 3, pkt. b i vejledningen).

• Skolen vil deltage i to regionale møder om skolefrugtordningen. Et møde inden projektperioden begynder og et møde i løbet af projektperioden.

• Skolen vil arbejde for en klassebaseret, forældrebetalt frugtordning efter projektperiodens afslutning.

• Skolen vil sikre sig, at alle de fornødne tilladelser fra offentlige myndigheder foreligger, herunder at den leverandør, der vælges, er registreret som fødevarevirksomhed.

Skolelederen skal underskrive ansøgningen. Såfremt en anden person underskriver, skal der vedlægges fuldmagt fra skolelederen.

Kolofon

Titel:

Vejledning om tilskud til klassebaseret skolefrugt i danske grundskoler

Undertitel:

Maj 2008

Udgiver:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv

Forfatter:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv

Sprog:

Dansk

URL:

http://www.netpublikationer.dk/FVM/8955/index.htm

ISBN nr:

978-87-7083-125-3

Digital ISBN nr:

978-87-7083-126-0

Version:

1

Versionsdato:

28-06-2008

Dataformater:

html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:

statslig

Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Vejledning om tilskud til klassebaseret skolefrugt i danske grundskoler".

Version nr. 1 af 28-06-2008

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/8955/index.htm

© 2008

[Þráinn Kristinsson (IP-tala skráð) 11.12.2008 kl. 14:04]

Það er ekkert athugavert við það að þjóðirnar sem mynda ESB sameinist um að bæta heilsu barna. Mörg börn eru ekki alin upp við að borða hollan mat. í löndum ESB eru 22 milljónir barna of þung. Ódýrasta leiðin til að hafa áhrif á þróun mála er að kenna börnum að borða hollan mat - sem er það sem Skolefrugt snýst um.

Það að kostnaðurinn við að kenna börnum að meta hollan mat sé greiddur úr sameiginlegum sjóðum ESB er líka hið besta mál.

ESB er bandalag þjóða í Evrópu um frið, efnahagslegan stöðuleika og mannréttindi. Ekki gleyma þvi.

Ekki er allt til fyrirmyndar hjá ESB enda þjóðirnar ólíkar að mörgu leyti sum aðildarlönd eru bara í ESB til að stinga inná sig öllu sem þeir ná án þess að leggja nokkuð af mörkum.

En í grófum dráttum er ESB til hagsbóta fyrir almenning.

[The bigot, 11.12.2008 kl. 14:46]

Hvaða blekkingarleik er Gunnar að leika hér?

Danir leggja til við ESB ávöxtagjöfaprógram til handa skólabörnum í ESB, en ekkert hafði bannað þeim sjálfum að gefa ávexti í Danmörku (eins og þeir höfðu reyndar þegar verið að gera). Gunnar er hér að reyna að sýna fram á að ESB leggi stein í götu þess. Bætir svo um og kemur með reglur og leiðbeiningar um opinber innkaup í DK. Ekkert óeðlilegt að magninnkaup á ávöxtum (eða öðru) falli undir gagnsæjar innkaupareglur...

[Gunnar Rögnvaldsson, 11.12.2008 kl. 17:47]

Já kæru Bi Got og Jón Frímann.

Þetta er einmitt það seg ég sagði. Þegar ástandið almennt verður svona, til dæmis í efnahagsmálum, lýðræði og baráttu þjóða, þá visna vöðvar frelsisins hjá svona þjóðum, því það er ekki hægt að nota þá í spennitreyju eins og til dæmis í ESB. Sjálfsbjargarviðleitnin hverfur og beðið er eftir mömmu, svona eins og þið virðist vera að gera núna.

Því visna alir vöðvar ESB ríkjanna, þegna þeirra og fátæktin mun svo banka á dyrnar. Ekkert verður hægt nema með hjálp frá Brussel eða álíka miðstýrðu bákni. Það er einmitt þessvegna sem ESB er alltaf að dragast aftur úr Íslandi og t.d. Bandaríkjunum efnahagslega. Það er ekki útaf engu að esb-þegnar eru upp til hópa orðnir velferðarfílar sem eru hættir að geta ímyndað sér að þeir geti gert eitt né neitt sér og sínum til framdráttar.

Frelsið er til þess að nota það. Ef það er læst inni í skáp í Brussel þá munu vöðvar frelsisins visna. En líkja má heilanum okkar við vöðva. Það er og verður alltaf frelsið sem knýr heilann okkar. Ef frelsið er notað og iðkað af fullum krafti þá visna vöðvar þess ekki.

Það var einmitt þess vegna sem Sovétríkin dóu hinum kvalarfulla dauða fátæktar. Þeir áttu mikið af svona skriffinnum og einnig sæmilega menntamenn (eins og hinir svo kölluðu evrópumenn eru oftast). En það gagnaðist þeim minna en ekki neitt. Þau eru dauð núna. Seindauð.

Kveðjur

[Júlíus Björnsson, 11.12.2008 kl. 18:42]

Jólasveinarnir verða komnir til sinna heima í febrúar.  Þá læra allir af reynslunni, sem verða gáfaðir eftir á. Því miður segi ég, er sagan alltaf að endurtaka sig. Það er ekkert nýtt við það að eggið reyni  að kenna hænunni.